Blogs fra den for'KLEJS'ke hjerne

BLOGGEN ER LUKKET

2011-02-21T22:40:00.004+01:00

GRUNDET at jeg bruger for meget tid på Facebook har jeg valgt at lukke min blog ned.
Jeg ved ikke om jeg senere på et tidspunkt skulle få tid og lyst til at åbne den igen.
Det må tiden vise.
Jeg må erkende at jeg nok ikke er en blogger men mere en facebooker :o)

Indtil da, kan I finde mig på Facebook
Bare søg under navnet: Malene Klejs, så finder du mig.
Der er nemlig ingen andre der hedder helt det samme.
Ses vi dér?

Knus og farvel fra Malene

De små glæder

2010-10-13T10:35:00.004+02:00

Når en dag kan syntes træls, trist og svær at komme igennem eller måske er startet på en lidt skidt måde, tænker jeg på de små glæder i livet. De virker måske banale for andre, men for mig betyder de at jeg bliver glad og positiv og får et boost til at komme videre og jage triste tanker på flugt.

Små banale ting som kan gøre mig glad:

At opdage at vinterjakken fra sidste år kan gå i arv til den næste i rækken.

At se at man har nok rester i fryseren til en god gang lækker biksemad med spejlæg

At finde en krøllet 50'er i bukselommen.

At et par søde ældre damer siger at jeg ser super-smart ud med mit nye hår.

At opdage at den plante man troede var død, pludselig har sat små lyserøde blomster

At klappe en sød lille hunds bløde pels og få et slik på hånden som tak.

At hænge vasketøj ud i solen på en iskold oktobermorgen.

At se en smuk blå himmel med "rejse-skriber" på og glæde sig til det bliver min tur til at komme ud og rejse.

Åh at være teenage mor

2010-10-06T13:05:00.002+02:00

Ak ja ak ja,

Jeg vasker hele familiens tøj fordi det er mest praktisk, da vi bruger vaskehus.
Nå men med to teenagere i huset, må man være streng.
Dagen før siger jeg: "I morgen kl. dit og dat skal jeg vaske. Husk at samle dit vasketøj op fra gulvet, skraldespanden, lampen, reolen, vindueskarmen osv osv og lægge det i din vasketøjskurv og stille det ud i gangen." Svar"Ja ja Mor".
Om aftenen: stadig ikke noget vasketøj .
Jeg: "Husk nu vasketøjet" Svar "ja ja mor, det skal jeg nok"
Store vaskedag om morgenen inden skoletid:
Jeg:"Du har ikke sat vasketøjet ud. GØR DET NU, ellers bliver det IKKE vasket" Svar"mmm..mumle mumle..ja..mumle".
Vasketid: Ingen vasketøj fra teenagere=konsekvens.
Jeg vasker tøj men kun det der står i gangen, altså os voksnes og den mindstes.

Sidst på eftermiddagen efter skoletid:Jeg til teenagere "Så, nu har jeg vasket tøj, Men ikke dit". Svar: Hvad?..jamen...jamen" Mig: Ja, det var bare ærgeligt."Mor trækker på skulderen. Teenager går sur ind på værelset.

To dage senere: "Moooar jeg har ikke mere rent tøj, mine fede bukser og min nice tee er snavsede.Og hvad siger man så? Næh, jeg kan godt dy mig men jeg hvisker det indeni mit hovedet "Hvad sagde jeg? Så kan du lære det, din dovne teenager"

Sofa-hunting

2010-09-16T23:07:00.002+02:00

Haves: nedslidt slå-ud sofa med mørkegråt aftageligt vaskbart betræk og et ødelagt understel (pga siddende, sovende, legende, hoppende børn) som må støttes af bøger i midten for at tage vægten fra de to skæve hjul, så hele skidtet ikke braser sammen.

Ønskes: den perfekte hjørnesofa eller 2+3 sofa, blød, behagelig,med stofbetræk (for Guds skyld ikke læder) skal kunne trylles om til gæsteseng, må ikke fylde for meget og skal kunne stå frit i stuen, ikke hvid, ikke beige, sort eller grå, ikke blomster eller striber, høj ryg så man kan læne hovedet tilbage og ikke for dyb/lav så man ikke kan rejse sig op uden at skulle tælle til 3 først.

