onsdag, december 10, 2008

Den dag da Mickey fik korset for pande og bryst

Søndag var en ganske særlig dag. Det var den dag vores mellemste Mickey (Musen) faldt på knæ foran døbefonten og fik korsets tegn for pande og bryst samt forkyndte at han tror på Gud, den almægtige som én sand Gud fra evighed og til evighed. DET var stort!! Ja'erne kom ud af Mickey egen mund. Det var smukt, det var rørende. Mor her kneb et par tårer og måtte bide sig selv i tungen for ikke at lade floden strømme over.

Da emnet konfirmation blev bragt på banen i Mickeys skole, måtte jeg tage en snak med ham. Festen skulle han nok få. vi kunne holde en KÆMPE fest med et hav af dyre gaver til hans 13 eller 14 års fødselsdag, hvsi det var fest og gaver han ville have. Men han skulle ikke stå og lyve i Guds hus og sige at han troede på ham hvis ikke det var sandt. Selv er jeg kristen/baptist. Kristen i den forstand at jeg ikke kun mumler en bøn når jeg er i knibe, eller har det svært. En bøn kommer også over mine læber eller i mine tanker når jeg beder om et råd, takker for den styrke Gud giver mig og for hvordan han har velsignet mig med min familie og mine venner.
Gud er min allierede. Gud er kærlighed. Gud beder mig træffe mine egne valgt, men giver mig styrke til at bære konsekvenserne. Had, krig og vold står mennesket for, det klarer de jo fint selv, men Gud er KUN kærlighed, ikke andet. Når jeg forsager Djævlen og alle hans gerninger, er det i virkeligheden det onde og selviske, det dyriske i mennesker jeg forsager. Djævlen skal ikke forståes bogstaveligt men er et metafor for hvordan menneskene kan tænke og handle.
Det har jeg forsøgt at indprente mine børn. Siger du ja til Gud, siger du ikke ja til alt i biblen, men ja til at bruge din sunde fornuft men at lytte til Gud og Jesus budskaber om kærlighed og opofrelse for andre mennesker. Så siger du ja til at forsøge at blive et bedre menneske og at leve efter kærlighedens budskab (Det siger jeg med risiko for at lyde frelst, men det er jeg ligeglad med om nogen synes)
Generelt mener jeg at Biblen bliver overfortolket/fejlfortolket, og det er også derfor jeg nyder mere at være en baptist kirke end i en kristen. But that's another loooooooong story (som en af mine ynglingssangere synger).

Mickey valgte altså selv at stå i Guds hus og bekynde sin tro og lade sig døbe i Jesu Kristus navn. Han blev ikke ateist (ligesom Per),ikke muslim, ikke baptist, ikke buddist men kristen. Måske skifter han mening senere, men ligenu er det der hvor han helst vil være lige nu. Det samme sted som hans ældste bror, i Kristendommen og troen på Gud. Sådan er det!

Lidt billeder fra den uformelle men rigtig hyggelige spisning hjemme hos os (senere kommer et billede op fra selve dåben i kirken. Man måtte ikke fotografere i kirken, men Carsten snuppede lige et uden blitz. Håber de husker at sende det til mig).


Bror sej og bror sej

Bror sød

Per er i godt humør

Smukke Maria


Smukke Marias far Smukke Allan..haha..
han stod og fadder til Mickey



Esther, min gode veninde som også stod fadder.


Carsten laver sjov..aner ikke hvad han
taler om. Marion/Farmor stod også
fadder ved dåben


Dåbsbarnet nyder sin tortilla/taco

1 kommentar:

Klejs sagde ...

Tillykke med knægten! Dejligt at han ved hvor hans ståsted er i verdenen.

Blog-arkiv