Der er hvidt derude..

Billeder fra en snehvid onsdag morgen.

Danny glad for den fine sne ......................................................Sne sky

Danny på vej til skole taxa .........................................................Snepudret træ

Sne i haven-lys i busken ................................................Sneet efter en lineal? (Taget rager lidt ud)

Så er svinet rejst

Så er svinet rejst væk med sin dumme infkluenza. Det var en super drøj omgang. Jeg foretrækker nu at kalde det H1N1, eller som lægen sagde: Influenza A. Tag en almindelig influenza med dertilhørende ømhed i hele kroppen, skyhøj feber (42) migræne, kvalme, svimmelhed, opkast og tyndskid og gang det hele med 5, så har du H1N1. Føj!!
Mickey startede med at være syg i 7 dage, så kom Per og holdt Mickey med syge-selskab, og til sidst Danny og jeg på samme tid. Vi har sammenlagt været syge med H1N1 i 15 dage! Det er en ny rekord!! Men nu har vi vundet denne omgang. Ingen besvimede af væskemangel eller skulle indlægges, svinet er rejst og er ikke velkommen igen. Det fik os ikke knækket. Vi er for seje vi jyder. Med gummirøjserne solidt plantet i den Jyske muld og sydvesten sat på sned, med et halmstrå mellem tænderne og et skulende blik ud over markerne og fremad i horizonten. Aldrig mere. Aldrig mere!!

Host host host

Så er efterår/vinterforkølelsen over os. Den Klejs Næss-Schmidtske familie køber stort ind af lommeletter, halspastiller og the. Vi skiftes til at lægge os med influenza. Først mig, så Kevin, så Mickey, så Danny, så mig igen og nu Mickey. (VI mangler bare Per..7-9-13)
Danny snotter, jeg hoster grimt og Mickey ligger brak med den måske værste influenza han nogensinde har haft. Jeg ringede til lægen fordi jeg blev bekymret for denne gang var det anderledes. Mere tungt og massivt. Det lyder måske mærkeligt, men Mickey lugtede mærkeligt og hans øjne så anderledes ud. Ens børn lugter på hver deres særlige måde når de er syge.
Men denne gang er Mickeys "Syge-lugt" anderledes.
Det er en slags forældreinstinkt måske, for Per kan også lugte forskel. Og Mickeys lugt er anderledes.
Men lægen, Frans, sagde jeg skulle se tiden an et par dage, og i går havde Mickey det væsenligt bedre, så måske nøjes vi med skrækken for H1N1 denne gang. Jeg har ellers ikke været med på vognen af svineinfluenza-hysterien, synes medierne har kørt det helt vildt op, men denne gang strittede mine nakkehår altså. Men lad os se. Mickey bad om slik igår, så mon ikke han er ved at være på vej?..hehe

Jeg har fri i dag og vil bruge tiden på at sove lidt, hoste meget, hente Danny tidligt ved SFO (man skal jo vise sig derover en gang i mellem) og så ellers stirre surt ud på den endeløse regn, regn regn.
Regn regn regn..er det bare mig, men har det ikke regnet stort set uafbrudt i 2 uger? Hmmpf!!

Nyt familiemedlem!!

Sig velkommen til vores nye familiemedlem, Karma. Hun er flot, grøn og kan tage 40 km på fuld batteri, og lidt mindre når det er koldt!
Karma har sit navn i forvejen for det står foran på styret, så det hedder den bare!
Vi er alle SÅ GLADE for Karma!! Per er super glad og har prøvekørt Karma rundt om huset. Lige nu er han ude og køre..alene!! Han har ikke været ude alene i årevis, kun i haven. Og her sidder jeg ved min bærbar og er så glad, så glad.
Glad for at Per nu kan blive mere uafhængig af hjælp fra andre til at komme ud, og glad fordi Per er så glad og tilfreds :)
Her er et par billeder og en video.




Video af Per's første tur rundt om huset.

