BLOGGEN ER LUKKET

GRUNDET at jeg bruger for meget tid på Facebook har jeg valgt at lukke min blog ned.
Jeg ved ikke om jeg senere på et tidspunkt skulle få tid og lyst til at åbne den igen.
Det må tiden vise.
Jeg må erkende at jeg nok ikke er en blogger men mere en facebooker :o)

Indtil da, kan I finde mig på Facebook
Bare søg under navnet: Malene Klejs, så finder du mig.
Der er nemlig ingen andre der hedder helt det samme.
Ses vi dér?

Knus og farvel fra Malene

De små glæder

Når en dag kan syntes træls, trist og svær at komme igennem eller måske er startet på en lidt skidt måde, tænker jeg på de små glæder i livet. De virker måske banale for andre, men for mig betyder de at jeg bliver glad og positiv og får et boost til at komme videre og jage triste tanker på flugt.

Små banale ting som kan gøre mig glad:

At opdage at vinterjakken fra sidste år kan gå i arv til den næste i rækken.

At se at man har nok rester i fryseren til en god gang lækker biksemad med spejlæg

At finde en krøllet 50'er i bukselommen.

At et par søde ældre damer siger at jeg ser super-smart ud med mit nye hår.

At opdage at den plante man troede var død, pludselig har sat små lyserøde blomster

At klappe en sød lille hunds bløde pels og få et slik på hånden som tak.

At hænge vasketøj ud i solen på en iskold oktobermorgen.

At se en smuk blå himmel med "rejse-skriber" på og glæde sig til det bliver min tur til at komme ud og rejse.

Åh at være teenage mor

Ak ja ak ja,

Jeg vasker hele familiens tøj fordi det er mest praktisk, da vi bruger vaskehus.
Nå men med to teenagere i huset, må man være streng.
Dagen før siger jeg: "I morgen kl. dit og dat skal jeg vaske. Husk at samle dit vasketøj op fra gulvet, skraldespanden, lampen, reolen, vindueskarmen osv osv og lægge det i din vasketøjskurv og stille det ud i gangen." Svar"Ja ja Mor".
Om aftenen: stadig ikke noget vasketøj .
Jeg: "Husk nu vasketøjet" Svar "ja ja mor, det skal jeg nok"
Store vaskedag om morgenen inden skoletid:
Jeg:"Du har ikke sat vasketøjet ud. GØR DET NU, ellers bliver det IKKE vasket" Svar"mmm..mumle mumle..ja..mumle".
Vasketid: Ingen vasketøj fra teenagere=konsekvens.
Jeg vasker tøj men kun det der står i gangen, altså os voksnes og den mindstes.

Sidst på eftermiddagen efter skoletid:Jeg til teenagere "Så, nu har jeg vasket tøj, Men ikke dit". Svar: Hvad?..jamen...jamen" Mig: Ja, det var bare ærgeligt."Mor trækker på skulderen. Teenager går sur ind på værelset.

To dage senere: "Moooar jeg har ikke mere rent tøj, mine fede bukser og min nice tee er snavsede.Og hvad siger man så? Næh, jeg kan godt dy mig men jeg hvisker det indeni mit hovedet "Hvad sagde jeg? Så kan du lære det, din dovne teenager"

Sofa-hunting

Haves: nedslidt slå-ud sofa med mørkegråt aftageligt vaskbart betræk og et ødelagt understel (pga siddende, sovende, legende, hoppende børn) som må støttes af bøger i midten for at tage vægten fra de to skæve hjul, så hele skidtet ikke braser sammen.

Ønskes: den perfekte hjørnesofa eller 2+3 sofa, blød, behagelig,med stofbetræk (for Guds skyld ikke læder) skal kunne trylles om til gæsteseng, må ikke fylde for meget og skal kunne stå frit i stuen, ikke hvid, ikke beige, sort eller grå, ikke blomster eller striber, høj ryg så man kan læne hovedet tilbage og ikke for dyb/lav så man ikke kan rejse sig op uden at skulle tælle til 3 først.

