søndag, juni 29, 2008

Barndomsminder Part 2 - min lillebror

Min lillebror Jimmy og jeg var meget tætte som børn. Der er 8 år mellem os så jeg er "den store".
Jimmy elskede sin "Menne" , (Han kunne ikke sige Malene, da han var helt lille).
Det er ikke en overdrivelse at sige at der hvor jeg var, der var Jimmy også og omvendt.

Faktis er det næsten umuligt at finde billeder fra dengang, hvor vi ikke er sammen. Vi elskede at være sammen, og det var meget meget sjældent vi var uvenner.
Jeg ville gøre alt for min lillebror og passede godt på ham.

Jeg husker engang hvor vi, sammen med vores farfar og farmor, var ude og besøge noget familie der lå i camping. Der var der et udendørs swimmingpool. Jeg passede ham ved poolen, og der var ingen voksne i nærheden, kun en masse andre børn. Jimmy var vel en 2 år og jeg var 10. Jimmy gled og slog hovedet ned i pool kanten og begyndte at bløde meget voldsom. Mit hjerte sad helt oppe i halsen, og det var første gang i mit liv jeg følte en så stor angst som dengang. Da jeg løftede ham op var han helt slap i mine arme, og jeg var klar over at nu skulle der handles hurtigt, så jeg spænede afsted med ham over mod campingvognen. Jimmy var nu begyndt at spjætte lidt i arme og ben og min frygt steg en tand mere for jeg vidste instiktivt at det var ikke godt. Der var et godt stykke vej, og jeg græd og råbte på hjælp hele vejen. Jeg troede han skulle dø!!
Heldigvis kom han sig hurtigt, selv om han i en kort tid var bevidstløs. Han fik syet en flænge og blev stivkrampevaccineret. Men lægen roste mig for at have været så hurtig ellers kunne det nemt være gået værre, for Jimmy var slet ikke vaccineret mod stivkrampe.
Jeg var dagens helt og måtte spise lige så mange is jeg ville. Jeg var dog bare glad for at jeg kunne spise dem sammen med min lillebror!!

Selv om Jimmy og jeg begge er voksne nu har jeg stadig en øm plet for ham, og jeg bliver altid glad når han sender en lille sms eller har tid til at besøge sin gamle søster :)

Nedenunder er nogle billeder af min lillebror og jeg sammen.

På det første billede er vi vist ved at lege med finger maling. Jeg tror Jimmy er 1 1/2 år ca.
På det andet billede er vi henholdsvis 12 og 4 år og til Fastelavn på Ålborgskolen..er vi ikke bare flotte?

Blog-arkiv