onsdag, september 01, 2010

En lille k(l)umme

Her i morges vågnede jeg op og så at glasset med vand på mit natbord var halv tom i stedet for halv fuld. Et tegn på at jeg trænger vildt meget til at komme væk lidt..alene!

Jeg vågner stort set altid op hver morgen med et glad og positivt sind.
Det ligger ikke til mig at være morgensur.
Men jeg er let-påvirkelig og har tit svært ved at forstå at nogen gider hakke på hinanden eller svare surt igen..om morgenen? Morgenen skal være en stille og rolig stund, med hygge og stearinlys, hvor man får klemt lidt mad ned i sig (jeg er ikke den store morgenmads-spiser) og hvor man lige kommer op til overfladen inden man haster videre til dagens gøremål.
Derfor irriterer det mig ulideligt at se og høre de sure vrantne teenagere sidde og brokke sig ved morgenbordet, brokke sig over at de skal tage hensyn til andre i huset og respektere morgen rutinen så alle kan nå at klemme en tissetår ud, få børstet tænder og fedtet håret ind i voks inden ding-dongen siger at det er transport tid. Bussen venter jo ikke!!
Jeg ønsker mig virkeligt et toilet mere!! Ikke noget luxus, bare en lille kumme, en smule vand, et revnet spejl og så en tønde til at tisse/skide i. Det ville være skønt.
Mon der er plads til det i haveskuret?..hmmm

Ingen kommentarer:

Blog-arkiv