Julehygge

Julen 07 blev holdt hjemme iår. Onkel Jimmy kom og boede hos os en uges tid. Vi spiser nemlig ikke ris-ala-mande så derfor ifører vi os vanter, halstørklæde og nissehuer samt kniv og gaffel og så er det med at få en sekser, så man kan gå i krig med pakken. Det er altid rigtigt sjovt og der bliver gået til gaflen. Det var i øvrigt onkel Jimmy der vandt iår.

MySpace..jeg er på!

Kan ikke huske om jeg har fortalt at jeg også er på MySpace?...nå ikke? Men det er jeg altså, og trods dårlige rygter om MySpace, er jeg utroligt glad for at være der. Det er et gopdt sted at samle alle mine gode venner og her taler jeg ikke omtilfældige mennesker der godt vil være min ven og endda samler på venner. Næh nej, Myspace er ca 2 år gammelt for mig, og de venner jeg har der har jeg kendt i næsten 15 år!!!!! Jeg elsker country musik og har været på forskellige messageboards for at holde kontakt med dem i mange mange år. Men det er hårdt arbejde at dyrke venskaber på tværs af kloden, så MySpace er et sted hvor jeg har dem alle samlet. Nogle har jeg chattet, skrevet og ringet med i 15 år, nogle 10, og nogle kun nogle få år. Vi har sendt hinanden video bånd, med film hvor vi sender hilsner, vi har skrevet breve,sendt billeder og gaver og mailet trofast frem og tilbage uden afbrud i 15 år. Hvor mange kan prale af det?
Jeg har af netop denne grund ikke "samlet" på venner, men sætter æren i at jeg kender dem alle, ved hvordan de bor og arbejder/studerer, hvad deres børn hedder, hvad de kan lide, deres hobby, tanker og drømme. Vi har fulgt hinanden gennem kærestesorg, bryllup, skilsmisser, børnefødsler, amninger, skolearrangementer, fødsesldag, sygdom og dødsfald, gode og dårlige tider. Nogle venner er faldet fra pga trafikulykker, sygdom og en enkel pga alderdom. Der har været ups and downs, men fælles for dem alle er at vi er venner og støtter hinanden og så er 10.000 kilometer ligegyldig. Og det er fedt at have dem alle samlet på MySpace. Jeg sender en blog ud og alle læser den, nemt og bekvemt. Jeg ville for alt i verden ikke undvære MySpace. Så skide være med den dårlige omtale. Jeg står for den gode.

Sporløs forsvundet...sådan da!!

Kender I det der tv program, hvor man finder forsvundne familiemedlemmer? Det sker også for mig lige nu for tiden, dog uden medieovervågenhed (og Gud ske tak og lov for det!)

Jeg går igennem en emotional fase lige nu for tiden. I 13 år har jeg gået og ærgret mig over at jeg havde mistet kontakten med min rigtige far og mine halvsøskende. Jeg tænkte tit på at kontakte dem igen, men tiden løb fra mig, og skønt de var i mine tanker nu og da, er det først de sidste par måneder jeg har følt en trang til at finde dem igen. Som sagt så gjort, Jeg gik på nettet, og fandt deres adresser på Sjælland og mobil numre og så sendte jeg altså bare nogle sms'er afsted, spændt på om de overhovedet gad have noget med mig at gøre. Og misanden om ikke de straks svarede, både min rigtige far, som jeg kalder Birger, hans kone Gerda og mine to halvsøstre.

Den lille tøs du ser her foroven er såmænd min lille niece Stine. Hun er 2 og en rigtig krudtugle. Jeg har i alt 3 niecer, Stine på 2 1/2, Malou på 1 år og Lea på 6. . Jeg var nok gemt men ikke glemt, især ikke af Birger og mine halvsøskende.

Så nu har jeg altså fået udvidet min familie med en ekstra far, en stedmor, to halvsøstre, en halvbror, 1 svoger og en svigerinde, samt tre niecer.. Er der noget at sige til at jeg har let til tårer nu for tiden? Jeg får daglig flashbacks om mine besøg hos Birger og Gerda da jeg var teenager (ca 14 år) og sidste gang da jeg var 23 år, altså for 13 år siden .

