lørdag, september 06, 2008

Lørdags-hippie :)


Hvorfor tænke i sort og hvidt når man kan tænke i farver?

fredag, september 05, 2008

Gaaab..!! (og grrrr...!!)

Jeg er dødtræt. Hver dag. Og det er ligegyldig hvornår jeg går i seng, jeg er stadig som en meget slidt 73 årig hver dag fra kl. 6.10 til kl. 21/22/23.
Generelt er jeg i rimeligt godt humør om morgenen, IKKE på sådan frisk fyr agtig snakkende måde, som får knap så morgenglade børn til at sukke dybt og inderligt. Nej, mere på sådan en "Nå, nu starter en ny spændende dag med hvad den end må bringe med sig" agtig måde, men jeg gnider hænderne spændt mod hinanden og kigger opmuntrende på børnene, der sidder med sovekammerøjne og gumler sløvt på et stykke ristet toastbrød med hindbærmarmelade (hos os hedder det marmelade, ikke syltetøj).
Men her i denne uge har jeg været ramt en uforklarlig overvældende træthed, som gør at jeg har mistet min sædvanlige morgengnist. Børnene er begyndt at bemærke det og spørger om jeg er syg? Næh, Mor her er såmænd bare ikke på toppen. Mor her har lyst til at krybe ned under dynen og sove hele dagen væk. Mor her kan mærke efterårets tyngde vælte ind over sig.
Jeg skeler ud til de regnfylde veje og bander indvendig over at jeg igen idag er nødt til at tage bussen, for mor her har ikke lyst til at cykle uden regntøj, og regntøj er dyrt til store damer. Du finder intet under 700 kr for et sæt i str 50. Det gider jeg ikke bruge mine penge på, når jeg kan få to sæt til børnene til samme pris.
Mor her har BRUG for at cykle hver dag. Cykelturen klarer min hjerne, får mit hjerte ind i en rolig rytme og gør mig glad i låget. Jeg har brug for at bevæge mig meget hver dag.
Så det regn skal bare stoppe. Det er regnens skyld jeg er træt. Jeg har brug for mere sol og varme. Jeg har brug for min cykel. Jeg har brug for søvn. og ja ja, du har ret, jeg er en morgensur og træls at høre på..jeg ved det godt. Skulle bare have luft...går i bad nu og tager den skide bus til arbejdet..jeg køber famne et sæt dyrt regntøj i næste måned for dette her l... vejr holder sikkert de næste tre måneder, til og med jul. Ja ja, jeg ER gået!!

tirsdag, september 02, 2008

~ Dag 2 uden Nyhedsavisen ~

Mandag 1 sep ~ Dag 1 uden Nyhedsavisen~
Stod op..fandt mine morgen-joggingbukser frem og ledte efter mit høreapperat der var faldet ned fra sengebordet. Gik ud i gangen og bukkede mig ned foran hoveddøren og famlede rundt efter Nyhedsavisen. Famlede og famlede..hvor var den avis dog?..havde de glemt mig?..jeg fnyste irriteret, for hvad skal jeg nu fordrive tiden med under mit morgentoilette?..sad og småsov..savnede min lille nyheds up-to-date...tænkte på hvordan det mon så ud med stormen ..hvad hed den nu? Albert? Hannibal?..de hedder allesammen sådan nogle almindelige navne som gør dem svære at huske. Kunne jo tjekke i avisen. Nåh nej....!!

Tirsdag 2 sep. ~Dag 2 uden nyhedsavisen.~
Stod op, fandt mine morgen-joggingbukser frem. Høreapparatet lå under "Next" af Michael Crichton..
(i øvrig en meget interessant bog, dog med et noget forvirrende persongalleri)..gik ud i gangen og så ramte tanken mig igen "Nyhedsavisen er krakket!!".jeg må for evigt undvære min hyggelige morgentoilette-stund med nyheder om dit og dat, lækre rejser, Amerikanske pre-præsidenteres tilsvining af hinanden, nådeløse orkaner..ærgeligt!! Sidder og småsover..savner min lille nyheds-up-to-date...blev den orkan virkelig så slem som frygtet?..kunne jo tjekke i avisen. Nåh nej....!!

Blog-arkiv