Audistiske bjørnetjenester???

Vi er en meget livlig familie. Når vi spiser sammen går det ikke stille for sig. Der bliver snakket, pjattet og diskuteret ved bordet. Emner kommer op at vende. Med to teenagere i huset kan bølgerne godt gå højt, men aftensmad foregår dog mest i fred og fordragelighed, men kedeligt er det ikke. Ved morgenbordet er vi dog trætte og derfor noget mere stille.

Dog fik jeg et chok her ved morgenbordet i morges, hvor jeg lige skulle læse noget op fra avisen:
"Kulørte støvler strengt forbudt i Kents debut" stod der i en kreativ reklame for de kommende Superliga kampe. Jeg tænkte at det jo rimer ganske flot med forbudt og debut.
Meget kreativt af reklamefolkene, roste jeg højt.
Men så måtte Kevin-drengen lige rette på mig og så var det at jeg fik et chok!!

Det var ikke så meget det at kulørte støvler var forbudt, men mere det at jeg er blevet snydt.

I 37 år, ej ihvertfald så længe jeg har kunne tale lange sætninger, har lærere, pædagoger og hørende omgangskreds snydt og bedraget mig og gjort mig en bjørnetjeneste:
De har undladt at fortælle mig at "debut" faktisk udtales " debý "!!!!! Jeg er i chok!!!
Hvorfor Fanden har ingen fortalt mig det før?
Hvorfor har de hørende ikke sagt at det udtales deby og ikke debut?
Jeg ved med 100% garanti at jeg har sagt ordet hundrede, hvis ikke tusinder, af gange gennem mit liv. Jeg er aldrig blevet rette i udtalelsen af dette ord før.
Hvorfor skal jeg skånes for at lære at udtale ordene rigtig?
Hvorfor skal jeg røvrendes hele mit liv, bare fordi jeg er hørehæmmet?
Hvad forsøger de at undgå? At jeg bliver såret over at blive rettet?
Er der i virkeligheden ikke i tale om en slags audisme mod mig som hørehæmmet?

Jeg var 11 før min farfar fik lejlighed til at fortælle mig at ordet gelé udtales sjelé, og at flütes udtales flytes og at ketchup udtales ketsjup!!! Min farfar lagde ikke noget imellem og det er sikkert kun takket være ham og farmor at jeg overhovedet taler forståeligt.
Dette er kun nogle få eksempler ud af mange. Jeg har fået chok mange gange som voksen, når én har været så flot at korrektere mig for min udtalelse. For som barn af døve havde jeg mere end nogen anden brug for at blive rettet i min udtalelse. Mine forældre udtalte konstant ordene forkert, og jeg måtte tit rette på de mest almindelige ord. F.eks vidste min mor ikke at burger udtaler bøh ger, og ikke burger som i ur. Det var heldigvis et af de ord jeg ikke rendte rundt og udtalte forkert. Hurra for McDonalds!!
Noget slår mig!!Jeg bliver sikkert stadig røvrendt af hørende der vil gøre mig bjørnetjenester.
Jeg er forarget!! Jamen tænker de: "Nå pyt, hun er jo hørehæmmet, så det kan hun ikke gøre for, så skidt med at hun udtaler ordet forkert, vi ved jo hvad hun mener alligevel"??
Tænker de at jeg ikke er klog nok til at lære at udtale ordet korrekt?
At udtalefejl er lig med en skade som er umuligt at rette op på?
Jeg føler mig altså snydt...igen!! Hvor mange ord har de snydt mig for? Hvordan kan jeg vide om min næste talte sætning er fuld af udtalelsesfejl, når ingen gider at hjælpe mig?

Så kære ven, hører du mig udtale et ord forkert, så gør mig den megastore tjeneste at lad mig det vide, og hjælp mig med at udtale ordet korrekt, please? Man kan sagtens hjælpe med respekt, men det er respektløs ikke at hjælpe.