* Mig der leger damefrisør med mine små søtre og min bror Frank der lærer mig at spille ping pong på tv'et,

* Far Birger der konstant render rundt og filmer mig, mens han fyrer dårlige vittigheder af, og selv griner højest. "En hund har 5 ben. To forben, to bagben og .....et i munden. Et kødben..HAHAHAHA!! " (*ruller godmodig med øjnene*)

* Birgers kone Gerdas varme og omsorgsfulde knus og venlige øjne og perlene latter.

* Min biologiske farfar der var tryllekunstner, saver min farmor over midt i stuen, mens han svinger en lysøl ned og hvisker intens:"En ægte tryllekunstner afslører ALDRIG sine hemmeligheder."

* min bio farmors bløde hænder som hurtig syer flotte kjoler til mine halvsøstre. Hun syede osgå i sin tid min meget lange og flotte dåbskjole.

* Faster Linda som forærer mig en læderjakke og synes mit heavy tøj er sejt, og mine små kusiner og fætre der hele tiden vil spille stangtennis.

og senere:

* En meget rørt Far Birger med Kevin på skødet

* Per, Birger, Gerda og jeg spiller matador, da alle børnene er i seng. Vi blev først færdig kl 1 om natten og Birger vandt hele skidtet. Han pralede over det i flere dage..haha..

*Birgers 25 års jubilæum på Tøjhus museet, hvor han tager mig med rundt for at hilse på alle og stolt præsenterer mig som "min smukke datter"

Nok har min familie været gemt men ikke glemt, og nu er det hele pillet op af mølposen igen, og alt begynder på nyt, på en frisk og om igen.

Praktik tak!

Imorgen er det den store dag. Jeg starter på min 4 ugers praktik i DSB kiosken på banegården i Århus. Den der er til højre når du kommer ind udefra. Derinde har min gode ven Lennart arbejde i en del år nu, så jeg vil altså ikke være den første døve/hørehæmmede der slår sine folder derinde. Chefen Jørgen er en rigtig flink og fair fyr, og jeg er sikke på at jeg bliver glad for at være der. Og hvorfor vil en pædagog gå og fylde Mars bar og Kitkat på hylderne? Der er mange døve (og sjovt nok ingen hørende) der har udtrykt sin sympati med mig, fordi jeg "har spildt 3 1/2 år på seminariet og så erder intet arbejde som pædagog". Jeg ved de siger det i god mening, men helt ærligt!!

Jeg opfatter IKKE de 3 1/2 år på seminariet som spildt. Tværtimod blev jeg allerede halvvejs gennem min uddannelse bevidst om, at arbejdsområdet for døve pædagoger er blevet kraftigt indskrænket bl.a pga CI, og at jeg derfor ikke var garanteret noget job når jeg var færdiguddannet. Ydermere er Møllevangskolens centerklasser og SFO udelukket på forhånd da min søn går der.
Fik det mig til at smide bøger og bærbar fra mig og droppe min uddannelse? Næh nej, jeg ville være pædagog, arbejde eller ej. Jeg ser uddannelsen som et mål i sig selv. Det drejer sig om udvikling. De 3 1/2 år på Peter Sabroe har været fantastiske, og jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Jeg har lært så meget og været glad for at kunne bruge den meget praktiske erfaring jeg havde før uddannelsen, hvor jeg arbejdede gratis forskellige steder for at prøve kræfter med jobbet med at arbejde med mennesker.

De mange år som praktikant forskellige steder, har været utroligt lærerige og spændende. Bla. har jeg , ud over vuggestuer og børnehaver for både døve og hørende, været i Rudolf Steiner Børnehave, arbejdet med fysisk og psykisk handicappede børn, både døve og hørende, været i en menigheds børnehave (kristen børnehave) og i en skovbørnehave. Jeg har prøvet det hele. Da jeg kom på Peter Sabroe, var det vidunderligt at kunne koble teori på alt det praktiske og jeg kunne se, at jeg endelig var meget god til at arbejde med mennesker. På seminariet kom jeg ud og prøve kræfter med bl.a voksne udviklingshæmmede døve og hørende, og det må jeg sige var en suveræn oplevelse. Jeg var meget glad for arbejde der. Jeg vil helt klart gerne arbejde på det område igen, når lejligheden engang byder sig.