I kan nok se det er en umulig opgave. Det har jeg indset efter at have surfet rundt på Nettet på de forskellige bolighuses hjemmesider. Enten er det kridthvide/mørkegrå benhårde firekantede design chaiselonger, storblomsterde bittesmå engelske sofaer eller også er det store grimme sorte lædersofaer. Æv æv!! Det kommer til at tage tid at finde drømme-sofaen(erne)

En benhård firekantet chaiselong (fås kun i grå farver!!!)

Mark Wills - Don't Laugh At Me- en smuk sang om at være anderledes.

2010-09-15T09:11:00.003+02:00

Danny holder meget af denne sang, fordi den giver ham styrke når han har det svært med sine handicaps. Han ved hvad det vil sige at være anderledes, blive mobbet og holdt udenfor. Det er en meget smuk country-sang, som jeg også sagtens kan genkende mig selv i som barn.

Lyrics by Mark Wills, sung by Mark Wills

Don't laugh at Me.

I'm a little boy with glasses
The one they call the geek
A little girl who never smiles
Cause I've got braces on my teeth
And I know how it feels
To cry myself to sleep

I'm that kid on every playground
Who's always chosen last
A single teenage mother
Tryin' to overcome my past
You don't have to be my friend
But is it too much to ask

Don't laugh at me
Don't call me names
Don't get your pleasure from my pain
In God's eyes we're all the same
Someday we'll all have perfect wings
Don't laugh at me

I'm the cripple on the corner
You've passed me on the street
And I wouldn't be out here beggin'
If I had enough to eat
And don't think I don't notice
That our eyes never meet

I lost my wife and little boy when
Someone cross that yellow line
The day we laid them in the ground
Is the day I lost my mind
And right now I'm down to holdin'
This little cardboard sign..so...

Don't laugh at me
Don't call me names
Don't get your pleasure from my pain
In God's eyes we're all the same
Someday we'll all have perfect wings
Don't laugh at me

I'm fat, I'm thin, I'm short, I'm tall, I'm deaf, I'm blind, hey, aren't we all

Don't laugh at me
Don't call me names
Don't get your pleasure from my pain
In God's eyes we're all the same
Someday we'll all have perfect wings
Don't laugh at me

9/11

2010-09-11T00:01:00.000+02:00

D. 11 september 2001 mistede 2 af mine Amerikanske veninder familiemedlemmer under terror-angrebet på de to tårne i New York. Shelley mistede sin mand, der arbejde som advokat i det 2. tårn. Han valgte at tage springet fra vinduet for at undgå flammerne. Sandy mistede sin far, der i sit job som brandmand reddede 11 andre mennesker ud før han selv blev klemt under væltede murbrokker der faldt ned i hovedet på ham. Da jeg så det i tv den eftermiddag gik jeg i chok og jeg tænkte straks på Shelley, for jeg vidste hendes mand arbejdede i et af de to tårne. Jeg græd mange tårer for mine Amerikanske veninder, for alle de døde, de sårede og de efterladte. Jeg fælder stadig en del tårer når jeg tænker på det og jeg vil helst ikke se filmklippet fra tragedien. Jeg kan ikke holde det ud.

Min opfattelse af at Vesten var indbegrebet af tryghed og fred blev rystet i sin grundvold og jeg blev mere sårbar som menneske og som dansker. Siden har balladen om omkring Mohammad tegningerne, bombetrusler på Jyllandsposten, afbrænding af Danske flag, terrorbombning i London undergrund og bombningen af den Danske ambassade i Pakistan lagt mere ved på bålet til min uro og utryghed. Danskerne har ikke brug for at brænde hverken flag eller Koraner af. Nogle siger Danskere er krystere og konfliktsky, og at kun en gammel tegner som Kurt Vestergård tør at gå i mod strømmen og provokere, men jeg tror bare at vi danskere er et fredselskende og forsoneligt folkefærd. Jeg vælger at tro, trods brodne kar, at danskerne og Danmark står for lighed, frihed og broderskab med alle lande, kulturer og religioner. For jeg vil ikke leve i frygt for at det kunne ske i Danmark. Vi er nødt til at komme videre og er nødt til at at tro på at Danmark altid vil være lige så fredeligt som det har været siden 1945.

I dag vil jeg tænde lys for dem som Shelley og Sandy og mange andre har mistet.

Gud være med dem og med os.

Dette billede har hængt på min
væg siden 9/11/01

Sjisk sjask

2010-09-10T23:00:00.000+02:00

Så dem her på Animal Rescue's shop og på Facebook

Åh ja de er SÅ søde, og så går pengene til et godt formål: et bedre og mere værdigt liv til syge og mishandlede dyr.

Husker du....?

