lørdag, juni 26, 2010

Som barn igen

I dag har jeg vasket Kevins tøj. I ville ikke tro hvor meget tøj han havde med hjem fra efterskolen i går. Jeg var ved at falde bagover. Men nu er det hele vasket og hænger nu og blafrer i solen, og knægten måtte låne tøj far sin lillebror, så han ikke skulle gå nøgen til fest her til aften.
Efter voksen-pligter som vasketøj on indkøb har jeg været som barn igen og siddet på gulvet i flere timer og leget med Lego med Danny. Vi er ved at bygge en by med skruptossede mennesker, aber i træerne og store monsterbiler. Det er rigtig hyggeligt. Jeg kan huske at jeg legede rigtigt meget på gulvet med drengene da de var mindre. Det var biler, Lego, Playmobiler, bamser og dukker. Men nu er mine ben lidt små-gamle og jeg kan ikke holde til at sidde så længe på et gulv, så det var en noget stiv-benet Malene der vaklede ud og lavede aftensmad i dag. Lego'et ligger stadig på gulvet, for vi skal da bygge videre i morgen :0)

1 kommentar:

Lissis blog sagde ...

Lyder hyggeligt..er lidt misunderlig hehe

Blog-arkiv