Smilende søndag

Denne her lille mand har holdt mig på tæerne hele søndagen. Han ankom frisk og glad kl. 9 om morgenen og tog lige så frisk og glad afsted igen kl.18 om aftenen. Max, Danny og jeg har rigtig hygge os med at lege, spille musik, og været på legepladsen.
En rigtig dejlig og nem unge er han og ikke nærig med kys og kram, og så holder han af at spille musik og danse, og vil også gerne hjælpe mig med at tømme mine køkkenskabe.

Her er et par billeder af den lille gut Max som er min kusines og hendes kærestes søn.


Danny og Max leger


Så skal der tegnes og guffes æbler


Og en lille middagslur fik han også


Så skal der rockes. Max elskede vores guitarer
og "spillede" meget på dem


..og på vores keyboard..han er musikalsk, den dreng.


"Hey du der, ikke flere billeder, tak!"


Max og hans nye legekammerat, Danny.


Max og hans tante Malene.
For jeg er vel en slags tante, ikke? ;o)

(U)hyggelig onsdag

I dag har Danny og hans aflaster Theis haft travlt. De har tegnet,skåret, snittet og udhulet og resultatet er blevet et super flot og scary græskarhoved til at sidde i haven og kigge ondt ind til os her i stuen. Jeg kan næsten høre dens fæle latter. HÆHÆHÆHÆHÆHRRRR!!!

Updates

Uha..jeg er gået en efterårstræthed i møde som ikke udelukkende skyldes at jeg sidder for meget ved Facebook, men simpelhen fordi mørke tider er over os, og jeg mangler sol og varme. Jeg er et udpræget sol og varme menneske og vil spinge jublende rundt og skrige af glæde, den dag vinteren bliver erklæret for død og borte for evigt her i Danmark. For hvis jeg er så energiforladt og træt nu hvor det kun er efterår, hvordan bliver det så ikke når mørket og vinteren for alvor er over os?

Jeg elsker dog efteråret med dets flotte farver. Jeg samler stadig kastajner og lægger dem i en skål på vores spisebord, så vi kan nyde at se på de blanke nødder hver dag. Da jeg var barn forsøte jeg altid at kravle op i kastajne træer og vippe grenene op og ned så kastajnekapslerne løsnede sig og faldt til jorden. Det var/er en fed fornemmelse at pakke en flot blank kastajne ud af dets stikkende skjold med blødt hvidt fór indeni, for at se om den var perfekt. Heldigvis har vi to flotte kastajnetræer her i Østerby Allé, så hver eftermiddag når jeg er på vej hjem fra arbejdet, sætter jeg altid farten ned for at kigge efter kastajner.

Ellers har jeg travl med at få gardiner og rullegardiner til at passe til vores underlige vinduer. De har nemlig en størrelse som ikke findes mere, eller der findes i hvertfald ikke "vindues-klæder" i den størrelse, nemlig 110 cm i breden. Der findes 100 cm og 120, men ikke 110. Efter en snak med en lokal farvehandler som også sælger persinner, har jeg forstået at jeg ikke er den eneste her i Østerby Allé og Torvevænget, der har det problem, men det er et generelt problem her, da alle vores vinduer jo har den samme størrelse. Langt de fleste selv syer gardinerne eller bestiller dem hos en gardinforhandler, hvilket jo koster en formue. Vi skal dog have nye vinduer i løbet at et års tid, derfor kan det ikke betale sig at investere i dyre gardiner vi har fået specielsyet, hvis nu de nye vinduer bliver en mere moderne og anden størrelse. Så jeg har klippet, syet og strøget hvide gardiner til soveværelset og skal her i weekenden i gang med at save rullegardinerne til børneværelserne kortere med et speciel metalsav. Jeg regner med at blive færdig her i weekenden, så vejarbejderne der er ved at lægge kabler ned lige uden for vores vinduer, ikke skal glo ind på os igen på mandag. Uf!!

Og så har Danny fået en ny aflaster som hente ham én gang om ugen fra SFO samt passer ham et par gange om måneden en hel lørdag, så jeg kan få slappet lidt af og måske lave noget andet end altid at være hjemme. I morgen skal de i biffen og se "Op", den skulle være rigtig sjov, så mon ikke de vil more sig! Og skal jeg slappe af imens? Næh, jeg skal jo save rullegardiner. Men det bliver også rart at få det færdig.