2010-09-03T07:46:00.004+02:00

Dette er en tagge-leg. Her er reglerne:

Din overskrift skal være : Husker du...?
Vælg en kendt person du så i tv som barn, og som har gjort indtryk på dig på den ene eller anden måde, enten fordi denne person var pussig, anderledes, sjov eller inspirerende, det bestemmer du selv.
Skriv hvorfor og hvordan og sæt et par billeder ind så vi andre kan se/genkende ham/hende.
Tag derefter mindst 2-3 andre.

Jeg tagger min kære kusine, min søde moster og tøsen fra Albertslund

Jeg starter med hende her:

Der er, eller var, skulle jeg hellere sige, Kirsten Hüttemeier.
Hun var nok den første kok jeg så på TV. Jeg husker at jeg syntes hun var sådan lidt farmor-agtig, talte på en lidt sjov måde og at hun havde de der underlige ærmeskånere på.
Dem blev der lavet meget grin med gennem årene, men de er da praktiske hvis man er slem til at grisse sin ærmer til under madlavningen. Jeg selv ville aldrig bruge ærmeskånere, ikke fordi dem er Kirsten-Hüttemeier-agtige" men slet og ret fordi at ærme-grisning aldrig har været på tale i mit køkken.

Skulle DU derimod have brug for at par superseje ærmeskånere, så gå her ind:
Sy selv Super Seje ærmeskånere

De kunne jo komme til at se sådan ud. Ærmeskånere til socialdemokraten!!

En lille k(l)umme

2010-09-01T12:26:00.004+02:00

Her i morges vågnede jeg op og så at glasset med vand på mit natbord var halv tom i stedet for halv fuld. Et tegn på at jeg trænger vildt meget til at komme væk lidt..alene!

Jeg vågner stort set altid op hver morgen med et glad og positivt sind.
Det ligger ikke til mig at være morgensur.
Men jeg er let-påvirkelig og har tit svært ved at forstå at nogen gider hakke på hinanden eller svare surt igen..om morgenen? Morgenen skal være en stille og rolig stund, med hygge og stearinlys, hvor man får klemt lidt mad ned i sig (jeg er ikke den store morgenmads-spiser) og hvor man lige kommer op til overfladen inden man haster videre til dagens gøremål.
Derfor irriterer det mig ulideligt at se og høre de sure vrantne teenagere sidde og brokke sig ved morgenbordet, brokke sig over at de skal tage hensyn til andre i huset og respektere morgen rutinen så alle kan nå at klemme en tissetår ud, få børstet tænder og fedtet håret ind i voks inden ding-dongen siger at det er transport tid. Bussen venter jo ikke!!
Jeg ønsker mig virkeligt et toilet mere!! Ikke noget luxus, bare en lille kumme, en smule vand, et revnet spejl og så en tønde til at tisse/skide i. Det ville være skønt.
Mon der er plads til det i haveskuret?..hmmm

10 ting du (måske) ikke vidste om mig

2010-08-19T00:59:00.004+02:00

Min søde kusine har tagget mig i 10 ting som ingen ved om mig..måske!

1. Jeg hører musik HVER dag!

2.Jeg kan ikke gå i højhalede sko (Stiletter).

3. Jeg hader at vaske op. Altså sådan virkeligt hader hader!! Sæt mig bare til at skovle ko-møg, men vaske op? Nej tak.

4. Jeg er rigtig god til at huske tekster. Jeg kan huske lange passager af historier udenad ord for ord. Sange og digte sidder som klistret til min hjerne. Ofte behøver jeg at høre dem én gang.Det er en super fordel, for så kan jeg sidde og grine smørret mens andre klør sig i hovedet fordi de ikke kan huske teksten. Til gengæld er jeg elendig til matematik. Jeg fik 05 på HF, og måtte tage eksamen om og bestod med et knebent 6 tal. Siden hen er jeg dog kommet efter det og det er mig der laver budget og fører regnskaber herhjemme.

