onsdag, oktober 15, 2008

Hittekatten Nougat

Vi har en hittekat boende. En stor smuk hvid og nougat/karamelfarvet killing sad og miavede uden for vores hoveddør, og fulgte med Kevin-drengen ind da han kom hjem. Kevin-drengen synes den så sulten og træt ud, og ganske rigtig, den huggede mad i sig som om den ikke havde spist i flere dage. Efter en tår vand hoppede den op i Kevin-drengens seng og lagde sig godt til rette og der sov den i 3 timer.

Vi kalder hende Nougat, for en hunkat er det vist. Nougat har ingen halsbånd, øretatovering eller mikrochip i nakken, så den kan ikke identificeres. Efter en rundtur i alle rum hvor hun snuste til det hele, også den papkasse med grus jeg har tryllet frem (for hvem gider have tis i sengen?), havde hun bestemt sig til at her ville hun bo. Men nej, lige meget hvor smuk, sød, tillidsfuld, kælen, rolig, renlig og velopdragen Nougat er, må hun ud igen!!
Danny har nemlig allergi overfor pelsdyr, og man må slet ikke have dyr i vores boligkvarter. Vi kan heller ikke have hende i flere dage, for fredag rejser jeg jo til Tyskland for at se James Blunt.
Så hvis ingen svarer i aften på de opslag vi har hængt op overalt, må jeg ind på Tranbjerg Dyreinternat i morgen og aflevere Nougat til kyndige dyrevenlige hænder, som kan finde et nyt hjem til hende. Og hvem vil ikke have sådan en dejlig kat? Hun er helt perfekt, og var det ikke for omstændighederne så beholdt vi hende sgu selv!

UPDATE kl. 22.35!! Har lige fundet ud af at Nougat faktisk er en han!! Man skulle bare kigger ordenlig efter.

2 kommentarer:

Klejs sagde ...

Nå.. Hvor er han sød. Jeg er ellers ikke til katte.

Malene Klejs sagde ...

Nej, jeg er heller ikke til katte. Jeg er vist det man kalder et hunde-menneske. Men et dyr i nød er et dyr i nød!! Felix er heldigvis hjemme hos sin familie nu. Men det var skam hyggeligt med besøget!

Blog-arkiv