onsdag, juni 27, 2007

Mors "break"

Sommetider forsvinder jeg. Jeg smutter bare. Ud..væk!!,,Dog siger jeg det lige først: "Hey Per og drenge, nu trænger mor her til et pusterum, en pause, et break, så jeg kyler lige Interaileren på ryggen og smutter væk en tur. Bare i et par dage". Og så gør jeg det. Jeg forlader simpelhen mand og børn og ifører mig et par gode travesko som udover min uundværlige Interrailer udgør min det vigtiste ingredienser i min "flugtplan". Jeg har efterhånden rejst, sejlet, fløjet, kørt i tog og bus samt travet hele Danmark tyndt. For ikke at nævne de mange små byer i England og Tyskland der har haft æren af mit visit. Min drømme rejse var dog den pragtfulde om end våde Schweiz tur jeg tog på i September 05. Dér må jeg ned igen.

Når jeg "flygter" er det ikke på svømme-bade-dase ferie til Mallorca eller Tyrkiet. Det er alt for kedeligt for en "krudt-i-røven-kvinde" som mig. På mine ferier skal der ske noget. Brun (læs rød) bliver jeg alligevel hvad enten jeg bestiger himmelbjerget eller traver i dagevis i de mange smukke dale og bakker i England. Og jeg rejser helst alene. Som regel mødes jeg med venner hvor jeg nu tager hen, nyder deres selskab et par dage, og drager så videre med min Interrailer.

En af mine sidste "flugte"var såmænd bare til Kolding her i weekenden. En lille snotby i det sydligeøstlige Jylland. Kun et (meget langt) stenkast fra Fyn. Målet var Kolding City Camp og formålet var et par dage i absolut frihed. Og dog..jeg havde et formål mere: at se Billy igen. Jeg havde savnet ham og da han fortalte at han kom et smut til Kolding på selve heksenes rædselsnat og regnede med at jeg kom, ja, så havde jeg ikke noget valg. Jeg MÅTTE afsted. Og hvem pokker er så Billy?...Jo, det er såmænd et rigtig dejlig, sød og charmerende talentfuld stykke gift mandfolk. Hehe...sidder du og spærer øjene op af forbavselse?..så fik jeg dig!! Nææh Billy er såmænd en Amerikansk Countrysanger, som står på listen over mine absolut favorit-sangere. Jeg har mødt og set ham et utal af gange, har faktisk ikke styr på det. Billy jokede med at det var gang nr 1000 og jeg derfor havde vundet en præmie..haha!!
Billede nummer 1000 af Billy og mig...hehe...
Sommetider tager vi groofy-pics med skeløjne, kindkys og andre fjollede ting, men denne gang valgte vi et sobert et.
..Hehe..Nå,men jeg tog altså til Koldning med interrailerne og teltet i hånden, slog mit telt op i øshamrende regnvejr, brugte 2 betagende timer på Trapholt museum (en af mine gamle efterskolekammerater udstiller der), mødtes med et par gode country-venner, spiste en kæmpe hot-dog som min mave gjorde oprør imod, brugte 2 minutter på at stirre fortvivlet ind i et bål og tænke med vemod på de mange hekse der måtte lade livet for datidens uvidenhed, inden jeg vendte snuden mod Geografisk have hvor jeg nød 7 timers lækkert musik, fik "danset" lidt linedans, og svinget træbenet med en lækker muskuløs cowboy i stram t-shirt og herreseje boots, set Billys koncert og minglet lidt med ham bagefter, inden jeg drog glad og tilfreds og befriet hjem til mit telt. Næste morgen (søndag) var det på med Interraileren og hjem til hele den pukkelryggede familie.

Mor her fik et "break". Mors break kommer igen til oktober hvor jeg forsvinder igen. Hvorhen siger jeg ikke, før tid er.


Dagens tip: Se Danmark før du dør

Adjø!!
Morgenudsigt fra teltdør.

Blog-arkiv