onsdag, november 12, 2008

Bye bye mobilos

Så er min gamle LG 3mobil gået død. Og jeg mener seriøs død!! Det kan ikke undre nogen, mindst af alle mig, for min mobil har tjent mig trofast i 8 år, uden nogensinde at kny.
Opgav den ævret da jeg tabte den ned af et bjerg i Schweiz september 2005?..NIKS!! Den klarede turen med bravour og kom ned lige så hel og funktionelt som den plejede. Valgte den at lade livet ikke bare én gang men hele TO gange den fik en tur med både forvask og hovedvask i vaskemaskinen her for nogen år siden? NIKS!!!

I en tid hvor mange skifter mobil som de skifter bil, dvs hvert 2. år (gennemsnit fra Tænk bladet) er 8 år som upåklagelig pålidelig mobil noget unikt.Jeg elsker min mobil, den er mit halve liv, selvfølgelig ,med numre til familie og venner, men også til kollegaer, samt diverse institutioner som jeg kontakter pr mobil i forbindelse med mit arbejde. Hvor mange er på sms med sin chef?..nej vel? men jeg er..for ikke at tale om min uundværlige kalender som holder styr på alle mine aftaler og brummer i min lomme for at minde mig om vasketider, dagpengekort, ændrede arbejdstider, pressende arbejdsopgaver, læge, frisør, tandlæge, forældremøder osv osv osv..,.helt uunderværligt!! Og nu er den død. Heldigvis havde jeg gemt de vigtigste numre på mit simkort, så får du sms fra mig med mit "nye" nummer var du vigtig nok for mig ;)
Så det var over på Pers mobil og skrive numrene ned før de forsvinder for altid

Nå, nok med monologen om min gamle afdøde mobilos.

FAktA: jeg har ikke råd til en ny og har faktisk heller ikke lyst til at have en anden end den dejlige gamle LG 3 mobil jeg havde. Jeg har derfor lånt Pers gamle Nokia med gummiknapper, og det er derfor hans nummer jeg sender fra fra nu af....
FUP:...indtil jeg på magisk vis finder en 1000 lap på gaden eller vinder i Lotto.

Og lok mig ikke med mobiler til 1 kr, hvor du betaler en formue i abonnement og ender med at have givet 2-4000 for den i løbet af 6 mndr. Det har jeg sgu ikke råd til i længden.
Så er den skid slået!! Så hører du fra mig på et mystisk nummer, er det fordi jeg elsker dig/holder af dig og anser dig for en vigtig del af mit liv og synes mit liv vil være en smule/meget mere fattigere uden dig. Send tilbage så jeg ved du er på!

Ingen kommentarer:

Blog-arkiv