onsdag, november 19, 2008

Dagen i dag og andet

Dagen i dag har været spændende. Jeg har været på webredaktør kursus i Viborg, hvor jeg skulle lære at bruge det Intra system som man bruger på hovedafdelingen af min arbejdsplads, som hører under Region Midtjylland. Så jeg fik en god undervisning i 3 timer sammen med 6 andre kursister. Jeg fik blod på tanden og vil gå videre med at udforske mulighederne for at redigere den hjemmeside som Aktivitetscenter for døve har. Nu er det med at komme igang med at sætte sider op. Det bliver spændende men også et stort arbejde, da hjemmesiden jo skal gøres informativ, indbydende og spændende. Manner, jeg glæder mig til at komme igang.
Desværre må det vente til i næste uge, for imorgen står den på personalemøde og fredag har jeg fri, og jeg laver aldrig arbejde i min fritid. Det synes jeg er vigtig at skille ad. Men øh..det kan jo være jeg bryder lidt med mine principper og begynder at snuse lidt rundt derinde, men så skal mine kollegaer og jeg lige fotograferes, så I har noget pænt at se på på forsiden og ved hvem det arbejder der. He he!!

Julen? Hvaffor en jul?..ingen gaver er købt endnu, for vi er så flade i denne måned at du tror det er løgn. Ligenu handler det bare om at få mad på bordet. Julen må vente.Jeg er ikke kommet længere end til Mickeys fødselsdag som er på fredag. Først bagefter kommer julen op fra kælderen og der skal laves adventslys, ordnes adventsgaver til den yngste og købes julekalendere og tællelys. Det hele skal være klar inden 1 søndag i advent. Først i starten af december bliver der pyntet op i stuerne.Men så oser her også af hygge. Hvem kigger ind til en kop kaffe? Jeg lover ikke at servere æbleskiver til.

Ingen kommentarer:

Blog-arkiv