5. Jeg har samler mani. Det har jeg uden tvivl arvet efter min biologiske far som samlede på videobånd og andet. Jeg har samlet på de sædvanlige ting som alle børn/piger samlede på dengang i 80'erne, men i 90'er blev det ekstremt og jeg samlede med Läkerol æsker (halspastiller), den mørkeblå med "frisk lakrids" som i 1992 skiftede layout og ændrede smagen og så var det ligesom ikke sjov længere. Så 485 tomme Läkerol æsker kom i papirs containeren. Jeg kan stadig komme til at grine ved at tænke på hvordan renoveringsarbejdernes ansigter måtte have set ud da de så d mange tomme æsker. Siden da har jeg samlet på mange forskellige ting, men så kom der en omskriftning i mit liv hvor der skulle ryddes op og så røg de ting ud. F.eks Jumbobøger. Jeg har haft de originale jumbobøger helt fra nr 1 og frem til 263 og så gav jeg dem alle væk til en institution for udviklingshæmmede, som blev superglade for dem. Nu samler jeg (stadigvæk) på Ude & Hjemme og naturligvis på minder :)

6. Jeg kan lide alt slags mad undtagen lige præcis 6 ting: svesker, Oliven, Kapers, Tofu, ris-ala-mande og Sushi.

7.Jeg har engang været forelsket i en pige. Jeg var 12 og hun var noget af det skønneste. Det var en underlig periode, for dengang talte man ikke om homoseksualitet eller biseksualitet, så jeg tænkte at jeg nok var en underlig fisk. Sådan gik jeg flovt rundt et halv år, indtil en høj flot fyr med lyst hår og briller satte mit hjerte i brand. Siden da har jeg aldrig tændt på piger.

8. Jeg er et rodehovede. Jeg prøver virkeligt at holde orden, men det er som om vores ting benytter enhver lejlighed til at lægge sig andre steder end der hvor jeg har lagt dem. Da børnene var små sagde jeg til dem at det var "Tag-væk-trolden" der havde taget det for at drille og at det nok skulle dukke op igen. Denne mentalitet er desværre gået i arv hos drengene, og de er alle nogle rodehoveder. Jeg er jo ikke det bedste forbillede.Så nogen gange giver jeg op og så får rodet lov at ligge. Der skal gøres rent, ja, men ryddes op? Skidt med det! Heldigvis får jeg nogen gange oprydningsflip og så køber jeg bokse og kurve og render rundt i huset hele dagen og rydder og og smider ud. Bagefter er jeg svedig, men godt tilfreds! Indtil rodet bliver for meget igen.

9.Jeg gider sjælden se en film mere en én gang. Problemet med mig er at jeg er så god til at huske handlingen. Nogen gange kan jeg endda huske hele dialoger udenad, og så er det altså skrupkedeligt at se filmen igen. Jeg har vist set nogle Danielle Steel film og serier flere gange, men jeg er helst fri. Så det med at eje dvd'er er ikke så vigtigt for mig. Skal jeg eje nogle skal det være sådan noget som Amin Jensen, Ørkenens sønner eller de gode gamle børnefilm som Orla Frøsnapper, Otto er et næsehorn, Busters Verden osv. Det er evergreens der aldrig uddør. Mine drenge er ihvertfald vokset op med de samme film jeg selv så som barn/ung.
Så jeg vil hellere leje i stedet for at eje.

10.hmmmm..jeg kan altså ikke komme i tanke om mere. Tror jeg stopper her.
Og bolden skal gives videre, jeg kan ikke finde så mange at sende den til så jeg sender den kun til min navnesøster fra Aalborg tag tag tag

Country-weekend!!

2010-07-02T06:46:00.004+02:00

Så er mor-her smuttet og har taget mindste-manden med. Oppustelige madrasser, pumpe og soveposer er pakket og teltet shinet op og om et par timer går toget mod Kolding. Tre dejlige dage, to af dem med lækkert musik fra bla. Lonerock og Billy Yates to rigtige gode country bands. Det første band er fra Danmark, faktisk her fra Århus, og spiller moderne country blandet med rock. De har deres første album med til salg, så godt at mor-her har penge med..hehe. Billy Yates er fra Nashville i USA og ham har jeg været fan af i mange år og mødt mange gange. Han spiller old traditional country. Faktisk var det lige på Kolding Country Festival at jeg mødte Billy første gang i 2005. I år har Kolding ountry festival 10 års jubilæum og det skal fejres med manér, så der er et udvidet program i år med MASSER af musik fra mange lande i Europa og fra USA. Uuuuuh, jeg glæder mig. Og i år er jeg ekstra glad, for selv om jeg, som I ved, elsker at rejse alene, så har jeg inviteret Danny med i år. Vi har længe ønsket at rejse sammen alene og nu skal det være!! Heldigvis har Danny en bred smag hvad angår musik, han kan godt lide Billy Yates musikog jeg har da også lokket ham med at "de har spareribs så lange som grisens ryg og hot dogs på størrelse med din underarm" og nu glæder han sig endnu mere..hehe.Koncerterne er i Geografisk have, men vi regner også med at se lidt af Kolding by, for hele byen er fest-stemning i anledning af jubilæriet og der kommer turister fra hele verden. Nøøj hvor jeg glæder mig, smørrelse til øregangen, møde mine idoler, Danny og jeg skal hygge os og som glasuren på kagen: et pragtfuldt vejr!