Så de 3 1/2 år på seminariet har og vil ALDRIG være spildt. Jeg er blevet et helt menneske og er stolt af min proffesion som pædagog. Jeg ved jeg er en god pædagog, og hvis jeg bliver ved med at holde antennerne ude efter et ledigt job som pædagog, og ellers væbner mig med tålmodighed, så skal det rigtige job såmænd nok dukke op.
Indtil da holder jeg mig ajour med hvad der rør sig på det pædagogiske felt, og skal også søge andre type jobs, for at holde mig i aktivering, ellers kommer Job centret og A-kassen efter mig. Jeg får ikkelov til at hvile på laurbæerne.

Og det er der min praktik hos DSB spiller ind. Jeg skal prøve kræfter med et nyt område, og selv om jeg ved, at jeg ikke bliver ansat bagefter, kan netop den erfaring i kiosken være med til at udvikle mig som menneske. Jeg vil aldrig gå i stå. Jeg vil aldrig resignere.

Når jeg dør skal der på min mindeplade på de ukendtes grav stå: "Hun blev ved til det sidste".

True Or False..

Nøøøj hvor er det længe siden jeg sidst hat slået mine folder på min egen blog. Ikke siden jeg fandt fornøjelse i at fortælle om min lille sviptur til Kolding City Campi sommers..haha. Men nu er jeg back og starter op med lidt True or False, for ligesom at varme den forklejske hjerne op igen. Her er 10 ting om mig. Gæt hvilkne du tror er true (sande) eller False (falske) om mig. Skriv i en kommentar hvad du tror er sand og falsk.

1. Jeg blev engang glemt i et varehus i flere timer, inden min mor kom i tanke om mig?
2. Jeg faldt ned fra et tag på et højhus som barn oghar stadig et ar på knæet til minde?
3. Jeg er fanatisk TheSims2 fan og er medlem i både den danske og Internationale fanklub?
4. Jeg elsker Sushi
5. Jeg har en stor Jumbo-bog samling lige fra nummer 1.
6. Jeg kan spille guitar og klaver.
7. Jeg kan ikke lave mad.
8. Jeg har som voksen haft et hamster der var døvt.
9. Da jeg var teenager var jeg rebelsk og gjorde oprør mod stort set alt.
10. Min store drøm er at rejse til grønland og køre i hundeslæde

Mors "break"

Sommetider forsvinder jeg. Jeg smutter bare. Ud..væk!!,,Dog siger jeg det lige først: "Hey Per og drenge, nu trænger mor her til et pusterum, en pause, et break, så jeg kyler lige Interaileren på ryggen og smutter væk en tur. Bare i et par dage". Og så gør jeg det. Jeg forlader simpelhen mand og børn og ifører mig et par gode travesko som udover min uundværlige Interrailer udgør min det vigtiste ingredienser i min "flugtplan". Jeg har efterhånden rejst, sejlet, fløjet, kørt i tog og bus samt travet hele Danmark tyndt. For ikke at nævne de mange små byer i England og Tyskland der har haft æren af mit visit. Min drømme rejse var dog den pragtfulde om end våde Schweiz tur jeg tog på i September 05. Dér må jeg ned igen.

Når jeg "flygter" er det ikke på svømme-bade-dase ferie til Mallorca eller Tyrkiet. Det er alt for kedeligt for en "krudt-i-røven-kvinde" som mig. På mine ferier skal der ske noget. Brun (læs rød) bliver jeg alligevel hvad enten jeg bestiger himmelbjerget eller traver i dagevis i de mange smukke dale og bakker i England. Og jeg rejser helst alene. Som regel mødes jeg med venner hvor jeg nu tager hen, nyder deres selskab et par dage, og drager så videre med min Interrailer.

