I svære stunder med frustrationer
din vrede, hvor jeg ikke når at gribe ind
og rette eller forebygge misforståelser og dine fobier
og standse din pludselige angst
tænker jeg; Gud, hvordan har jeg fortjent dette,
hvorfor straffer du mig?
I gode tider med latterperler
fantasifulde historier, varme kys
og stoltheden over at vi klarer den, sammen,
og jeg ser hvordan du beriger mit liv
tænker jeg; Gud, tak fordi du stoler nok på mig,
til at give mig denne gave,
den store ære at være mor
til Danny, mit ADHD barn.