onsdag, juni 06, 2007

Non-Nashville syndromet


Hvert år fra den 2. fredag i måneden og 6 dage frem er jeg depri. Depri fordi jeg lider af Non-Nashville syndromet. Mine online venner fra US er alle i Nashville fra på fredag for at nyde en uge med vidunderlig country musik, med backstage acces og fan club parties. Og igen i år må jeg melde fra. Jeg kommer aldrig til Nashville. Eller rettere sagt jeg kommer til Nashville en dag, men det bliver ikke i den nærmeste fremtid.
Hvert år får jeg medlidenhed fra mine søde venner overthere, som sender mange virtuelle knus og ærgrer sig over at heller ikke i år kunne jeg komme med. Sådan render jeg rundt i 6 dage og er i Nashville "in spirit" og venter på nyt fra mine hjertevarme og betænksomme venner og veninder, som i over 11 år har fodret mig med nyt om alle mine idoler, sendt mig videoer, billeder og personlige hilsner fra mine ynglings sangere. Hvad skulle jeg gøre uden dem. Debbie, Patty, Aims, Shi, Bryan and many others: THANK you and BLESS YOU. I love you!! Jeg lider igen i år af Non-Nashville syndromet, men jeg vil dog huske på at være taknemligt for deres venskab og deres omtanke. De sørger hvert år for at jég er i Nashville "in spirit"
Dagens tip: Se Nashville og dø!!

1 kommentar:

Klejs sagde ...

Poor you... Men jeg tror på, at du en dag går rundt i Nashville og oplever dine yndlingsmusikere i aktion. Mon ikke, at du også skal forbi Grand Ole Opry?

Se for i øvrigt Robert Altman, "Nashville". Den er ret god, men fra 1975. Noget ældre end selv jeg. :-)

Blog-arkiv