Kort om Bremen:
Smuk by, men fir lidt tid til sightseeing. Tivoli var i byen, så der var fest og ballade. Udemærket hotel, med en nøgen depri mand på trappen.Ham fik hotelejeren sendt ind på sit værelse igen. Typisk mig altid at skulle opleve noget aparte hver gang jeg er ude og rejse. Det er som om spændingen opsøger mig hvorend jeg går.
Vennerne var fantastiske, sjove og søde, koncerten det fedeste og mødet med bandet bagefter det bedste. James Blunt selv, skulle deltage i et TV program i Bremen tv station (programmet blev iøvrigt vist på RTL, og jeg så det selvfølgelig ikke. ØV!)Men vi mødte resten af bandet og jeg fik en sjov sludder med trommeslageren som er min absolutte yngling næst efter James. Han hedder Karl Brazil og er en af jordens dejligste mænd. Her er vores lille dialog nogenlunde som jeg husker den:
Malene: "Hi Karl, nice to meet you"
Karl: "Nice to meet you too. What's your name? Where're you from?"
Malene: "Malene, from Denmark"
Karl: "Oh, Denmark!! Then you must have been there in Copenhagen in March?"
Malene: "Yes, I was..it was a fantastic concert, but the gig today was even better"
Karl: *griner højt*.."Aww, thank you, thank you"
Malene: "You are my favorite, Karl..so I'm very thankful to finally meet you"
Karl: "Oh thanks, sweetie, I don't mind being YOUR favorite...you are such a pretty woman...just my kind of woman"..*karl giver mig et halv knus med den ene arm og smiler mig lige op i ansigtet*
Malene: *smelter ned af fortovet mens jeg grinede fremstammer: "Haha,you too"
Karl: *kigger skælmsk på mig og bryder ud i grin* "I'm not sure about me being a woman, but Thanks"
Malene: *griner forlegen*
Karl: *giver et halvt knus igen*
En ven hjælper med at tage et billede, mens vi stadig smågriner. Billedet bliver fjollet, så karl siger: "Take another one , please" Det blev til disse her
Det tossede billed:
Det "normale":
For pokker, en charmetrold. Jeg tænkte at han sgu nok siger det til alle damer han møder. Men jeg fik et lille bevis for det modsatte næste dag.
Nå, men nu hastede vi afsted 5 km gennem byen til Bremens tv hus for at håber at fange James Blunt inden han skulle med i programmet, men vi kom for sent, og da klokken var løber sig hen på 1.30 besluttede vi at tage hver til sit. Jeg var i seng to hotellet kl 2, træt men glad.
Billeder fra Koncerten her:
http://smg.photobucket.com/albums/v97/bwfandk/James%20Blunt%20Bremen%20Okt%2008/
Et link til billederne fra selve Bremen by vil bliver postet i mit næste indlæg.
Kort om Oberhausen
Næste morgen hastede jeg videre med tog til Oberhausen, bookede ind på hotellet, som var en klasse pænere end det i Bremen. Toilettet var marmor og der var massagebruser!! WAUW!!
Mad i en fart, plus en ektra sandwich, mødtes med nogle af pigerne fra igår, samt nogle nye, ude foran koncertsalen. Vi kunne kende hinanden på vores boardie bagdes, som du kan se på billedet af mig og Karl.Fik hilst, snakket, grinet, sunget, set videos på kameraerne. Vi havde lavet nogle små skilte som vi skulle holde op, samt nogen neonfarvede armbånd.
Koncerten var som ventet endnu bedre end aftenen før. Der blev danset og sunget og bandet gav den hele armen, James var bare excellent..man skulle ikke tro at det var aften nr 70 i år (i træk) at han gav den hele armen. Hver aften var det som første gang, så fuld af energi så mange følelser og indlevelse i sangene, og så meget kontakt til os publikum. Da de sluttede af kom alle bandmedlemmerne hen for at bukke, og Karl fik øje på mig oppe foran and blinkede skælmsk med det ene øje og pegede.
Vi gik ud backstage og ventede i håb om at James kom ud. det var pissekoldt, og mine tænder klaprede, men håbet om at møde ham fik os til at holde ud. Pludselig var han der. James. Han kom sjoskende over vejen, forklarede livvagten at han ikke behøvede ham, og kom selv over til os med en øl i hånden, som en pige fik lov til at holde, mens han hilste og skrve autografer. Han havde læderjakke og en blå kasket og var en smule mindre en mig. Han sagde at han ikke tog billeder fordi det var så koldt, men at han gerne skrev autografer. Jeg spurgte ham om han kunne gøre en undtagelse med mig, da jeg ikke havde noget han kunne skrive på, og så kiggede han lige på mig og sagde sødt:" I'm sorry..i hope it's okay?" og han kiggede mig lige i øjnene og ventede på mit svar. For anden gang på 2 dage smeltede jeg ned af fortovet. Selvfølgeligt var det okay. Jeg fandt min billet frem og han skrev på den, først bagefter opdagede jeg at det var den forkerte billet, altså den fra dagen før. Nå pyt! Jeg fik hilst på ham, selveste James Blunt i levende live, kun 30 cm fra mit ansigt. WAUW!! Dog var det mødet med Karl der gjorde størst indtrk på mig, sjovt nok (jeg er vist nemt at smigre).Da det var så koldt, og jeg var pænt træt, valgte jeg at tage på hotellet straks efter mødet med James, istedet for at vente på resten af bandet. Det kom jeg til at fortryde næste dag.
Her er holdet fra Oberhausen:(klik på billederne for at se dem større)
Et par billeder af James:
Billeder fra koncerten i Oberhausen her:
http://smg.photobucket.com/albums/v97/bwfandk/James%20Blunt%20Oberhausen%20Okt%2008/
Næste morgen blev der tid til sightseeing i Oberhausen. Spiste en overdådig luxus morgenmad med hvide duge, guldstole og 12 forskellige slags oste. Der var åbenbart transvesit konference i byen, for jeg havde udsigt til hele 6 mænd klædt ud som damer, mens jeg nød min morgenmad. Det var svært at lade være med at stirre. Jeg er meget liberal og har slet ingen problemer med det, men det var første gang jeg var den eneste ikke-transvesit på et hotel...(der er kun 10 værelser og jeg så ingen andre) Jeg fik rigtig trænet mig i øvelsen i at "opføre sig normalt i usædvanlige omstændigheder" ..typisk mig igen, at skulle opleve noget aparte hver gang jeg er ude og rejse. Det er som om spændingen opsøger mig hvorend jeg går. (hov, har jeg ikke sagt det før?)
Poster billeder i mit næste indlæg.(altså ikke af transvesitter) Bagefter med tog hjem til Århus, ankom ca 23 til Århus, fysisk træt med men mentalt rekreareret. Fik emails fra pigerne i Oberhausen der sgade at Karl (trommeslageren) havde spurgt efter mig i Oberhausen og var blevet skuffet og gået hurtig igen, da han hørte jeg var gået. Er det ikke bare sødt?.Forhåbenlig bliver der snart en næste gang!!
Dette var mor hers mentale rekreation. Mere om selve byerne i næste indlæg.
