torsdag, januar 28, 2010

Vis mig dit køleskab

Nej, jeg er ikke kommet med i tv quizzen hvor kendte tv værter får kendte livsstilseksperter til at besøge en kendt personlighed og kigge i dennes køleskab for af indholdet at gætte sig til hvem ejeren af køleskabet kan være.
Nej, det er såmænd min søde kusine Elisa der har tagget mig i at vise hvordan min køleskabs døren ser ud, og vælge en ting på og fortælle historien bag.


Reglerne er:
1 stk. køleskabsbillede,
1 stk. udvalgt billede/motiv og historien bag
og tagge 3 andre.

Da dem der læser min blog allerede er tagget, så jeg tagger ikke nogen i denne omgang.

Så her er mit/vores køleskab:



Klik på billedet for at se det større

Som I nok kan se er det et meget langt køleskab og det kan derfor være svært at se hvad der er på, men det meste er såmænd bare prakiske papirer som skoleskemaer, taxa-aftaler for Danny, lokalområdets fastelavnsfest og en "fy-skam-dig" seddel fra skole-biblioteket om at en af drengene har glemt at aflevere en bog. Ups!
Per interesserer sig ikke meget for hvordan køleskabet ser ud, men mere hvad det indeholder..haha..så det er mig der har stået for "udsmykningen" og det kommer derfor mest til at bære præg af mig og børnene.

Der en også del magneter, bl.a med billeder af børnene, min veninde, nogle sangere jeg kan lide, og diverse andre magneter. Bl.a er der én jeg er særlig glad for og det er denne her:



Det var oprindeligt sådan en til at sætte på tøjet men nålen gik i stykker, så limede jeg en magnet bagpå og vupti..et minde om New York kom på køleskabet.

Den er fra da min far, min lillebror Jimmy og jeg var på ferie i New York i Februar 2008. Det var en fantastisk tur fordi jeg altid havde drømt om at komme til USA. De 6 dage i New York var meget så oplevelsesrig og dejligt. Der var en masse at se på og opleve og vi var selvfølgelig alle de steder man bare skal se: Frihedsgudinden, Empire State Building, Wall Street, Central Park, Time Square osv osv. Vi nåede sindsygt meget på 4 dage (vi brugte jo en hel dag hver gang til ud og hjemrejsen)og fik gået rigtig mange kilometer. Alt i alt en super tur som jeg stadig mindes med glæde. Og så var det første gang jeg var udenlansk med min far og lillebror, så vi hyggede os i hinandens selskab og jeg fik lov at være fars pige og blive forkælet lidt. :o)

Blog-arkiv