En af mine sidste "flugte"var såmænd bare til Kolding her i weekenden. En lille snotby i det sydligeøstlige Jylland. Kun et (meget langt) stenkast fra Fyn. Målet var Kolding City Camp og formålet var et par dage i absolut frihed. Og dog..jeg havde et formål mere: at se Billy igen. Jeg havde savnet ham og da han fortalte at han kom et smut til Kolding på selve heksenes rædselsnat og regnede med at jeg kom, ja, så havde jeg ikke noget valg. Jeg MÅTTE afsted. Og hvem pokker er så Billy?...Jo, det er såmænd et rigtig dejlig, sød og charmerende talentfuld stykke gift mandfolk. Hehe...sidder du og spærer øjene op af forbavselse?..så fik jeg dig!! Nææh Billy er såmænd en Amerikansk Countrysanger, som står på listen over mine absolut favorit-sangere. Jeg har mødt og set ham et utal af gange, har faktisk ikke styr på det. Billy jokede med at det var gang nr 1000 og jeg derfor havde vundet en præmie..haha!!
Billede nummer 1000 af Billy og mig...hehe...
Sommetider tager vi groofy-pics med skeløjne, kindkys og andre fjollede ting, men denne gang valgte vi et sobert et.
..Hehe..Nå,men jeg tog altså til Koldning med interrailerne og teltet i hånden, slog mit telt op i øshamrende regnvejr, brugte 2 betagende timer på Trapholt museum (en af mine gamle efterskolekammerater udstiller der), mødtes med et par gode country-venner, spiste en kæmpe hot-dog som min mave gjorde oprør imod, brugte 2 minutter på at stirre fortvivlet ind i et bål og tænke med vemod på de mange hekse der måtte lade livet for datidens uvidenhed, inden jeg vendte snuden mod Geografisk have hvor jeg nød 7 timers lækkert musik, fik "danset" lidt linedans, og svinget træbenet med en lækker muskuløs cowboy i stram t-shirt og herreseje boots, set Billys koncert og minglet lidt med ham bagefter, inden jeg drog glad og tilfreds og befriet hjem til mit telt. Næste morgen (søndag) var det på med Interraileren og hjem til hele den pukkelryggede familie.

Mor her fik et "break". Mors break kommer igen til oktober hvor jeg forsvinder igen. Hvorhen siger jeg ikke, før tid er.


Dagens tip: Se Danmark før du dør

Adjø!!
Morgenudsigt fra teltdør.

Rigtige hekse

Jeg har aldrig brudt mig om tanken bag bålet til Sankt Hans.

Da jeg var barn og holdt Sankt Hans ude hos min farmor og farfar, fik jeg dem til love mig at der ikke ville være nogen heks på bålet. Var det andre steder, var der jo heks på, og så slog jeg hænderne op for øjnene og græd hjerteskærende. De stakkels hekse!!
Jeg var en bogorm og læste om alt og alle og lærte tidligt at hekse var totalt misforståede. De var datidens naturlæger. Kvinder og enddog børn fik skylden for hekseri, bare en ko i nærheden døede eller ikke ville kælve. Disse kvinder der brugte naturens medicin til helbredelse, eller måske endda healing, blev beskyldt for mangt og meget.

Jeg bryder mig stadig ikke om Sankt Hans. Jeg elsker midsommervisen, som lyder så kønt når den bliver sunget enstemming af 200 varme røster, til lyden af det knitrende bål, men jeg bryder mig stadig ikke om tanken bag at brænde en heks. Det er med blandede følelser jeg på lørdag vil stå på den regnvåde græs i Geografisk have i Kolding sammen med et par gode venner og skråle med på midsommervisen. Da vil mine tanker gå til alle heksene. Både dem der er brændt og dem der lever. Gudskelov har nutidens hekse langt bedre vilkår for at udøve deres praksis.

Fandt denne hjemmeside for hekse:www.123hjemmeside.dk/Mit-Univers/138070

Der kan du læse om nutidens hekse og deres livsvilkår og leveregler.

God Sankt Hans.

Dagens tip: Red en heks, sluk bålet!!

Uddrag fra "Rigtige hekse"

• Rigtige hekse.......- gør ikke mennesker ondt, hverken fysisk, mentalt, åndeligt eller ved hjælp af magi. Vi har aflagt ed på at hjælpe mennesker, ikke skade dem.-

• arbejder med magi for at hjælpe mennesker der er syge, men vi samarbejder også med lægen og magien bruges i fornuftigt samarbejde med passende medicinsk behandling.-

• udfører ikke sort magi. Vi ved at alt hvad vi gør, kommer trefold tilbage til os. Hvis der gøres noget godt, belønnes det - hvis der gøre noget ondt, så må du betale prisen.-

• flyver ikke omkring på kosteskafter. Vi kører i biler, busser, lastbiler og bliver på vejen ligesom alle andre. Hvis vi føler trang til at flyve så vælger vi et flyselskab.-

