Tilbage igen efter 3 dage over seas. Oh man, siger jeg bare. Jeg havde slet ikke lyst til at tage afsted, hvad der i hvertfald ikke ligner mig, jeg er ellers altid frisk på en tur for mig selv, men fordi Per stadig er syg krævede det overvindelse for mig at forlade hjemmet, men jeg har ikke fortrudt det. Vil forsøge at gøre det kort, men I ved det er umuligt når det er mig, så I er selv ude om det. Jeg lover ikke noget.
Torsdag: ¤ Tog, fly, tog, tog, bus endelig i Wandsworth, SouthWesth London, utroligt som byen var svært at finde. Havde booket single room, men fik en dobble ved en fejl dog til samme pris, dejligt med god plads. Pænt hotel i den lidt dyre ende. Uak! Koncert stedet Half Moon Putney var endnu sværrere at finde, skønt det kun lå 5 km derfra, tog forkert tog et par gange, jeg plejer ellers at være skrap til den slags, det er jo derfor jeg tør rejse alene. Nå men fandt det endeligt, fik en bid mad (McDonald, må jeg med skam sige, men der ligger jo en på hvert hjørne, såååh)
¤ Koncerten var fantastisk!!! Kom lidt før ind i den hyggelige engelske bar, med billeder af alle de kendte og mindre kendte der har spillet der før. Fandt Donny Osmond..wauw! Fandt en plads foran ved et rundt bord, sad med en kraftig ung mand som var meget snaksaglig, men flink, så kom hans mor, hende fik jeg også lige hils på. "Music connects people across all kinds of borders" som man siger.
Kevin Montgomerys support var Jill Jackson, hende havde jeg set før, bare som blondine, og varme op for Keith Urban (gift med Nicole Kidman) i Berlin og Hamburg i 05. Hun var nu sortnette...eller hvad man nu kalder en med sort hår..hehe. Jeg sad uheldig så på næsten alle billederne var Kevins ansigt væk i et kraftigt lys, indtil jeg fandt på at flytte mig ned på gulvet ind til siden.Bedre.Johnny MacKinnon, Keyboard spilleren fi øje på mig og vinkede. Kevin fik øje på mig og pegede, blinkede med det ene øje og fortalte publikum at side jeg var kommet helt fra Danmark for at se ham, skulle jeg have noget klap, og så klappede de ellers alle. Æv, jeg blev flov, men smigret. hehe..
¤Efter Koncerten der varede 3 hurtige timer med dejligt musik, sjove historier og drillen mellem Kevin og Jill, var det desværre slut. Jeg måtte styrte afsted til det sidste tog, men fik lige fat på Kevin for at sige farvel. Kevin bad mig blive og lovede at køre mig tilbage til hotellet. Jeg ventede til Kevin havde snakket med alle sin fans, så kom han hen og gav knus og kys og vi fik snakket om hans liv og mit liv og om Pers sygdom, børnene og livet i almindelighed. Kevin er en rigtig god og omsorgsfuld ven, så selvfølgelig ville han køre mig hjem, hvis jeg gad hjælpe med at rydde instrumenterne ind i camperen. Bagefter fik vi, dvs Kevin en drink i baren, vi snakkede og jokede lidt igen, vi gik ind i camperen for at være i fred og Kevin for at skifte fra sit "arbejdstøj" til en sweatshirt og en trøje med lynlås, meget almindeligt, ikke noget glamour her, og der var rodet i camperen, og ikke som mange fans tror, med guldvandhaner og flatscreen tv.Rodet bliver der når 3 mennesker skal bo der i 1 1/2 mnd.Så kørte mig til hotellet i camperen. Kevin blev holdende til jeg var helt inde. En rigtig gentleman! En god ven, som jeg sætter stor pris på. Især kl. 2 om natten.
Fredag
¤Sov som en baby i den store seng, kedelig men ok morgenmad og så afsted til London City for at købeog kigge lidt. Købte gaver til min kollega og hendes familie som passer Danny mens jeg er væk.
Så det hele om igen, Oxford, Picadilly, fandt en hyggelig sidevej og et hyggeligt lille marked, Picadilly marked med smukke ting. I samme område lå også en kirke, St James. der vovede jeg mig ind. WAUW!! Der så fantastisk ud med hvidt og snørklede guldornamenter på den kuplede loft. Og der var en lille mandsling inde og spille Chopin på flygel..det lød fantastik i denne smukke kirke. Sad det betaget i 30 min og lod mig sluge af den klassiske vellyd. Og jeg som ellers keder mig voldsom med klassisk musk. Men dette her var noget andet. Og manden var et musikalsk geni, han sad nærmest fast på flygelet og var ét med det. En henrivende fredfyldt stund. Mærkeligt at komme ud på det larmende Picadilly igen. det var nærmest et kulturchok.