God weekend til alle.

Sådan en dag!

Jeg er ikke helt på toppen i dag. Træt, uoplagt og en smule trist.
Og Danny er blevet sendt hjem fra skole med taxa, pga han har smidt stole efter lærerne, og jeg har skældt Per ud i telefonen her fra arbejdet, fordi skolen ikke kunne få fat på ham i telefonen, fordi han sad og snorksov i sin lænestol. Jeg blev forstyrret af skolen på mit arbejde hele formiddagen, men Per bare sad hjemme og sov, og ikke hørte telefonen.
ØV!!

Vi skal vist holde lav profil i her i aften. Allesammen!!

Skønheden i det enkelte

Smuk morgenhimmel


Udrejselængsel. Bare det var mig!


Jasmin rose. Dufter pragtfuld!!


Hawaiblomst.


Fra min blog: maleneklejs.blogspot.com

Suppe, uden steg og is

Har jeg en indre kattekilling som ligger i min hals og kradser? Sådan føles det i hvertfald. Det går fremad, men den står stadig på suppe, og lidt steg kan jeg godt få ned i små gennemtyggede mængder, og en is hjælper faktisk lidt.

Efter at Mickey har ligget hjemme og været syg er det nu blevet min tur.
Har lige sovet i 3 timer.
Er hjemme på 3. dag og keder mig. Jeg vil gerne på arbejde igen. Øv!! Måske på fredag??
I morgen skal jeg tage mig sammen og følge Danny til Hanne Frisør, så han kan få styr på manken, og så skal der lige byttes et par bukser til Kevin-drengen.

Og så skinner solen selvfølgelig når man er syg. Typisk! Det eneste lyspunkt om dagen er drengene er væk, er Facebook..og is.

Morgenmis

(Fra "Blogs fra den For'KLEJS'ke hjerne": http://www.maleneklejs.blogspot.com)

Hver morgen bliver Danny og jeg fulgt den korte vej ned ad stien af vores helt egen morgenmis.

Nåh ja helt vores egen er den nok ikke, for den bor selvfølgelig hos nogen herude i rækkehuskvarteret.

Men hver morgen på slaget 7.20 sider den nok så nydeligt og venter et stykke uden for vores dør. Ligeså snart vi er ude af døren kommer den hen til os og giver os et par benstrøg hvorefter den begynder at gå ned ad stien, som ville den vise vej. Og da vi jo netop skal den vej, så går vi med.

Hvem der følger hvem, er ikke til at vide, men katten går altid den samme vej hver morgen, nemlig ned til Dannys skole-taxa der holder og venter på p-pladsen. Der venter den pænt til Danny er kommet af sted og så følger den mig tilbage til vores hus. Men den siger aldrig farvel, men spankulerer nonchalant med halen stolt i vejret tilbage ad den sidevej der sikkert fører hjem til dens familie.
Jeg ved ikke hvor den bor eller hvorfor den føler det som dens glæde/pligt at følge os til taxa hver morgen. Det er sjældent at katten ikke sidder ude foran døren og venter på os, og når den ikke gør det, snakker Danny og jeg om om den mon er syg? Eller på ferie? Eller dens ejere har glemt at lukke den ud på morgen-tisse-følge-børn til taxa-tur?

Men hyggeligt er det med vores morgenmis.

Jeg har ikke fotograferet den (endnu), men fandt det billede på Google der ligner den mest. Bare hvid i hovedet og så tilføj en orange penselklat lige over snuden, og viola, vores morgenmis.

Skatten for enden af regnbuen

Smuk morgen i dag.

Ikke lige til at se når man kigger ud på den grå himmel. Og dog!
I morges var der en regnbue. En meget smuk og hel regnbue, som en halv cirkel. Det er efterhånden sjældent man ser en fuld regnbue.
I fare for at lyde som en der er født før 2. verdenskrig tør jeg godt sværge på at der var mange flere regnbuer da jeg var barn.