• spiser ikke små børn (overhovedet ikke). Vi elsker babyer. Vi vil gerne have at de vokser sig store og stærke og gør gode ting for andre mennesker

Non-Nashville syndromet

Hvert år fra den 2. fredag i måneden og 6 dage frem er jeg depri. Depri fordi jeg lider af Non-Nashville syndromet. Mine online venner fra US er alle i Nashville fra på fredag for at nyde en uge med vidunderlig country musik, med backstage acces og fan club parties. Og igen i år må jeg melde fra. Jeg kommer aldrig til Nashville. Eller rettere sagt jeg kommer til Nashville en dag, men det bliver ikke i den nærmeste fremtid.
Hvert år får jeg medlidenhed fra mine søde venner overthere, som sender mange virtuelle knus og ærgrer sig over at heller ikke i år kunne jeg komme med. Sådan render jeg rundt i 6 dage og er i Nashville "in spirit" og venter på nyt fra mine hjertevarme og betænksomme venner og veninder, som i over 11 år har fodret mig med nyt om alle mine idoler, sendt mig videoer, billeder og personlige hilsner fra mine ynglings sangere. Hvad skulle jeg gøre uden dem. Debbie, Patty, Aims, Shi, Bryan and many others: THANK you and BLESS YOU. I love you!! Jeg lider igen i år af Non-Nashville syndromet, men jeg vil dog huske på at være taknemligt for deres venskab og deres omtanke. De sørger hvert år for at jég er i Nashville "in spirit"

Dagens tip: Se Nashville og dø!!

Samvittighed og Intetsigende ord

Disse digte skrev jeg i henholdsvis 1988, da jeg som 17 årig flyttede hjemmefra og i 1989 da jeg boede på kollegie inde i Århus midtby. Jeg husker ikke anledningen for digtene, blot at der var meget stærke følelser involeret i det første. Jeg har i de sidste 20 år skrevet mere end 1500 digte. Vil du læse mere om mit digtervirke, så kig i min profil.

En sand digter er altid tro mod sit virke, men altid åben for konstruktiv feedback.

Det første digt "Samvittighed" er som nævnt et digt fra 1988. Det et et sort og dramatisk og måske også kaotisk digt, men da jeg skrev det gav det mening. Det gør det såmænd stadig på en eller anden mærkelig måde. "Intetsigende ord" er blot den type digt der kommer flydende af sig selv fra en sløv studerendes hjerne.

Samvittighed

trænger ind i mig
og pudser mig indeni
og gør mig vild
tvinger mig til
at skrige og sparke
vild og ubehersket
som et barn der ikke
får sin vilje

stirrer mig ind i flæsket
med blinde og åbne øjne
og hvisker små lyde
jeg ikke troede fandtes
flår min indre sjæl i laser
og smadrer hjertes spejl
i mange 1000 sekskantede stykker
og fryser mig ud indeni udefra

slår mig over snudeskaftet
med sorgens våde klæde
og streger hvert rift ned
på en tavle som en fange
der tæller sine dage til løsladelse
får mig til at falde på knæ
og grædende bede om forladelse
kysser mine sviende blodige hænder
og sparker mig i panden- bagover


Intetsigende Ord

Ud af mine øjenkroge
skimter jeg tilværelsen elendighed
viskelæder på kladehæfte
uspidsede blyanter
med tandbidte ender
et æbleskrog som nabo
til en kop halvkold morgenkaffe
Hullemaskinen ler til mig
med sit postkasserøde image
det matcher pænt til min
årgamle bulede arkitektlampe
Stolen knirker som
en rusten havelåge
og en lang ridse i lakeret bord
ligner grænsen mellem
Øst-og Vesttyskland
Mit hår kilder mig på næsen
da jeg fremoverbøjet
printer disse
intetsigende ord