¤Fandt tog mod Bristol, nemt, har været der før på samme hotel og samme koncertsted i 07.
Fik et hyggeligt lille loftværelse som jeg holdt af med det samme. Til en billig pris af £20. det har sin fordel at være gammel kunde.Men sengen knirkede så meget at jeg måtte ned og beklage mig, fik et andet værelse med følgende kommentar fra receptionisterne: "It's a VERY lovely room, we are sure you will like it" og så blinkede de indforstået til hinanden. Og øøh...ja det var skam et dejligt værelse, bestemt, rent og pænt, men øøh..sengen var noget for sig selv, men fjedre mellen seng og sengegavl, således at sengen kunne vippe frem og tilbage, og så var der et nydeligt hul i senge gavlen til at stikke sin hånd ind og holde fast, så man ligesom kunne...øh..følge med rytmen..hehe..og en boks med lommetørklæder så man kunne tørre sig bagefter..øhh.akten...arrg..en porno-seng!!! Jeg skreg af grin da det gik op for mig. Og gøs en smule ved tanken og de "begivenheder" der har foregået her..øhh..klamt! Men sjovt! Og nej, jeg prøvede ikke sengen af på den snavsede måde, men må indrømme jeg lige skulle tjekke om den nu også gled lydløs frem og tilbage. Og det gjorde den. Smart! Næste morgen da jeg checkede ud spurgte de hvad jeg syntes om værelset og jeg sagde med et stort grin at det var "Very comfortable, thanks". Hehe.
¤ Koncerten var som ventet rigtig god.Polish Club er et meget specielt sted med specielle mennesker, og jeg kender værstparret fra de andre gange jeg har været der. Stedet lå lige over på den anden side af gaden fra mit hotel, så Kevin behøvede ikke at følge mig hjem. Æv!
Kom lidt før, fandt en plads foran, lyset var heldigvis bedre og der var stadig julepynt og et juletræ. Det er der altid. Typisk The Polish Club. De tager alting med alsradig ro. Hver ting til sin tid. Hø hø. Dejlige 3 timer, og lidt til, med god musik, Kevin , Jill og Johnny havde "lånt" nogle ektra musikere til sidste halvdel af koncerten, så der kom noget elektronik på, og ikke bare akustisk. De rockede for vildt! Desværre sad jeg mellem de stive polakker/ englændere, som var som skulpturer der allerhøjst kunne driste sig til at vippe lidt med foden eller klappe diskret på låret. Dem der stod bagved fik ellers danset godt igennem. På det tidspunkt ønskede jeg at jeg havde valgt at stå op. Igen gjorde Kevin opmærksom på at der var "en god ven fra Danmark" og så skulle der klappes igen.*suk*..
¤Efter koncerten minglede Kevin rundt og snakkede med fans, så jeg ventede tålmodigt, fik snakket med nogle polak-englændere, værstparret og et par generte unge piger som synes Kevin var god og sød, ikke turde spørge Kevin om autograf eller billede. Så jeg vinkede lige Kevin over til os, og så gik han ellers igang med at charmere pigerne. Sådan er det hver gang. Jeg ser hurtig hvem der har brug for hjælp og giver så Kevin et tegn og han ved hvad det handler om. Og han er så sød ved dem og de er ved at dø af glæde og benovenhed over at være så tæt på sådan en stor stjerne. Bagefter er der ingen ende på hvor meget de takker mig...hehe..men jeg hjælper gerne, husker selv hvor genert jeg var i 03 da jeg mødte Kevin første gang. Købte en ny t-shirt med Kevin. Og fik en ekstra som gave fra Kevin. Er han ikke bare sød. Folk gik hjem, jeg blev og snakkede med Kevin og Johnny, ledte efter min plakat fra igår som jeg mente jeg havde glemt i camperen, fandt den ikke, fik snakket, kysset, krammet og sagt gode ønsker og vi ses engang til næste år, hvis Kevin ikke kommer til Danmark senere i år. Han kommer her næsten hvert år, men det svipsede i 08, så som jeg plejer at sige: Hvis Kevin ikke vil komme til Danmark, må Danmark komme til Kevin. Jeg kommer til at savne ham, men vi har god kontakt over emails og internettet, så så langt væk er han heller ikke når han rejser hjem til Nashville igen
Lørdag
¤Bestod kun af en ting: hjemrejsen. Det har været en dejlig tur, men jeg savnede ungerne og hverdagen og ville bare hjem, så jeg endte i lufthaven 3 timer før afgang og brugte tiden til at handle lidt dutyfree og ellers slappe af og kigge på de billeder og videos jeg havde taget under opholdet.
Dem poster jeg imorgen for det har været min sengetid længe. Arbejdet kalder imorgen.
Så god nat for denne gang
.png)