Min farfar fortalte mig, jeg må have været en 7-8 år, at der var en skat, en krukke med guld for enden af regnbuen, så hvis man bare blev ved med at gå og gå, så kom man til sidst hen til skatten. Men kun hvis man troede nok på det.
Så jeg besluttede at prøve lykken. Jeg gik og gik i den retning den ene ende af regnbuen pegede imod. Jeg endte helt oppe ved Vognsild kirke, før jeg besluttede at det nok var længere væk end jeg havde regnet med. Så gik jeg hjem igen. Bagefter tænkte jeg at jeg nok ikke havde troet nok på det. Den dag i dag ved jeg stadig ikke om farfar også mente det som en metafor..hmmm..måske.

I hvertfald skænker jeg ham sommetider en tanke når en regnbue viser sig.
Måske har jeg stadig "skatten" til gode hvis bare jeg tror nok på det?

Et par billeder:






Og en video, men den kan vist ikke ses på Facebook, så den prøver jeg at tilføje under "videoer"

En ode til Facebook..

Jeg vil gerne fortælle en historie om mig og Facebook. Der er skrevet og talt meget om Facebook i medierne, både godt og skidt, og jeg kan erklære mig mere eller mindre enig i nogle af tingene. Men jeg vil også gerne have lov til at forsvare Facebook. For jeg møder stadig venner, bekendte og familie medlemmer der fnyser over at jeg gider at "spilde min tid" på Facebook.Hvorfor jeg har behov for det, ved I nok når jeg har fortalt hvad jeg endelig bruger Facebook til.

For 16 år siden begyndte jeg så småt at høre country musik. Ikke den der gammeldags slags med gamle mænd med fletninger og lang skæg der sidder på en bar og bøjer arm, mens der bliver spillet violin og danset linedans i baggrunden, men den mere moderne slags, det som old-style country fans nok ville (med en slet skjult spydighed i stemmen) kalde "country-pop". Siden hen er jeg dog kommet til at holde meget af det gamle country og har åbnet min horisont for forskellige genre inden for countrymusikken. Men tilbage til country-poppen. Jeg startede op med Bryan White, en flot ung mand fra Oklahoma, som sang sig ind i mit hjerte med sange som "Rebecca Lynn" og "Someone Elses Star". Han stjal totalt mit hjerte og banede også vejen for utroligt mange berigende oplevelser fremover som jeg ikke har villet være foruden. Uden ham ville jeg ikke havde oplevet alt det jeg har, med koncerter, venner og rejser

Jeg gik et par år og elskede hans musik uden at kunne dele min passion med nogen, indtil jeg fik computer og dermed blev indlemmet i en fasinerende verden af informationer. Jeg fandt ud af alt om den fremragende countrysanger og fandt et sted hvor alle var lige så passioneret som jeg. Det var en Yahoo gruppe for hans fans. Jeg var et af de allerførste medlemmer og siden er det gået hak i hak med at Bryan White fik sin egen officielle Internationale hjemmeside, hvor der var et "messageboard", som direkte oversat betyder: en besked-tavle. Der delte jeg i 14 år mit liv med piger og drenge fra primært USA men også ganske få fra UK. Disse fans blev mine online venner. Vi fulgte hinanden i tykt og tyndt, gennem graviditeter, fødsler, bryllupper, skilsmisser, sorger og glæder. Vi græd og grinte over hinanden skæbner og over dem vi mistede til trafikulykker eller sygdomme. Disse piger blev mine hjerteveninder. Allerede fra starten fortalte jeg at jeg var hørehæmmet og det havde de det helt fint med. Vi sendte hinanden billeder, gaver, videobånd, senere dvd'er, julekort, fødselsdagskort og små venindegaver som bare for at sige at "jeg tænker på dig" og "I love you, hun". Vi har kendt hinanden godt, de fleste af dem fra USA har mødt hinanden adskillige gange, nogen er endda flyttet hen på samme vej og vi har en god intens kontakt i alle de år.
Senere er det blevet til mere country og jeg har været på mange messageboards og snakket med ligesindede og også ad den vej fulgt nogle dejlige hjertevarme Amerikanere og Englændere og også en del fra Tyskland gennem deres liv. Nu kommer jeg til pointen med det hele: Facebook!!