Hasta La Vista, Baby...see you later :)

Sidste gang Billy Yates var
med i Kolding var i 2008.
Her ses vi sammen. Smukt!

2010-07-01T02:04:00.009+02:00

I svære stunder med frustrationer
din vrede, hvor jeg ikke når at gribe ind
og rette eller forebygge misforståelser og dine fobier
og standse din pludselige angst
tænker jeg; Gud, hvordan har jeg fortjent dette,
hvorfor straffer du mig?
I gode tider med latterperler
fantasifulde historier, varme kys
og stoltheden over at vi klarer den, sammen,
og jeg ser hvordan du beriger mit liv
tænker jeg; Gud, tak fordi du stoler nok på mig,
til at give mig denne gave,
den store ære at være mor
til Danny, mit ADHD barn.

Som barn igen

2010-06-26T19:37:00.002+02:00

I dag har jeg vasket Kevins tøj. I ville ikke tro hvor meget tøj han havde med hjem fra efterskolen i går. Jeg var ved at falde bagover. Men nu er det hele vasket og hænger nu og blafrer i solen, og knægten måtte låne tøj far sin lillebror, så han ikke skulle gå nøgen til fest her til aften.
Efter voksen-pligter som vasketøj on indkøb har jeg været som barn igen og siddet på gulvet i flere timer og leget med Lego med Danny. Vi er ved at bygge en by med skruptossede mennesker, aber i træerne og store monsterbiler. Det er rigtig hyggeligt. Jeg kan huske at jeg legede rigtigt meget på gulvet med drengene da de var mindre. Det var biler, Lego, Playmobiler, bamser og dukker. Men nu er mine ben lidt små-gamle og jeg kan ikke holde til at sidde så længe på et gulv, så det var en noget stiv-benet Malene der vaklede ud og lavede aftensmad i dag. Lego'et ligger stadig på gulvet, for vi skal da bygge videre i morgen :0)

2010-06-23T08:26:00.004+02:00

* Kopi awarden i din blog for at vise at du har modtaget den
* Tak til den person du fik awarden fra
* Tag 7 nye bloggere
* Skriv 7 ting om dig selv

Tusind tak til kusinen for awarden. Det er så godt som næsten aldrig at jeg bliver tagget.
Det skyldes nok at jeg ikke er så skrap til at opdatere min blog, som igen skyldes at jeg har travlt med at spilde tiden inde på Facebook, fordi det så godt opfylder mit behov for kontakt med folk fra fjern og nær, som jeg ellers ikke vile have så meget kontakt med. Men nu har Elisa pustet liv i min blog ved at tagge mig, så nu skal det være.

Tagge andre? Hmm...jamen de er jo allered tagget af Elisa og jeg kender ikke så mange der blogger, så jeg sender ikke awarden videre i denne omgang :)