I kan nok se det er en umulig opgave. Det har jeg indset efter at have surfet rundt på Nettet på de forskellige bolighuses hjemmesider. Enten er det kridthvide/mørkegrå benhårde firekantede design chaiselonger, storblomsterde bittesmå engelske sofaer eller også er det store grimme sorte lædersofaer. Æv æv!! Det kommer til at tage tid at finde drømme-sofaen(erne)

En benhård firekantet chaiselong (fås kun i grå farver!!!)

Mark Wills - Don't Laugh At Me- en smuk sang om at være anderledes.

Danny holder meget af denne sang, fordi den giver ham styrke når han har det svært med sine handicaps. Han ved hvad det vil sige at være anderledes, blive mobbet og holdt udenfor. Det er en meget smuk country-sang, som jeg også sagtens kan genkende mig selv i som barn.

Lyrics by Mark Wills, sung by Mark Wills

Don't laugh at Me.

I'm a little boy with glasses
The one they call the geek
A little girl who never smiles
Cause I've got braces on my teeth
And I know how it feels
To cry myself to sleep

I'm that kid on every playground
Who's always chosen last
A single teenage mother
Tryin' to overcome my past
You don't have to be my friend
But is it too much to ask

Don't laugh at me
Don't call me names
Don't get your pleasure from my pain
In God's eyes we're all the same
Someday we'll all have perfect wings
Don't laugh at me

I'm the cripple on the corner
You've passed me on the street
And I wouldn't be out here beggin'
If I had enough to eat
And don't think I don't notice
That our eyes never meet

I lost my wife and little boy when
Someone cross that yellow line
The day we laid them in the ground
Is the day I lost my mind
And right now I'm down to holdin'
This little cardboard sign..so...

Don't laugh at me
Don't call me names
Don't get your pleasure from my pain
In God's eyes we're all the same
Someday we'll all have perfect wings
Don't laugh at me

I'm fat, I'm thin, I'm short, I'm tall, I'm deaf, I'm blind, hey, aren't we all

Don't laugh at me
Don't call me names
Don't get your pleasure from my pain
In God's eyes we're all the same
Someday we'll all have perfect wings
Don't laugh at me

9/11

D. 11 september 2001 mistede 2 af mine Amerikanske veninder familiemedlemmer under terror-angrebet på de to tårne i New York. Shelley mistede sin mand, der arbejde som advokat i det 2. tårn. Han valgte at tage springet fra vinduet for at undgå flammerne. Sandy mistede sin far, der i sit job som brandmand reddede 11 andre mennesker ud før han selv blev klemt under væltede murbrokker der faldt ned i hovedet på ham. Da jeg så det i tv den eftermiddag gik jeg i chok og jeg tænkte straks på Shelley, for jeg vidste hendes mand arbejdede i et af de to tårne. Jeg græd mange tårer for mine Amerikanske veninder, for alle de døde, de sårede og de efterladte. Jeg fælder stadig en del tårer når jeg tænker på det og jeg vil helst ikke se filmklippet fra tragedien. Jeg kan ikke holde det ud.

Min opfattelse af at Vesten var indbegrebet af tryghed og fred blev rystet i sin grundvold og jeg blev mere sårbar som menneske og som dansker. Siden har balladen om omkring Mohammad tegningerne, bombetrusler på Jyllandsposten, afbrænding af Danske flag, terrorbombning i London undergrund og bombningen af den Danske ambassade i Pakistan lagt mere ved på bålet til min uro og utryghed. Danskerne har ikke brug for at brænde hverken flag eller Koraner af. Nogle siger Danskere er krystere og konfliktsky, og at kun en gammel tegner som Kurt Vestergård tør at gå i mod strømmen og provokere, men jeg tror bare at vi danskere er et fredselskende og forsoneligt folkefærd. Jeg vælger at tro, trods brodne kar, at danskerne og Danmark står for lighed, frihed og broderskab med alle lande, kulturer og religioner. For jeg vil ikke leve i frygt for at det kunne ske i Danmark. Vi er nødt til at komme videre og er nødt til at at tro på at Danmark altid vil være lige så fredeligt som det har været siden 1945.



I dag vil jeg tænde lys for dem som Shelley og Sandy og mange andre har mistet.