Før tog det mig mange mange timer foran computeren at snakke med og holde styr på alle vennerne far de forskellige messageboards. Nogle mere tætte end andre, men de fleste nogle dejlige mennesker som jeg stadig holder meget af.
Efter at Facebook er kommet ind i mit liv, bruger jeg stadig mange mange timer foran computeren, men det er blevet væsenlig nemmere ot holde sig opdateret og i kontakt med vennerne. Heldigvis er mine gamle Bryan White venner også på Facebook, så vi kan holde kontakt den vej.
Facebook er et fantastisk redskab for kug til at holde alle venner og bekendte fra forskellige messageboard SAMLET PÅ ÈT STED!!
Det er DET der er det fede ved Facebook. Alle er her! (med undtagelse af et par stykker). Jeg slipper for at springe rundt på diverse hjemmesider hver aften. Her logger jeg bare ind og viola!!, her er de alle!! Excellent!! Ikke sandt? Her er Joey, Patty, Arena, Annette (cheesehead), her er Jimmy Wayne/´Billy Currinton fans/Joe Nichols fans/Billy Yates Fans/Kevin Montgomery fans/James Blunt fans, osv osv. Her er mennesker jeg har mødt rundt omkring på mine mange koncertrejser, her min gode ven gennem 21 år, Lennart, her er mine gamle klassekammerater, gamle efteskoleelever, her er min familie, her er mit liv!!

Så Facebook er ikke at kimse af. Facebook er godt! Ihvertfald for mig. Selv om det nogen gange kan virke overfladisk, så bestemmer man altså selv hvad man vil bruge FB til. Man skal tænke sig om inden man ligger billeder ud. Er det noget 120 mennesker skal se? Og her har jeg også lige en kommentar: man har altså ikke 3.000 venner!! Halli hallo!..hvad er den af?..måske burde det hedder "friends and acquaintance", Venner og bekendte? Det ville være mere dækkende. For jeg er bestemt ikke "venner" med 120 mennesker, ikke nikke nej. Som før beskrevet er der virkelig nogen venner på FB, nogen, hvor mit liv uden dem, ville så meget fattigere, men der er også nogle knap så tætte venner som jeg dog holder af og bekymrer mig for, primært døve og hærehæmmede.
Så er der de gamle folkeskole og efterskole elever. Dem har jeg en fortid med, og måske en fremtid? Det er alle mennesker som har sat sit fodspor i mit liv på en eller anden måde. Og det glæder mig når jeg har sat mit fodspor i deres. På den måde bliver vi alle udødeliggjorte og værd at huske. Jeg holder af at tænke på gode tider i folkeskolen og efterskolen, holder af at se ahvordan deres liv har formet sig og følger glad med i hvad der sker i deres liv nu.
Jeg holder af alle de mennesker på min venneliste. Jeg tilføjer aldrig nogen jeg ikke kender eller ikke har noget til fælles med, og takker tit nej til invitationer fordi jeg ikke kender dem. Det er mit princip: Kender jeg dig ikke et sted fra, eller har ikke noget til fælles med dig, feks musikken, så er det: "Det var meget venligt, men nej tak.". Så hvis du står på min venneliste, er det fordi du SKAL stå der. Jeg holder af dig og det betyder noget for mig at du er der!

Så fik jeg skrevet min enetale/forsvarstale/ode til Facebook.

P.S. Og skal der lige tilføjes at min allerbedste og mest nære veninde Esther, som bor her i Århus, ikke er på Facebook. Hun har slet ikke computer!!

Facebook længe leve, med sund fornuft.

