Total weirdo!!!

Hvor mange gener har et menneske til fælles med en abe....og en sommerfugl? Hvordan er det at ligge i en livmoder? Hvordan føles det ar være højgravid og slæbe rundt på to tunge indkøbsposer? Kan hjernebølger flytte genstande og kan mennesker flyve helt selv?

En dejlig forunderlig total weirdo dag på Stenomuseet i dag. Danny og jeg var næsten helt alene på hele museet, og det giver en helt special "Palle-alene-i-verden" stemning, især når en to meter høj mand med en spidsnæset lædermaske byder velkommen til et rum med lutter totur-instrumenter, hvor ansigtsløse dukker "toturerer" et ligeså ansigtsløs hjælpeløs "offer" på et operationsbord anno 1880.

Hvem siger museer er kedelige?

Tasker

. Jeg har en forkærlighed for tasker, og især store rummelige tasker med lynlås og små indbyggede lommer. Gerne Oilily. Min veninde Esther har den flotteste lille grønne Oilily taske,som jeg er dybt forelsket i, men den er desværre udgået i farven grøn , og jeg synes ikke rigtig om de andre farver jeg har set i butikkerne og på nettet. Desværre er det sjælden jeg får mulighed for at gå med store rummelige tasker eller små smarte tasker for jeg er praktisk anlagt. Jeg er som regel på cykel og har derfor brug for så meget opbevaringsplads som muligt til indkøb og andet. Derfor er jeg blevet til en rygsæk-menneske. Jeg nyder at have min hænder fri til at holde mine børn i hænderne, spise en is eller tale med en døv. Det stammer nok også fra de mange år som studerende af den ene eller anden art, hvor jeg skulle slæbe rundt på 10 kilo bøger hver dag, samt indkøb. Det kræver sin ryg. Vælger jeg en skuldertaske bliver jeg helt skæv i den ene side og stroppen glider hele tiden ned. Skuldertasker er ikke praktiske for sådan en som jeg, så på med rygsækken.

Rent generelt er rygsække et kedeligt syn, de findes kun i sporty eller grimt 80'er design a la sort/brun læder med snører..hvad med at lave nogle rigtig flotte rygsække a la Oilily..eller Friis & Co?

Indtil videre nøjes jeg med min kedelige sorte rygsæk, som iøvrigt er ved at gå op i syningen. Dog har jeg fundet min næste rygsæk med et strejf af pink feminitet. Den skal det være næste gang!!

Min indre Mindebog - om døden

I dag døde min fars kusines mand John af lungekræft. Jeg fik beskeden på sms mens jeg var på arbejde.

Selv om vi ikke var tætte, blev jeg meget ked af det. Faktisk var jeg nødt til at tage hjem fra arbejde for at krybe ned i sofaen med dyne og kleenex for at græde lidt og tænke.

Af respekt for Johns kone og øvrige familie vil jeg ikke sætte noget billede ind eller skrive særligt meget om ham heri. De vil nok ikke have Johns død på www. De var og er beskedne mennesker.

Men John har på sin egen måde sat sine fodspor i mig, gode som mindre gode. Jeg lærte noget nyt om livet og mennesker den dag min farfar og senere min farmor døde. Det var John der var der for mig og støttede mig og lyttede til mig og forstod min sorg, for selv om farfar ikke var min biologiske farfar, var han 100% min farfar. Det forstod John mere end nogen anden. John viste mig at mennesker kan forandre sig og at uventede ting kan ske. At selv de bedste mennesker skal dø, og at man må være stærk. Efter mine bedsteforældres død fortsatte John med at være min støtte over sms. Det betød meget for mig at han havde så stor respekt for min kærlighed for mine bedsteforældre. John gjorde sorgen nemmere at bære.

Med johns død er en smule mere af farfars eksistens død. Jeg bærer det lod at skulle se de ældre i familien gå bort. Hver efterlader de sig minder inden i mig, store eller små, men de er der, derinde i min indre mindebog. Også John.

Mine skatter!!

Her er vores tre vidunderlige drenge. De er mine dyrebare skatter og der er intet jeg sætter mere pris på end at have den ære at være mor til disse tre søde drenge.