Gud være med dem og med os.



Dette billede har hængt på min
væg siden 9/11/01

Sjisk sjask

Så dem her på Animal Rescue's shop og på Facebook

Åh ja de er SÅ søde, og så går pengene til et godt formål: et bedre og mere værdigt liv til syge og mishandlede dyr.

Husker du....?

Dette er en tagge-leg. Her er reglerne:

Din overskrift skal være : Husker du...?
Vælg en kendt person du så i tv som barn, og som har gjort indtryk på dig på den ene eller anden måde, enten fordi denne person var pussig, anderledes, sjov eller inspirerende, det bestemmer du selv.
Skriv hvorfor og hvordan og sæt et par billeder ind så vi andre kan se/genkende ham/hende.
Tag derefter mindst 2-3 andre.

Jeg tagger min kære kusine, min søde moster og tøsen fra Albertslund


Jeg starter med hende her:



Der er, eller var, skulle jeg hellere sige, Kirsten Hüttemeier.
Hun var nok den første kok jeg så på TV. Jeg husker at jeg syntes hun var sådan lidt farmor-agtig, talte på en lidt sjov måde og at hun havde de der underlige ærmeskånere på.
Dem blev der lavet meget grin med gennem årene, men de er da praktiske hvis man er slem til at grisse sin ærmer til under madlavningen. Jeg selv ville aldrig bruge ærmeskånere, ikke fordi dem er Kirsten-Hüttemeier-agtige" men slet og ret fordi at ærme-grisning aldrig har været på tale i mit køkken.

Skulle DU derimod have brug for at par superseje ærmeskånere, så gå her ind:
Sy selv Super Seje ærmeskånere

De kunne jo komme til at se sådan ud. Ærmeskånere til socialdemokraten!!

En lille k(l)umme

Her i morges vågnede jeg op og så at glasset med vand på mit natbord var halv tom i stedet for halv fuld. Et tegn på at jeg trænger vildt meget til at komme væk lidt..alene!

Jeg vågner stort set altid op hver morgen med et glad og positivt sind.
Det ligger ikke til mig at være morgensur.
Men jeg er let-påvirkelig og har tit svært ved at forstå at nogen gider hakke på hinanden eller svare surt igen..om morgenen? Morgenen skal være en stille og rolig stund, med hygge og stearinlys, hvor man får klemt lidt mad ned i sig (jeg er ikke den store morgenmads-spiser) og hvor man lige kommer op til overfladen inden man haster videre til dagens gøremål.
Derfor irriterer det mig ulideligt at se og høre de sure vrantne teenagere sidde og brokke sig ved morgenbordet, brokke sig over at de skal tage hensyn til andre i huset og respektere morgen rutinen så alle kan nå at klemme en tissetår ud, få børstet tænder og fedtet håret ind i voks inden ding-dongen siger at det er transport tid. Bussen venter jo ikke!!
Jeg ønsker mig virkeligt et toilet mere!! Ikke noget luxus, bare en lille kumme, en smule vand, et revnet spejl og så en tønde til at tisse/skide i. Det ville være skønt.
Mon der er plads til det i haveskuret?..hmmm

10 ting du (måske) ikke vidste om mig

Min søde kusine har tagget mig i 10 ting som ingen ved om mig..måske!

1. Jeg hører musik HVER dag!

2.Jeg kan ikke gå i højhalede sko (Stiletter).

3. Jeg hader at vaske op. Altså sådan virkeligt hader hader!! Sæt mig bare til at skovle ko-møg, men vaske op? Nej tak.

4. Jeg er rigtig god til at huske tekster. Jeg kan huske lange passager af historier udenad ord for ord. Sange og digte sidder som klistret til min hjerne. Ofte behøver jeg at høre dem én gang.Det er en super fordel, for så kan jeg sidde og grine smørret mens andre klør sig i hovedet fordi de ikke kan huske teksten. Til gengæld er jeg elendig til matematik. Jeg fik 05 på HF, og måtte tage eksamen om og bestod med et knebent 6 tal. Siden hen er jeg dog kommet efter det og det er mig der laver budget og fører regnskaber herhjemme.

