fredag, oktober 03, 2008

Countdown!!

Orv mand, hvor jeg glæder mig!! Kun 13 dage til min koncert-rejse til Bremen og Oberhausen i Tyskland, for at høre den vidunderlige James Blunt. Ved siden af at passe mit arbejde, min familie og søge ny bolig, så render jeg rundt med kriller i maven af glæde over at jeg snart skal være "Mom-on-the-run" (Læs ældre indlæg)
Jeg skal lidt væk hjemmefra, ud og se og opleve noget og nyde god musik, og få batterierne ladet op igen. Countdown...kun 13 dage tilbage! Woohoo!!

Den lille sorte

Jeg har købt mig en lille sort sag. Så andre rende rundt med den og tænkte at sådan en måtte jeg bare ha'! Den lille sorte er fiks og sej og praktisk, og så klæder den mig og passer perfekt til min sort/grå cykelhjelm. Eneste minus er at den nem bliver krøllet.
Se den lille sorte her:

http://img.photobucket.com/albums/v97/bwfandk/DSC00608.jpg

mandag, september 29, 2008

Talentløs 2008? vs.America's got NO talent?

Sideløbende med Talent 2008, som jeg følger trofast med i (jeg er ikke til dans), ser vi også Americas Got talent på Zulu hver søndag aften.
Først Talent 2008: som Jules Rules( http://julies.smartlog.dk/)og Anne(http://anne.undreland.dk) to af mine ynglingsbloggere skriver, er Hannibal manisk og skræmmende og har ikke skyggen af talent. Her vil jeg tilføje at jeg ikke er enig. Hæmningsløse Hannibals talent består i at være mærkelig i særlig grad. Og ellers er jeg enig: Den mand er ikke normalt. Han er hvad jeg kalder: Lalleglad!!


Og danskere er ikke alene om at være mærkelig. Blænder man op for AGT (Amercas Got talent)får man en halvbuttet Boy Shakira med krøllet blondine paryk, som vrider og vender sig på scenen i blondeundertøj som om han har fået myrer i sin skridtbeskytter.


Og ikke nok med det, vi skal også trækkes med en Bollywood danser, Kashif, som jeg ikke rigtig ved om jeg skal placere mellem obskønt og absurt!!!


Men de dummeste er nu dommerne!! Hasselhoff, Sharon Osbourne og Piers Morgan!! HVORFOR I ALVERDEN lader de disse to totalt talentløse og mærkelige individer gå videre???? Jeg ser ikke gram af talent i dem, hvis ualmindelighed altså ikke er et talent, hvad jeg tvivler meget på, for så var der så mange talentfulde mennesker i verden, at det ville være unormalt at være normal. Er man så ikke normal i sidste ende, hvis det nu var normalt at være unormal?

Så her er mit bud: Ud med Boy Shakira og Kashif..fortæl dem sandheden: at de kun gik videre for at sikre en tilpas blandning af de normale og det absurde/obskønne, og for at sikre underholdningsværdien under AGT. For hvem pokker gider glo på dem mere?

Og til sidst skal lyde en tak til Ålbæk, Martin Hall og den søde Julie, for at sparke Hæmningsløse Hannibal ud og dermed bevise at Danmark trods alt har lidt smag!!!

Blog-arkiv