mandag, november 19, 2007

MySpace..jeg er på!

Kan ikke huske om jeg har fortalt at jeg også er på MySpace?...nå ikke? Men det er jeg altså, og trods dårlige rygter om MySpace, er jeg utroligt glad for at være der. Det er et gopdt sted at samle alle mine gode venner og her taler jeg ikke omtilfældige mennesker der godt vil være min ven og endda samler på venner. Næh nej, Myspace er ca 2 år gammelt for mig, og de venner jeg har der har jeg kendt i næsten 15 år!!!!! Jeg elsker country musik og har været på forskellige messageboards for at holde kontakt med dem i mange mange år. Men det er hårdt arbejde at dyrke venskaber på tværs af kloden, så MySpace er et sted hvor jeg har dem alle samlet. Nogle har jeg chattet, skrevet og ringet med i 15 år, nogle 10, og nogle kun nogle få år. Vi har sendt hinanden video bånd, med film hvor vi sender hilsner, vi har skrevet breve,sendt billeder og gaver og mailet trofast frem og tilbage uden afbrud i 15 år. Hvor mange kan prale af det?
Jeg har af netop denne grund ikke "samlet" på venner, men sætter æren i at jeg kender dem alle, ved hvordan de bor og arbejder/studerer, hvad deres børn hedder, hvad de kan lide, deres hobby, tanker og drømme. Vi har fulgt hinanden gennem kærestesorg, bryllup, skilsmisser, børnefødsler, amninger, skolearrangementer, fødsesldag, sygdom og dødsfald, gode og dårlige tider. Nogle venner er faldet fra pga trafikulykker, sygdom og en enkel pga alderdom. Der har været ups and downs, men fælles for dem alle er at vi er venner og støtter hinanden og så er 10.000 kilometer ligegyldig. Og det er fedt at have dem alle samlet på MySpace. Jeg sender en blog ud og alle læser den, nemt og bekvemt. Jeg ville for alt i verden ikke undvære MySpace. Så skide være med den dårlige omtale. Jeg står for den gode.

Ingen kommentarer:

Blog-arkiv