søndag, august 23, 2009

Lokal weekend

Her i weekenden har vi været lokalt aktive. Har været til Tranbjerg Torvedag og se an hvem der ellers bor der. Flinke flinke mennesker. Flinke nok til at hilse.Per mødte enddog nogle af hans gamle klassekammerater som stadig bor her i byen. Det var sjovt at se dem snakke gamle dage. Nu kommer der vist flere venner på hans facebook profil :)

Per fik dog for meget fart på køretstolen over kantstenen så han røg bagover med stol og det hele. Uha, der sætte han os en skræk i livet, men heldigvis var han ikke kommet til skade og tog det hele med højt humør, for han blev hjulpet op af ikke bare mig og også en håndfuld hjælpsomme Tranborgere. Så fik vi også lige hilst på hinanden der, hva?

Der var alt hvad der hører sig en provinstby til: spejdere der sælger 2 ristede og et brød og kolde fadøl. Der var lodtrækninger og hyggemusik og håbefulde børn der prøvede at sælge deres gamle legetøj. Spark bolden i hul og vind sponsor gaver, og som prikken over i'et, et lille mini lokomotiv der alstadigt futtede rundt og rundt om en busk. Ahhhh, det er Dansk og det er dejligt.

Se billeder:





Så skal der skydes i hul


Pølser skal der til.


Fut fut fut


Og til sidst et sjældent billede af fru mor.

Ingen kommentarer:

Blog-arkiv