fredag, april 10, 2009

Påske? Hvad er det?

Påske? Hva' er det?..Jeg laver ikke andet end at rydde op, sortere, smide ud, forære væk og pakke ned.

Blev lige kastet 20 år tilbage i tiden da jeg gik i kælderrummet.Fældede tårer over gamle dagbøger og smilte af søde kærestebreve.Sank ned på en gammel sækkepude og læste gamle Daffy tegneserier fra 60'erne, som jeg har fået fra min biologiske far. Daffy er sgu' for sej!! De blade skal IKKE ud!!

Esthers mand Allan var her i dag for at hjælpe os af med nogle gode gamle vinyl plader. Han smilte over hele femøren af de gamle ABBA plader og singlen fra Sinead O'connor, "Nothing compares to you"...åh ja hvem husker ikke den smukke sang sunget af den smukke skaldede kvinde med tårer på kinderne. Suk! Man blev helt nostalgisk.

Nu mangler vi bare at den enorme kasse med Duplo lego som Max har bestilt hos os, bliver hentet af hans forældre!

søndag, april 05, 2009

Østerby Allé 220, Tranbjerg J

Haves: Hyggelig men slidt 4 vær.lejlighed fra 60'erne, renoveret i 80'erne.
Lejligheden er beliggende på 2. sal med smuk udsigt til legeplads og fællesarealer.
Stue med adgang til overdækket altan, køkkent af ældre dato med meget lidt skabsplads og ingen mulighed for montering af emhætte eller opvaskemaskine.
Lillebitte badeværelse med trin-badekar og løbende toilet. Skimmelsvamp følger gratis med.
Desuden er de gamle døre fra 60'erne så gennemrådne at der ikke kan påmonteres dørhåndtag.
Der er et lille børneværelse, samt to andre værelser af pænt store størrelser med flotte nye plastikvindueskarme.
Der bliver indlagt nyt elvarmesystem i oktober 2009, hvilket vil medføre massiv håndværkergennemgang fra 7.30 til 15.00 med dertil hørende rod og gennemtræk fra huller i mure og gulv i op til 2 måneder.

Værs'go og spis.

Fåes: Rækkehus beliggende i sydlige del af Århus, forbavsende tæt på stort indkøbscenter med bank, apotek, dagligevarebutikker, busstopsted og alt hvad hjertet kan begære.
Huset, som ligger i enden af rækken, er på 110 cm2 og indeholder: Køkken/ alrum med god plads til spiseplads og med nye køkkenelementer af hvidt og sort træ samt "marmor" bordplader,masser af skabsplads, stort køleskab og skabsfryser, emhætte og komfur med kogeplader. Opvaskemaskine kan installeres.Fra køkkenvinduet er der udsigt til stor dejlig fodboldbane samt legeplads med nyere legeredskaber.
Direkte adgang til stue på 29cm2 med vinduer hele langs den ene side. Fra stuen er der adgang til dejlig gårdhave med sol fra middagstid til hen ad aftenen.Lidt ukrudt kan forefindes. Udeskur med god plads til haveredskaber og cykler.
Badeværelset er af lille størrelse med badekar og brus, toilet, håndvask samt mulighed for montering af vaskemaskine.
Der er en entre på 13 cm2 med skabe, og indgang til 3 pæne værelser. To små værelser på 10 cm2 samt et større på 18 cm2, der har indbygget skabe. Overalt er der nymalet og gulvene er blanke og pæne.

Fællesvaskeriet ligger blot 50 meter derfra.

BONUS INFORMATION!!!Der er dørhåndtag i alle døre!!

Indflytningsklar 1 maj!!

For satan da...gæt hvem der har sindsygt travlt??? MIG!!! Konfirmation og flytning på blot fire uger. Og jeg står for det hele selv, da Per ikke har kræfter til noget.
Jeg kan altid slappe af til sommer. Men er der nogen der skulle kede sig og få lyst til at give et nap med at pakke ned, så tøv ikke, kom straks, løb!!
Klar parat start!!!
Her er nogle billeder af næsten alle rum. Badeværelset kunne man ikke se ind i og stuen glemte jeg at fotografere. Mht til køkkenet var det kærlighed ved første blik. Det bliver jo mit rum, så jeg glæder mig til at komme igang i størrer omgivelser.
Billed 1: fordøren. 2,3,4: køkken/alrum, 5: skur i haven, 6: sødt træ i haven, 7: det største værelse som Mickey og Danny skal dele, 8: Kevins værelse, 9: Det bette værelse som vi på en eller anden måde skal have proppet en dobbeltseng ind i.






Blog-arkiv