5. Jeg har samler mani. Det har jeg uden tvivl arvet efter min biologiske far som samlede på videobånd og andet. Jeg har samlet på de sædvanlige ting som alle børn/piger samlede på dengang i 80'erne, men i 90'er blev det ekstremt og jeg samlede med Läkerol æsker (halspastiller), den mørkeblå med "frisk lakrids" som i 1992 skiftede layout og ændrede smagen og så var det ligesom ikke sjov længere. Så 485 tomme Läkerol æsker kom i papirs containeren. Jeg kan stadig komme til at grine ved at tænke på hvordan renoveringsarbejdernes ansigter måtte have set ud da de så d mange tomme æsker. Siden da har jeg samlet på mange forskellige ting, men så kom der en omskriftning i mit liv hvor der skulle ryddes op og så røg de ting ud. F.eks Jumbobøger. Jeg har haft de originale jumbobøger helt fra nr 1 og frem til 263 og så gav jeg dem alle væk til en institution for udviklingshæmmede, som blev superglade for dem. Nu samler jeg (stadigvæk) på Ude & Hjemme og naturligvis på minder :)

6. Jeg kan lide alt slags mad undtagen lige præcis 6 ting: svesker, Oliven, Kapers, Tofu, ris-ala-mande og Sushi.

7.Jeg har engang været forelsket i en pige. Jeg var 12 og hun var noget af det skønneste. Det var en underlig periode, for dengang talte man ikke om homoseksualitet eller biseksualitet, så jeg tænkte at jeg nok var en underlig fisk. Sådan gik jeg flovt rundt et halv år, indtil en høj flot fyr med lyst hår og briller satte mit hjerte i brand. Siden da har jeg aldrig tændt på piger.

8. Jeg er et rodehovede. Jeg prøver virkeligt at holde orden, men det er som om vores ting benytter enhver lejlighed til at lægge sig andre steder end der hvor jeg har lagt dem. Da børnene var små sagde jeg til dem at det var "Tag-væk-trolden" der havde taget det for at drille og at det nok skulle dukke op igen. Denne mentalitet er desværre gået i arv hos drengene, og de er alle nogle rodehoveder. Jeg er jo ikke det bedste forbillede.Så nogen gange giver jeg op og så får rodet lov at ligge. Der skal gøres rent, ja, men ryddes op? Skidt med det! Heldigvis får jeg nogen gange oprydningsflip og så køber jeg bokse og kurve og render rundt i huset hele dagen og rydder og og smider ud. Bagefter er jeg svedig, men godt tilfreds! Indtil rodet bliver for meget igen.

9.Jeg gider sjælden se en film mere en én gang. Problemet med mig er at jeg er så god til at huske handlingen. Nogen gange kan jeg endda huske hele dialoger udenad, og så er det altså skrupkedeligt at se filmen igen. Jeg har vist set nogle Danielle Steel film og serier flere gange, men jeg er helst fri. Så det med at eje dvd'er er ikke så vigtigt for mig. Skal jeg eje nogle skal det være sådan noget som Amin Jensen, Ørkenens sønner eller de gode gamle børnefilm som Orla Frøsnapper, Otto er et næsehorn, Busters Verden osv. Det er evergreens der aldrig uddør. Mine drenge er ihvertfald vokset op med de samme film jeg selv så som barn/ung.
Så jeg vil hellere leje i stedet for at eje.

10.hmmmm..jeg kan altså ikke komme i tanke om mere. Tror jeg stopper her.
Og bolden skal gives videre, jeg kan ikke finde så mange at sende den til så jeg sender den kun til min navnesøster fra Aalborg tag tag tag

Country-weekend!!

