mandag, november 19, 2007

Sporløs forsvundet...sådan da!!

Kender I det der tv program, hvor man finder forsvundne familiemedlemmer? Det sker også for mig lige nu for tiden, dog uden medieovervågenhed (og Gud ske tak og lov for det!)
Jeg går igennem en emotional fase lige nu for tiden. I 13 år har jeg gået og ærgret mig over at jeg havde mistet kontakten med min rigtige far og mine halvsøskende. Jeg tænkte tit på at kontakte dem igen, men tiden løb fra mig, og skønt de var i mine tanker nu og da, er det først de sidste par måneder jeg har følt en trang til at finde dem igen. Som sagt så gjort, Jeg gik på nettet, og fandt deres adresser på Sjælland og mobil numre og så sendte jeg altså bare nogle sms'er afsted, spændt på om de overhovedet gad have noget med mig at gøre. Og misanden om ikke de straks svarede, både min rigtige far, som jeg kalder Birger, hans kone Gerda og mine to halvsøstre.
Den lille tøs du ser her foroven er såmænd min lille niece Stine. Hun er 2 og en rigtig krudtugle. Jeg har i alt 3 niecer, Stine på 2 1/2, Malou på 1 år og Lea på 6. . Jeg var nok gemt men ikke glemt, især ikke af Birger og mine halvsøskende.
Så nu har jeg altså fået udvidet min familie med en ekstra far, en stedmor, to halvsøstre, en halvbror, 1 svoger og en svigerinde, samt tre niecer.. Er der noget at sige til at jeg har let til tårer nu for tiden? Jeg får daglig flashbacks om mine besøg hos Birger og Gerda da jeg var teenager (ca 14 år) og sidste gang da jeg var 23 år, altså for 13 år siden .
* Mig der leger damefrisør med mine små søtre og min bror Frank der lærer mig at spille ping pong på tv'et,
* Far Birger der konstant render rundt og filmer mig, mens han fyrer dårlige vittigheder af, og selv griner højest. "En hund har 5 ben. To forben, to bagben og .....et i munden. Et kødben..HAHAHAHA!! " (*ruller godmodig med øjnene*)
* Birgers kone Gerdas varme og omsorgsfulde knus og venlige øjne og perlene latter.
* Min biologiske farfar der var tryllekunstner, saver min farmor over midt i stuen, mens han svinger en lysøl ned og hvisker intens:"En ægte tryllekunstner afslører ALDRIG sine hemmeligheder."
* min bio farmors bløde hænder som hurtig syer flotte kjoler til mine halvsøstre. Hun syede osgå i sin tid min meget lange og flotte dåbskjole.
* Faster Linda som forærer mig en læderjakke og synes mit heavy tøj er sejt, og mine små kusiner og fætre der hele tiden vil spille stangtennis.
og senere:
* En meget rørt Far Birger med Kevin på skødet
* Per, Birger, Gerda og jeg spiller matador, da alle børnene er i seng. Vi blev først færdig kl 1 om natten og Birger vandt hele skidtet. Han pralede over det i flere dage..haha..
*Birgers 25 års jubilæum på Tøjhus museet, hvor han tager mig med rundt for at hilse på alle og stolt præsenterer mig som "min smukke datter"
Nok har min familie været gemt men ikke glemt, og nu er det hele pillet op af mølposen igen, og alt begynder på nyt, på en frisk og om igen.

Ingen kommentarer:

Blog-arkiv