Snyde forår

Jeg længes efter forår. Jeg er et rigtigt varme-menneske og vandt jeg i Lotto, så tilbragte jeg det halve år sydpå eller i de varme stater i USA.
Men lige nu må jeg nøjes med stearinlys, varme sokker og lidt snyde forår.
Har købt mig til til forår og den pynter da i mit køkken og pebber mit humør lidt op, og minder mig om at det, trods alt, nok skal blive forår. Engang.

Skøjte prinsen

Lørdag 6 feb 10


Uha, ud på isen og øve sig

Man har vel stil!!

Pyha, det er godt at hvile sig lidt.

Aflaster Theis og Danny

Strik strik

Nu er husflid moderen kommet over mig. Måske. Jeg har kastet mine øjne på skrikkepinde og garn og er så småt begyndt at strikke igen, efter 23 års frivilligt afholdenhed.

Dengang for 23 år siden skulle jeg lære at strikke ret og vrang og føj hvor jeg hadede det. Min mor havde ingen penge, så jeg måtte selv strikke mit halstørklæde til ski turen med efterskolen. Ak og ve! Jeg blev aldrig færdig og da tiden nærmede sig for Norge turen, kastede jeg håndklædet i ringen og fortalte mine bedsteforældre på weekend-besøget om problemet med strikketøjet, og at der heller ikke var penge til et par varme støvler. Farmor lovede at vi nok skulle finde på noget.
Næste morgen da jeg stod op lå der et dejligt varmt halstørklæde på spisebordet. Det var farmor der havde siddet oppe en halv nat og strikket det til mig. Det var hvidt som sne og blødt. Jeg blev bare så glad. Hun var verdens bedste farmor.
Efter morgenmaden bad farfar mig hjælpe ham med at købe noget i byggemarkedet i Års. Vi tog atsted for at hente træ. Da vi havde læsset traileren med træ så skulle vi lige et smut i skoforretningen for farfar ville købe mig et par varme støvler til ski turen. Det var en god dag, én ud af mange hundrede tusinde dage hos mine bedsteforældre. Jeg kunne altid regne med dem. Jeg savner dem stadig meget.
Nå men den weekend fik jeg et grundkursus i at strikke. Ret, vrang, ret vrang. Jeg kæmpede med min fumlefingre. Farmor var uendelig tålmodig: "Enhver husmor bør lære at strikke, sy, lave mad, gøre rent og passe børn. Det hedder at holde hus, min pige" Hun havde endeligt ret. Jeg lærte det hele, noget med mere held end andet. Så det er hende jeg tænker på, når jeg sidder her i sofaen og strikker. Min kollega Mette måtte lige hjælpe mig med at genopfriske vrangen, men nu sidder den. Måske! Jeg holder stadig lidt krampagtigt på pindende, men denne gang strikker jeg af lyst. Jeg hygger mig. Om det bliver pænt er mindre vigtigt. Strik strik.