Så er mor-her smuttet og har taget mindste-manden med. Oppustelige madrasser, pumpe og soveposer er pakket og teltet shinet op og om et par timer går toget mod Kolding. Tre dejlige dage, to af dem med lækkert musik fra bla. Lonerock og Billy Yates to rigtige gode country bands. Det første band er fra Danmark, faktisk her fra Århus, og spiller moderne country blandet med rock. De har deres første album med til salg, så godt at mor-her har penge med..hehe. Billy Yates er fra Nashville i USA og ham har jeg været fan af i mange år og mødt mange gange. Han spiller old traditional country. Faktisk var det lige på Kolding Country Festival at jeg mødte Billy første gang i 2005. I år har Kolding ountry festival 10 års jubilæum og det skal fejres med manér, så der er et udvidet program i år med MASSER af musik fra mange lande i Europa og fra USA. Uuuuuh, jeg glæder mig. Og i år er jeg ekstra glad, for selv om jeg, som I ved, elsker at rejse alene, så har jeg inviteret Danny med i år. Vi har længe ønsket at rejse sammen alene og nu skal det være!! Heldigvis har Danny en bred smag hvad angår musik, han kan godt lide Billy Yates musikog jeg har da også lokket ham med at "de har spareribs så lange som grisens ryg og hot dogs på størrelse med din underarm" og nu glæder han sig endnu mere..hehe.Koncerterne er i Geografisk have, men vi regner også med at se lidt af Kolding by, for hele byen er fest-stemning i anledning af jubilæriet og der kommer turister fra hele verden. Nøøj hvor jeg glæder mig, smørrelse til øregangen, møde mine idoler, Danny og jeg skal hygge os og som glasuren på kagen: et pragtfuldt vejr!

Hasta La Vista, Baby...see you later :)

Sidste gang Billy Yates var
med i Kolding var i 2008.
Her ses vi sammen. Smukt!

I svære stunder med frustrationer
din vrede, hvor jeg ikke når at gribe ind
og rette eller forebygge misforståelser og dine fobier
og standse din pludselige angst
tænker jeg; Gud, hvordan har jeg fortjent dette,
hvorfor straffer du mig?
I gode tider med latterperler
fantasifulde historier, varme kys
og stoltheden over at vi klarer den, sammen,
og jeg ser hvordan du beriger mit liv
tænker jeg; Gud, tak fordi du stoler nok på mig,
til at give mig denne gave,
den store ære at være mor
til Danny, mit ADHD barn.

Som barn igen

I dag har jeg vasket Kevins tøj. I ville ikke tro hvor meget tøj han havde med hjem fra efterskolen i går. Jeg var ved at falde bagover. Men nu er det hele vasket og hænger nu og blafrer i solen, og knægten måtte låne tøj far sin lillebror, så han ikke skulle gå nøgen til fest her til aften.
Efter voksen-pligter som vasketøj on indkøb har jeg været som barn igen og siddet på gulvet i flere timer og leget med Lego med Danny. Vi er ved at bygge en by med skruptossede mennesker, aber i træerne og store monsterbiler. Det er rigtig hyggeligt. Jeg kan huske at jeg legede rigtigt meget på gulvet med drengene da de var mindre. Det var biler, Lego, Playmobiler, bamser og dukker. Men nu er mine ben lidt små-gamle og jeg kan ikke holde til at sidde så længe på et gulv, så det var en noget stiv-benet Malene der vaklede ud og lavede aftensmad i dag. Lego'et ligger stadig på gulvet, for vi skal da bygge videre i morgen :0)

* Kopi awarden i din blog for at vise at du har modtaget den
* Tak til den person du fik awarden fra
* Tag 7 nye bloggere
* Skriv 7 ting om dig selv

Tusind tak til kusinen for awarden. Det er så godt som næsten aldrig at jeg bliver tagget.
Det skyldes nok at jeg ikke er så skrap til at opdatere min blog, som igen skyldes at jeg har travlt med at spilde tiden inde på Facebook, fordi det så godt opfylder mit behov for kontakt med folk fra fjern og nær, som jeg ellers ikke vile have så meget kontakt med. Men nu har Elisa pustet liv i min blog ved at tagge mig, så nu skal det være.

