* Kopi awarden i din blog for at vise at du har modtaget den
* Tak til den person du fik awarden fra
* Tag 7 nye bloggere
* Skriv 7 ting om dig selv

Tusind tak til kusinen for awarden. Det er så godt som næsten aldrig at jeg bliver tagget.
Det skyldes nok at jeg ikke er så skrap til at opdatere min blog, som igen skyldes at jeg har travlt med at spilde tiden inde på Facebook, fordi det så godt opfylder mit behov for kontakt med folk fra fjern og nær, som jeg ellers ikke vile have så meget kontakt med. Men nu har Elisa pustet liv i min blog ved at tagge mig, så nu skal det være.

Tagge andre? Hmm...jamen de er jo allered tagget af Elisa og jeg kender ikke så mange der blogger, så jeg sender ikke awarden videre i denne omgang :)

1. Jeg elsker at bo her i Tranbjerg og vil helst ikke nogensinde flytte i lejlighed igen. Det at være nede på jorden og have sin egen have er pragtfuld. Vi bor i rækkehus for enden, så det føltes som om vi har vores helt eget hus. Vores køkken er flot og vi bor super tæt på indkøbscenter.
Jeg er fra fattige kår, og selv om jeg som barn har boet i alle boligformer, alt fra dårlige lejligheder med fugt og svamp til eget hus på landet, så er denne her boligform, som lejer i rækkehus, simpelhen en drøm! Nu har vi boet her i 1 år og 2 måneder og jeg vil ikke herfra. Når børnene flytter ud, håber jeg at flytte i en mindre bolig i samme kvarter. Her er dejligt!!
2. Mit ynglingsord er "Pyt". Jeg troede jeg var den eneste i Danmark der forstod at værdsætte netop dette ord og dets betydning, lige til jeg læste i et madtillæg til Ude & Hjemme, at Chris MacDonald, ham den sunde med det modvisende efternavn og den charmerende accent, at han også elskede ordet fordi det udtrykker så perfekt at, når man siger pyt, så er man kommet videre. Der er så meget kraft i det ord. Det betyder kort sagt: move on!! Jeg bruger ordet pyt mere nu hvor jeg er blevet en moden kvinde og ikke mere går så meget op i bagateller eller hvordan andre opfatter mig. Jeg har fundet min indre ro og ved hvem jeg er og har ikke længere behov for at alle skal kunne lide mig, eller at jeg skal passe ind alle steder. Jeg er hvem jeg er.
Og sker der noget træls i dag, så er min sidste tanke om aften: Pyt! I morgen starter vi på en ny dag, på en frisk, og denne positive tanke bærer jeg med mig overalt. Mit sind er overvejende positiv og jeg vågner glad op hver morgen.
3. Jeg har altid interesseret mig for politik, men her på det sidste har jeg valgt at cutte af. Politikkerne er utroværdige, navlepillende og har været intetsigende indenfor de sidste 2 år. Så jeg lader dem rode rundt i det hele, stjæle fra de fattige, tilgodese rige og så ellers lægge Danmarks velfærdssystem i Ragnarock...tysk tysk..
4. Jeg HADER at vaske op. Det er mit absolute "dislike" nogensinde. Bare sæt mig til at skovle griselort, men vaske op? Nej tak! Så jeg er altså ked af at de flotte nye tallerkener er for store til at være i opvaskemaskinen. Fra nu af vil jeg være ekstra opmærksom på størrelsen når jeg køber service fremover. ..hehe
5. Sværger, ligesom kusine Elisa, til Ude & Hjemme. Har faktisk læst det uafbrudt i 22 år og det er kun ganske få blade jeg ikke har haft fingerne i, f.eks når jeg har været ude og rejse. Dette blad har det hele og ikke for meget om strikning, mode og sukkersøde kærlighedsromaner, men en tilpas blanding af fup og fakta, tårer og latter, så at sige.
6. Jeg elsker at rejse alene. Jeg har mere tid til at nyde kulturen og naturen, når jeg ikke følges med nogen. Jeg har desværre ikke råd til at rejse så ofte som jeg ville, højst én gang om året, måske to, men så er den ene gang altid med hele den pukkelryggede familie. Det er skam også rigtig dejligt, for vi hygger os gevaldigt og nyder at holde ferie sammen, men det er solo-rejserne som jeg elsker. At vandre rundt med min røde Interrailer og bare være mom-on-the-run, spise hvor og når jeg vil, sove når jeg vil, gå på museum i timevis og glo på Egyptiske vaser og så mødes med fantastiske mennesker til endnu mere fantastiske koncerter.
Jeg skal afsted på min årlige 3 dages tur til London-Bristol i Januar 2011 og måske også til England her i September, hvor min ynglingssanger gennem 14 år, Bryan White, for første gang, hvis alt går vel, skal sætte sine fødder på Eropæisk jord, og det vil jeg ikke for noget gå glip af.
7. Jeg elsker dyr! Rigtigt meget! Og ikke bare nuttede hundehvalpe og killinger, men alle dyr. Jeg har en dyb grundlæggende respekt for alt dyreliv og er medlem i alverdens fonde og betaler til at støtte dyrene. Jeg kan anbefale WSPA som jeg har bidraget til i mange år og absolut laver et fantastisk stykke arbejde. Jeg får breve, kalender, liste og informationer over hvad de har brugt pengene til og grundige beskrivelser af de indsatser de gør for dyrene. Hver eneste krone er godt givet ud. Jeg vil betale til WSPA resten af mit liv. Jeg kan simpelhen ikke klare at man behandler dyr dårligt, og det er ligemeget om det er muskelhunde der får tæsk, kamphaner, nuttede delifiner der skal underholde turisterne eller bjørne der får klippet ører og kløer af og brugt til hundeslagsmål. ALLE dyr skal behandles med respekt og har KRAV på et værdigt liv.

Det var vist det. Håber ikke der går alt for lang tid inden jeg ingen skriver her på bloggen. Men jeg kan altså ikke love noget ;o)