Lokal weekend

Her i weekenden har vi været lokalt aktive. Har været til Tranbjerg Torvedag og se an hvem der ellers bor der. Flinke flinke mennesker. Flinke nok til at hilse.Per mødte enddog nogle af hans gamle klassekammerater som stadig bor her i byen. Det var sjovt at se dem snakke gamle dage. Nu kommer der vist flere venner på hans facebook profil :)

Per fik dog for meget fart på køretstolen over kantstenen så han røg bagover med stol og det hele. Uha, der sætte han os en skræk i livet, men heldigvis var han ikke kommet til skade og tog det hele med højt humør, for han blev hjulpet op af ikke bare mig og også en håndfuld hjælpsomme Tranborgere. Så fik vi også lige hilst på hinanden der, hva?

Der var alt hvad der hører sig en provinstby til: spejdere der sælger 2 ristede og et brød og kolde fadøl. Der var lodtrækninger og hyggemusik og håbefulde børn der prøvede at sælge deres gamle legetøj. Spark bolden i hul og vind sponsor gaver, og som prikken over i'et, et lille mini lokomotiv der alstadigt futtede rundt og rundt om en busk. Ahhhh, det er Dansk og det er dejligt.

Se billeder:





Så skal der skydes i hul


Pølser skal der til.


Fut fut fut


Og til sidst et sjældent billede af fru mor.

Søndagstidsfordriv

Hvad laver man på en kedelig blæsende søndag? Jo, man rydder da op i sine cd'er. Er godt i gang med at rydde op i alle de brændte cd'er med billeder fra de sidstt 7 år. (indtil 2002 havde vi ikke digitalkamera, så disse billeder har vi kun på tryk).
Fik en masse gode grin og så nååååårhhh, hvor sødt, et utal af gange, når jeg faldt over billeder af børnene fra mens de endnu var søde og nuttede.

Så ja det sidder jeg og laver nu. Prøver at få lagt cd'erne i kategorier så de ikke så svære at finde en anden gang. Efter vi er flyttet er der nemlig en del der er "blevet væk", og nu forsøger jeg at finde ud af om det kan passe. Nå, tilbage til arbejdet, men lige et billede som er et godt eksempel på hvor skøre vi er i vores familie.

Rørstrømsk

Kevin er på efterskolen og han har det herligt og er glad!
Så er mor-her også glad, men endnu gladere bliver jeg når han, forhåbenligt kommer hjem i weekenden. Jeg savner ham, faktisk mere end jeg havde regnet med. Jeg er ellers vant til at han er hjemmefra flere dage i træk når han sover hos venner, men dette her er anderledes. Måske er jeg blevet mere rørstrømsk med årene?

Mosekonens slør

En smukkere morgen kan man næppe vågne op til.

Mosekonens slør over det hele.
Selve tågen kaldes "Mosekonens bryg" men "edderkoppespindene" i buske og træer kaldte min farmor "Mosekones slør", og så fortalte hun mig et sagn om en mosekone,(en kone der boede ved en mose) fra Nordvestjylland, som skulle giftes med smeden i den nærliggende landsby.
Normalt var mosekoner en slags hekse og forbundet med uhygge og overtro, men netop denne mosekone var ung og attråværdig og folkene i landsbyen holdt af hendes blidhed og skønhed.
Dengang boede ´man ikke sammen før man var gift, så smedens kommende viv boede stadig ude i mosen.Smeden følte sig som en heldig mand og for at overraske sin elskede, gik han en sen aften ud for at sige hende sine kærlighedsord til hende endnu engang inden brylluppet skulle stå. Men ak, smeden var ikke bekendt med skoven og mosens farer og han faldt i mosen og druknede. Så nu siger man at når man kunne se slør i buske og træer var det mosekonen der sørgede over sin elskede og derfor hængte sine brudeslør ud over det hele.
Jeg har altid godt kunne godt lide navnet. Det ligger godt på tungen og emmer lidt af eventyr, romantik og også lidt uhygge.





Og så lige en smuk sommerfugl der nød morgensolen på et stenhegn.