Tagge andre? Hmm...jamen de er jo allered tagget af Elisa og jeg kender ikke så mange der blogger, så jeg sender ikke awarden videre i denne omgang :)

1. Jeg elsker at bo her i Tranbjerg og vil helst ikke nogensinde flytte i lejlighed igen. Det at være nede på jorden og have sin egen have er pragtfuld. Vi bor i rækkehus for enden, så det føltes som om vi har vores helt eget hus. Vores køkken er flot og vi bor super tæt på indkøbscenter.
Jeg er fra fattige kår, og selv om jeg som barn har boet i alle boligformer, alt fra dårlige lejligheder med fugt og svamp til eget hus på landet, så er denne her boligform, som lejer i rækkehus, simpelhen en drøm! Nu har vi boet her i 1 år og 2 måneder og jeg vil ikke herfra. Når børnene flytter ud, håber jeg at flytte i en mindre bolig i samme kvarter. Her er dejligt!!
2. Mit ynglingsord er "Pyt". Jeg troede jeg var den eneste i Danmark der forstod at værdsætte netop dette ord og dets betydning, lige til jeg læste i et madtillæg til Ude & Hjemme, at Chris MacDonald, ham den sunde med det modvisende efternavn og den charmerende accent, at han også elskede ordet fordi det udtrykker så perfekt at, når man siger pyt, så er man kommet videre. Der er så meget kraft i det ord. Det betyder kort sagt: move on!! Jeg bruger ordet pyt mere nu hvor jeg er blevet en moden kvinde og ikke mere går så meget op i bagateller eller hvordan andre opfatter mig. Jeg har fundet min indre ro og ved hvem jeg er og har ikke længere behov for at alle skal kunne lide mig, eller at jeg skal passe ind alle steder. Jeg er hvem jeg er.
Og sker der noget træls i dag, så er min sidste tanke om aften: Pyt! I morgen starter vi på en ny dag, på en frisk, og denne positive tanke bærer jeg med mig overalt. Mit sind er overvejende positiv og jeg vågner glad op hver morgen.
3. Jeg har altid interesseret mig for politik, men her på det sidste har jeg valgt at cutte af. Politikkerne er utroværdige, navlepillende og har været intetsigende indenfor de sidste 2 år. Så jeg lader dem rode rundt i det hele, stjæle fra de fattige, tilgodese rige og så ellers lægge Danmarks velfærdssystem i Ragnarock...tysk tysk..
4. Jeg HADER at vaske op. Det er mit absolute "dislike" nogensinde. Bare sæt mig til at skovle griselort, men vaske op? Nej tak! Så jeg er altså ked af at de flotte nye tallerkener er for store til at være i opvaskemaskinen. Fra nu af vil jeg være ekstra opmærksom på størrelsen når jeg køber service fremover. ..hehe
5. Sværger, ligesom kusine Elisa, til Ude & Hjemme. Har faktisk læst det uafbrudt i 22 år og det er kun ganske få blade jeg ikke har haft fingerne i, f.eks når jeg har været ude og rejse. Dette blad har det hele og ikke for meget om strikning, mode og sukkersøde kærlighedsromaner, men en tilpas blanding af fup og fakta, tårer og latter, så at sige.
6. Jeg elsker at rejse alene. Jeg har mere tid til at nyde kulturen og naturen, når jeg ikke følges med nogen. Jeg har desværre ikke råd til at rejse så ofte som jeg ville, højst én gang om året, måske to, men så er den ene gang altid med hele den pukkelryggede familie. Det er skam også rigtig dejligt, for vi hygger os gevaldigt og nyder at holde ferie sammen, men det er solo-rejserne som jeg elsker. At vandre rundt med min røde Interrailer og bare være mom-on-the-run, spise hvor og når jeg vil, sove når jeg vil, gå på museum i timevis og glo på Egyptiske vaser og så mødes med fantastiske mennesker til endnu mere fantastiske koncerter.
Jeg skal afsted på min årlige 3 dages tur til London-Bristol i Januar 2011 og måske også til England her i September, hvor min ynglingssanger gennem 14 år, Bryan White, for første gang, hvis alt går vel, skal sætte sine fødder på Eropæisk jord, og det vil jeg ikke for noget gå glip af.
7. Jeg elsker dyr! Rigtigt meget! Og ikke bare nuttede hundehvalpe og killinger, men alle dyr. Jeg har en dyb grundlæggende respekt for alt dyreliv og er medlem i alverdens fonde og betaler til at støtte dyrene. Jeg kan anbefale WSPA som jeg har bidraget til i mange år og absolut laver et fantastisk stykke arbejde. Jeg får breve, kalender, liste og informationer over hvad de har brugt pengene til og grundige beskrivelser af de indsatser de gør for dyrene. Hver eneste krone er godt givet ud. Jeg vil betale til WSPA resten af mit liv. Jeg kan simpelhen ikke klare at man behandler dyr dårligt, og det er ligemeget om det er muskelhunde der får tæsk, kamphaner, nuttede delifiner der skal underholde turisterne eller bjørne der får klippet ører og kløer af og brugt til hundeslagsmål. ALLE dyr skal behandles med respekt og har KRAV på et værdigt liv.

