Min indre gartner

Som sædvanligt hver forår/ sommer kommer lysten over mig. Lysten til at plante, luge og få jord under neglene.

For 6 mdr om året er jeg ligeglad med at jeg ikke har en have, men når vi nærmer os april, begynder min indre gartner at stikke sit lille grønne hoved frem. Og så er det en pine at kigge ud af vinduet fra 2. sal og se en stor grøn plæne og et lille sølle blomsterbed med halvdøde efeu..øv!! For et par år siden havde vi mange blomster i bede, men de er, pga manglende arbejdsindsats fra gård- og havemændene gået i forfald for derefter at forsvinde ned i den golde(?) jord. Jeg har, med initiativ fra et par søde nabokoner forsøgt at plante lidt, men fik at vide fra Varmemesteren at vi ikke må plante på offentlig ejendom???...så nu er vi lige vidt, og jeg står atter her ved vinduet og kigger ned på den grønne (læs: gule) græsplæne og ærger mig over at min lille indre gartner må stikke sit lille grønne hoved ind igen. Ingen jord under neglene til mig.