MySpace..jeg er på!

Kan ikke huske om jeg har fortalt at jeg også er på MySpace?...nå ikke? Men det er jeg altså, og trods dårlige rygter om MySpace, er jeg utroligt glad for at være der. Det er et gopdt sted at samle alle mine gode venner og her taler jeg ikke omtilfældige mennesker der godt vil være min ven og endda samler på venner. Næh nej, Myspace er ca 2 år gammelt for mig, og de venner jeg har der har jeg kendt i næsten 15 år!!!!! Jeg elsker country musik og har været på forskellige messageboards for at holde kontakt med dem i mange mange år. Men det er hårdt arbejde at dyrke venskaber på tværs af kloden, så MySpace er et sted hvor jeg har dem alle samlet. Nogle har jeg chattet, skrevet og ringet med i 15 år, nogle 10, og nogle kun nogle få år. Vi har sendt hinanden video bånd, med film hvor vi sender hilsner, vi har skrevet breve,sendt billeder og gaver og mailet trofast frem og tilbage uden afbrud i 15 år. Hvor mange kan prale af det?
Jeg har af netop denne grund ikke "samlet" på venner, men sætter æren i at jeg kender dem alle, ved hvordan de bor og arbejder/studerer, hvad deres børn hedder, hvad de kan lide, deres hobby, tanker og drømme. Vi har fulgt hinanden gennem kærestesorg, bryllup, skilsmisser, børnefødsler, amninger, skolearrangementer, fødsesldag, sygdom og dødsfald, gode og dårlige tider. Nogle venner er faldet fra pga trafikulykker, sygdom og en enkel pga alderdom. Der har været ups and downs, men fælles for dem alle er at vi er venner og støtter hinanden og så er 10.000 kilometer ligegyldig. Og det er fedt at have dem alle samlet på MySpace. Jeg sender en blog ud og alle læser den, nemt og bekvemt. Jeg ville for alt i verden ikke undvære MySpace. Så skide være med den dårlige omtale. Jeg står for den gode.

Sporløs forsvundet...sådan da!!

Kender I det der tv program, hvor man finder forsvundne familiemedlemmer? Det sker også for mig lige nu for tiden, dog uden medieovervågenhed (og Gud ske tak og lov for det!)

Jeg går igennem en emotional fase lige nu for tiden. I 13 år har jeg gået og ærgret mig over at jeg havde mistet kontakten med min rigtige far og mine halvsøskende. Jeg tænkte tit på at kontakte dem igen, men tiden løb fra mig, og skønt de var i mine tanker nu og da, er det først de sidste par måneder jeg har følt en trang til at finde dem igen. Som sagt så gjort, Jeg gik på nettet, og fandt deres adresser på Sjælland og mobil numre og så sendte jeg altså bare nogle sms'er afsted, spændt på om de overhovedet gad have noget med mig at gøre. Og misanden om ikke de straks svarede, både min rigtige far, som jeg kalder Birger, hans kone Gerda og mine to halvsøstre.

Den lille tøs du ser her foroven er såmænd min lille niece Stine. Hun er 2 og en rigtig krudtugle. Jeg har i alt 3 niecer, Stine på 2 1/2, Malou på 1 år og Lea på 6. . Jeg var nok gemt men ikke glemt, især ikke af Birger og mine halvsøskende.

Så nu har jeg altså fået udvidet min familie med en ekstra far, en stedmor, to halvsøstre, en halvbror, 1 svoger og en svigerinde, samt tre niecer.. Er der noget at sige til at jeg har let til tårer nu for tiden? Jeg får daglig flashbacks om mine besøg hos Birger og Gerda da jeg var teenager (ca 14 år) og sidste gang da jeg var 23 år, altså for 13 år siden .

* Mig der leger damefrisør med mine små søtre og min bror Frank der lærer mig at spille ping pong på tv'et,

* Far Birger der konstant render rundt og filmer mig, mens han fyrer dårlige vittigheder af, og selv griner højest. "En hund har 5 ben. To forben, to bagben og .....et i munden. Et kødben..HAHAHAHA!! " (*ruller godmodig med øjnene*)

* Birgers kone Gerdas varme og omsorgsfulde knus og venlige øjne og perlene latter.

* Min biologiske farfar der var tryllekunstner, saver min farmor over midt i stuen, mens han svinger en lysøl ned og hvisker intens:"En ægte tryllekunstner afslører ALDRIG sine hemmeligheder."

* min bio farmors bløde hænder som hurtig syer flotte kjoler til mine halvsøstre. Hun syede osgå i sin tid min meget lange og flotte dåbskjole.

* Faster Linda som forærer mig en læderjakke og synes mit heavy tøj er sejt, og mine små kusiner og fætre der hele tiden vil spille stangtennis.

og senere:

* En meget rørt Far Birger med Kevin på skødet

* Per, Birger, Gerda og jeg spiller matador, da alle børnene er i seng. Vi blev først færdig kl 1 om natten og Birger vandt hele skidtet. Han pralede over det i flere dage..haha..

*Birgers 25 års jubilæum på Tøjhus museet, hvor han tager mig med rundt for at hilse på alle og stolt præsenterer mig som "min smukke datter"

Nok har min familie været gemt men ikke glemt, og nu er det hele pillet op af mølposen igen, og alt begynder på nyt, på en frisk og om igen.