Mom-on-the-run igen

Nu smutte mor lidt ud og får luft under vingerne, som sommetider kan være for tunge af hjemlige pligter til at flyve.
Mor her skal fredag et smut til Silkeborg, alene, og mødes med et par gode country venner, sove i telt , prøve cowboyhatte, spise spareribs, og høre dejligt country musik en hél dag. Skal lige tjekke om teltet stadigt er tæt og liggeunderlaget til at holde ud at ligge på.
Ville gerne blive der længere end 1 døgn, men skal skynde mig hjem lørdag morgen for at hjælpe Kevin med at pakke til efterskolen. Så det bliver nogle lidt travle dage. Men inden da skal mor her lige have det lidt sjovt, uden at skulle passe andre. Dejligt!!

Hiiiihaw!!

Sig nærmer tiden

9. August er en stor dag. Der følger vi Kevin til hans første dag som efterskole elev. Det bliver en glædelig og spændende dag, men også lidt vemodigt. Vi får ham nemlig ikke at se de første 3 uger for der skal man blive på skolen. Han må heller ikke bruge sin mobil til at sende sms, kun bruge skolens tlf til at ringe hjem. Så må vi håber at Per kan høre ham i tlf.
Kevin kan endelig komme hjem på weekend sidst i august.

Vi køber tøj, sko, sengelinned, håndklæder osv. Skal have skaffet en herre cykel til max 3000, da der ellers ikke vil være penge til det hele. Hjelm er købt.

Nu er jeg spændt og glad på hans vegne, og kommer tit til at tænke tilbage til min egen efteskoletid og første skoledag. Det var min moster og onkel der sammen med min mor kørte mig derhen, for de kunne have min cykel på traileren. Det var en mærkelig dag, meget forvirrende og spændende. Håber Kevin bliver ligeså glad for sin efterskole som jeg var for min.

Læs mere om efterskolen her:
http://www.elbaek-efterskole.dk

Ferie billeder Part II

Og hvad har den Klejs Næss-Schmidske familie så fordrevet tide n med siden bloggen her ikke er blevet opdateret i et stykke tid. En lang fortælling kan gøres kort ved at skitse det lidt op her.

Uge 28 har vi bare været hjemme. det er mest blevet til solbadning i haven og hygge foran tv'et når vejret har været l...! Og et besøg i Den Gamle by ( se sidste blog indslag)

Uge 29 var vi så heldige at være på camping på Mols Camping ved Ebeltoft hvor vi lånte min far og hans kones flotte campingvogn. Den var pæn og stor så vi manglede ikke noget. Vejret viste sig fra den pæne side med kun en enkel regnskylle om onsdagen, så der blev både grillet, badet i campingpladsens pools and leget turister i den smukke Ebeltoft by. Torsdag havde Danny fødselsdag og blev 11, så det blev fejret med flag rundt om vores plads og en fræk kagemand bestilt fra en hvis bager ved havet. Fredag var vi hjemme igen og så gik weekenden med at glæde os over at vi nåede hjem inden det dårlige vejr for alvor satte ind.

Uge 30 var Per og Kevin ikke hjemme. De tog begge to afsted, Kevin til sommerhus i Hirthals med hans ven Ebbe og dennes forældre, og per hjem til sin mor i Løgstør. Så kunne jeg få lidt aflastning fra at hjælpe Per med forskellige ting. Det var dejligt. Per kom hjem i dag og Kevin kommer hjem i morgen.
I denne uge har Danny og jeg nået at købe lidt som kevin skal have med på efterskole når han starter d. 9 august, været i biffen med min veninde Esthers datter Maria og bespise en flok sultne teenagere som Mickey tog med hjem eller mødtes med mig i byen en gang imellem for at jeg skulle fodre dem af. (Han var hos sin ven Benjamin næsten alle dage. Vi fik set par dvd'er, luget lidt ukrudt og pottet mine potteplanter om. Idag var vi i en guitar butik som Danny havde set sig forelsket på, og der gik han og savlede og prøvede dem af. Nu har han fundet en til 7000 kr som han vil spare op til. Uha!!

Lidt billeder:

Uge 29, camping v Ebeltoft:(Der er selvfølgeligt mange flere billeder, men dem er der ikke plads til)



Morfar kom på besøg med sin bike!!




..og vores hovedløse barn





Vilde hindbær

Torsdag: Fødselsdag Danny 11 år



To brødre