Det var vist det. Håber ikke der går alt for lang tid inden jeg ingen skriver her på bloggen. Men jeg kan altså ikke love noget ;o)

Dag efter dag

Her går dagene som de plejer.
Vække børn, morgenmad, skole, arbejde, indkøb, madlavning, oprydning, hygge med Danny og Mickey, børn og mand går i seng, Malene tid med facebook,/gode film el. serier/ugeblade, måske en tur i haven hvis vejret er til det og så er det ellers i dynen.
Weekenderne skiller sig dog lidt ud med længe-sovning, kagebagning, venindebesøg, tøj-indkøb og efterskole-sønnen kommer hjem og fylder huset med knus og snak og latter, sidste weekend sammen med sin kæreste Cecilie. En konfirmation og polterarbent er det også blevet til her i Maj. Den næste på konfirmations-listen er Danny, men heldigvis først om 2-3 år.

Her er lidt om hvordan der går med børnene.

Kevin bliver 17 år her 19. maj og er lige blevet færdig med de skriftlige eksamer på efterskolen og skal nu forberede sig til de mundlige. Har søgt ind på HHX, vil læse mikro- og makro økonomi, har fået en plads og får at vide i Juni om det bliver i Viby eller skejby. Så kryds fingre for Viby.
Han er en dejlig dreng, en ung mand faktisk. Mærkeligt at tænke på at da jeg var i hans alder var jeg flyttet hjemmefra. Om kun ét år er han voksen. Mærkeligt!
For et par dage siden kiggede Danny, Per og jeg i "Barnets Bog" om Kevin og jeg fællede en tåre eller to over hvordan min bette trold er blevet til sådan en selvstændig og dejlig ung mand.
Uha, tiden går hurtig!!


Mickey er meget ude sammen med sine venner, står på rulleskøjter inde på Sct Annagade, tager det høje spring i Tivoli og forstuver sin pegefinger i Hurlumhej huset, får skinne på og nyt tøj og måske også græs allergi, så mor her skal på apoteket efter noget der kan hjælpe Mickey med den løbende næse og de sviende øjne.

Danny nyder at det er lysere om morgenen. Han har aldrig haft svært ved at stå tidligt op, da han er udpræget A-menneske, men han siger bl.a at det føles mere som morgen når det er lyst. Og det har han jo ret i.
Ellers er han på ture med sin aflaster Theis.Mens jeg var til min kusines polterarbend i lørdags var Danny og Theis til by-fest i Mejlgade med kunst, kultur, musik og mad. Han havde en herlig dag.
Fredag skal Danny og jeg til kræmmermarked på Tangkrogen. og resten af Kr. Himmelfartsferien skal vi bare dase og nyde den sol vi har bestilt.

Lige nu er Møllevangskolen og jeg i gang med at finde en ny skole til Danny. Han skal igennem nogle test og skal sikkert også testes på PPR for en re-vudering af hvilken behov han har. Jeg håber på at få ham på Langagerskolen i Viby, da det er en rigtig god skole med specialister i ADHD børn. Jeg har hørt meget godt om den skole og deres undervisnings form, så nu må vi se om det bliver dér.

Så er der ikke mere herfra ligenu. Tiden går og går, klokken slår og slår, og jeg nyder solskinsvejret, glæder mig til juli som bliver den helt store begivenheds-måned med countryfestival, kusines bryllup og en uges ferie i Berlin. Ahhhh dejligt!