Jeg folder med jævne mellemrum mine hænder og takker Gud for at jeg har været så heldig at have fået disse dejlige børn.

Den ældste, Kevin (v) er nu 15 og en dejlig selvstændig, begavet og følsom teenager. Han interesser sig meget for sport og vil gerne arbejde som sportsjournalist eller andet inden for sportsbranchen. Kan dog ikke klare at spille fodbold på proff. plan, pga han nemt får brud på ankler osv.Der er ups and downs men i det store hele har vi det godt sammen og kan snakke meget åben om næsten alt som man gerne vil tale om som teenager. Vi er begyndt at tale meget om samfundet og politik, og han har mange gode tanker om det liv han skal leve fremover.Jeg sætter pris på den fortrolighed vi har sammen og glæder mig til mange gode oplevelser sammen med Kevin fremover.

Mickey (midtfor) kaldes mest "Mus", er 12 1/2 og en rigtig dejlig dreng. Han har et roligt gemyt og er venlig og hjælpsom. Mickey er meget vellidt i skolen, hos pigerne og blandt venner og familie. Han har en god menneskekunskab trods sin unge alder, og er nem at snakke med. Mickey vil gerne være politibetjent og måske senere arbejde inde for PET (Politiets Efterretnings Tjeneste)..noget en mor bliver helt nervøs over at høre ..uha!

Han elsker at blive kløet på ryggen men mest at sove længe. Han er god til at skate og lave ting med sine hænder.(dog ikke på samme tid..hehe) Han har produkteret en masse gode ting til vores lejlighed som vi slet ikke kan undvære.Kan til tider blive overmandet af modløshed mht til skoleopgave, så han har meget brug for støtte og opbakning. Lige nu glæder han sig MEGET til sommerferien.

Danny, (h) på snart 10, er husets yngste og det giver privilligier, som han stadig nyder godt af...

Danny er hørehæmmet og har ADHD samt et par andre udviklings- og indlæringsforstyrrelser, som gør at han har brug for en overskuelig hverdag. Især i skolen er struktur rigtig godt for ham. Får han rolige rammer er han en glad og kreativ dreng. Han kan snakke Fanden et øre af og når hans fantasi får frit løb er han næsten ikke til at standse.

Han er rigtig dygtig til at tegne, og han sidder i mange timer hver dag og tegner. Han har tema perioder hvor han tegner en bestemt type mennesker, eller har fokus på et bestemt årti. Ligenu er han meget interesseret i 80'erne og alt hvad der var af underligt hår og tøj.(jeg får helt flashbacks.. af den flove slags...ehh) Ellers elsker han at klæde sig ud og lege, løbe på løbehjul og cykle rundt i kvarteret. Han elsker at se tv, og det er kun fordi vi voksne styrer det at han ikke ser tv hele dagen/natten lang. Danske film har hans store interesse, især er han fan af Dirch Passer. Lige nu er det dog film fra 80'erne som fasinerer ham (passer til hans tegne-tema). Den han allerhelst vil møde er Mr. Bean. Han vil kigge efter ham når vi skal til London i Juli..hø hø!!

BONUS INFO!!

Per og jeg valgte internationale navne til vores drenge, da vi var træt af de samme kedelige danske navne (ingen nævnt ingen såret).
Navnet Kevin fandt vi da jeg som højgravid så "Alene Hjemme" sammen med Per i biografen. Hovedrollens filmnavn var Kevin og vi besluttede at fik vi en lyshåret dreng som kunne ligne en Kevin, skulle han hedde Kevin.

Mickey navn er også valgt at en bestemt grund. Da Mickey blev født græd han slet ikke, heller ikke da luftvejene blev checket. Han peb bare ligesom en mus, og det gjorde han det meste af sin babytid. Piv=mus=Mickey Mouse, så sådan blev det. Skal lige sige at Mickey er stolt af sit navn. Tænkt at være opkaldt efter verdens mest berømte mus!!! COOL!!

Danny har navn efter John Travolta's rolle i Grease. Vi synes navnet var sejt og passede godt til storebrødrenes navne.

Søndags tanker