Still going strong

Still going strong, huh?..hehe

Det er en af de dage

15.Maj.07

Dagen idag er en af de sjældne dage, hvor jeg bliver ramt af et uforklareligt rengøringsvanvid. Det kom over mig om formiddagen kl 10 efter at jeg havde gennemlæst Nyhedsavisen. Endelig startede dagen i dag som alle andre dage, men en surfen rundt efter ledigt arbejde, og som sagt en gennemlæsning af gratisavisen Nyhedsavisen, men så vil skæbnen at jeg fik øje på en vildfaren nullermand der prøvede at undslippe mig ellers skarpe blik. Han så mig før jeg så ham, og det gave ham et, om end sølle, forspring. Jeg besluttede at alliere mig med Hoover, som vores støvsuger så fornemt hedder. Rundt gik jagten på nullermanden og hele hans støvryggede familie. Jeg tror det lykkedes mig at gøre kål på dem alle. Men så blev jeg ligesom pludselig ramt af en form for visdom: "Hey...du har lige jagtet nullermænd, hvorfor ikke gå et skridt videre og bage en kage?" okay okay, kagen skulle jeg alligevel bage, da Mickey min mellemste søn skal have kage med i morgen til klassens time, men I ved....jeg følte mig bare som om jeg havde fået et eller andet drug og blev grebet af " husmoder-vanviddet"..ikke nok med at jeg bagte den der "Åh- mor,-vil -du- ikke- nok -bage- den- der- lækre -banan-kage-du- ved" kage(forvirret?), jeg fik sørme også en dragende lyst til at give mig i kast med lidt brødbagning.

Ikke fordi jeg aldrig gør rent eller bager, men det er sjældent jeg gør begge ting den samme dag, og så endda lige efter hinanden.

Nå, men for at komme til pointen for denne monolog, (skal der altid være en pointe?), blev jeg under dej- æltningen filosofisk og funderede over, hvordan jeg skulle komme videre med mit liv i arbejdsløshed. Mærkeligt som en gang dej æltning kan sætte tanker i gang, ikke?
Jeg genkaldte mig sidste uges Viften med programmet om arbejdsløshed blandt døve, hvor det denne gang bl.a handlede om døve pædagoger. Jeg prøvede at overføre dejens visdom til mine tanker og se om jeg kunne få en genial idé til et job, jeg med garanti kunne få, men da dejen var tilpas æltet,var min hjerne stadig en pærevælling af ærgelser. No job for me!!

Jeg husker, jeg engang kom i snak med en ung mand, som jeg mødte i forb. med et en-dags kursus for arbejdsløse. Han var bare sådan en helt almindelig ung (hørende) mand, men han havde en høj uddannelse på UNI, og alligevel var han arbejdsløs. Han var flink og nemt at snakke med og da vi skiltes efter kurset blev én sætning han sagde ved med køre rundt og rundt i hovedet på mig: "hvad nytter det at have en lang god uddannelse når man ikke kan få noget job?".

Ja hvad nytter det?..og så er det jeg kommer til min pointe med denne monolog: hvad nytter det at jeg gør rent, bager kage eller ælter dej? Jo, rengøring er sundt for helbredet og helt uden diskution vigtigt for menneskers trivsel. At bage en kage skaber god duft i køkkenet og gør Mickeys klassekammerater glade, og dej....jah, dej bliver jo til brød, der mætter munde og sikre glade og tilfredse børn der vokser i alle de retninger de skal.
Og at tage en lang uddannelse uden garanti for et job, er som at bage et brød. Der er en metode, en proces and et resultat. Metoden er uddannelse, studier og forelæsninger, processen er selve det at være studerende og udvikle sine evner, kompetancer og opdage nye sider af sig selv. og endelig resultatet, som ikke er hvad man først skulle tro: at få et job, nej, resultatet er at spise brødet af visdom. At blive bagt og være et brød som andre kan nyde. Og hvordan kan andre så nyde en som brød når man ikke arbejder? Joh,man kan såmænd gå hjemme og gøre rent, bage kage og ælte dej, og føle sig overrumlet af visdom om, at man har udviklet sig som menneske under processen. Jeg er ikke bare uddannet men udDANNET...jeg har dannet mig som menneske, og at danne sig er aldrig spildt. At blive uddannet kan være et mål i sig selv og derfor behøver det ikke at være et nederlag at være arbejdsløs efter en (Mellem)lang uddannelse.

Jeg kan stå her og ælte dej og filosofere og føle mig tilfreds med bare at være. At være bagt og til glæde for andre i kraft af mig selv, som det brød eller den kage jeg er. Hmm......
Man tænker så godt når man bager..

Jeg sagde det jo..det er en af de dage....