1. Jeg elsker at bo her i Tranbjerg og vil helst ikke nogensinde flytte i lejlighed igen. Det at være nede på jorden og have sin egen have er pragtfuld. Vi bor i rækkehus for enden, så det føltes som om vi har vores helt eget hus. Vores køkken er flot og vi bor super tæt på indkøbscenter.
Jeg er fra fattige kår, og selv om jeg som barn har boet i alle boligformer, alt fra dårlige lejligheder med fugt og svamp til eget hus på landet, så er denne her boligform, som lejer i rækkehus, simpelhen en drøm! Nu har vi boet her i 1 år og 2 måneder og jeg vil ikke herfra. Når børnene flytter ud, håber jeg at flytte i en mindre bolig i samme kvarter. Her er dejligt!!
2. Mit ynglingsord er "Pyt". Jeg troede jeg var den eneste i Danmark der forstod at værdsætte netop dette ord og dets betydning, lige til jeg læste i et madtillæg til Ude & Hjemme, at Chris MacDonald, ham den sunde med det modvisende efternavn og den charmerende accent, at han også elskede ordet fordi det udtrykker så perfekt at, når man siger pyt, så er man kommet videre. Der er så meget kraft i det ord. Det betyder kort sagt: move on!! Jeg bruger ordet pyt mere nu hvor jeg er blevet en moden kvinde og ikke mere går så meget op i bagateller eller hvordan andre opfatter mig. Jeg har fundet min indre ro og ved hvem jeg er og har ikke længere behov for at alle skal kunne lide mig, eller at jeg skal passe ind alle steder. Jeg er hvem jeg er.
Og sker der noget træls i dag, så er min sidste tanke om aften: Pyt! I morgen starter vi på en ny dag, på en frisk, og denne positive tanke bærer jeg med mig overalt. Mit sind er overvejende positiv og jeg vågner glad op hver morgen.
3. Jeg har altid interesseret mig for politik, men her på det sidste har jeg valgt at cutte af. Politikkerne er utroværdige, navlepillende og har været intetsigende indenfor de sidste 2 år. Så jeg lader dem rode rundt i det hele, stjæle fra de fattige, tilgodese rige og så ellers lægge Danmarks velfærdssystem i Ragnarock...tysk tysk..
4. Jeg HADER at vaske op. Det er mit absolute "dislike" nogensinde. Bare sæt mig til at skovle griselort, men vaske op? Nej tak! Så jeg er altså ked af at de flotte nye tallerkener er for store til at være i opvaskemaskinen. Fra nu af vil jeg være ekstra opmærksom på størrelsen når jeg køber service fremover. ..hehe
5. Sværger, ligesom kusine Elisa, til Ude & Hjemme. Har faktisk læst det uafbrudt i 22 år og det er kun ganske få blade jeg ikke har haft fingerne i, f.eks når jeg har været ude og rejse. Dette blad har det hele og ikke for meget om strikning, mode og sukkersøde kærlighedsromaner, men en tilpas blanding af fup og fakta, tårer og latter, så at sige.
6. Jeg elsker at rejse alene. Jeg har mere tid til at nyde kulturen og naturen, når jeg ikke følges med nogen. Jeg har desværre ikke råd til at rejse så ofte som jeg ville, højst én gang om året, måske to, men så er den ene gang altid med hele den pukkelryggede familie. Det er skam også rigtig dejligt, for vi hygger os gevaldigt og nyder at holde ferie sammen, men det er solo-rejserne som jeg elsker. At vandre rundt med min røde Interrailer og bare være mom-on-the-run, spise hvor og når jeg vil, sove når jeg vil, gå på museum i timevis og glo på Egyptiske vaser og så mødes med fantastiske mennesker til endnu mere fantastiske koncerter.
Jeg skal afsted på min årlige 3 dages tur til London-Bristol i Januar 2011 og måske også til England her i September, hvor min ynglingssanger gennem 14 år, Bryan White, for første gang, hvis alt går vel, skal sætte sine fødder på Eropæisk jord, og det vil jeg ikke for noget gå glip af.
7. Jeg elsker dyr! Rigtigt meget! Og ikke bare nuttede hundehvalpe og killinger, men alle dyr. Jeg har en dyb grundlæggende respekt for alt dyreliv og er medlem i alverdens fonde og betaler til at støtte dyrene. Jeg kan anbefale WSPA som jeg har bidraget til i mange år og absolut laver et fantastisk stykke arbejde. Jeg får breve, kalender, liste og informationer over hvad de har brugt pengene til og grundige beskrivelser af de indsatser de gør for dyrene. Hver eneste krone er godt givet ud. Jeg vil betale til WSPA resten af mit liv. Jeg kan simpelhen ikke klare at man behandler dyr dårligt, og det er ligemeget om det er muskelhunde der får tæsk, kamphaner, nuttede delifiner der skal underholde turisterne eller bjørne der får klippet ører og kløer af og brugt til hundeslagsmål. ALLE dyr skal behandles med respekt og har KRAV på et værdigt liv.

Det var vist det. Håber ikke der går alt for lang tid inden jeg ingen skriver her på bloggen. Men jeg kan altså ikke love noget ;o)

Dag efter dag

2010-05-11T14:41:00.003+02:00

Her går dagene som de plejer.
Vække børn, morgenmad, skole, arbejde, indkøb, madlavning, oprydning, hygge med Danny og Mickey, børn og mand går i seng, Malene tid med facebook,/gode film el. serier/ugeblade, måske en tur i haven hvis vejret er til det og så er det ellers i dynen.
Weekenderne skiller sig dog lidt ud med længe-sovning, kagebagning, venindebesøg, tøj-indkøb og efterskole-sønnen kommer hjem og fylder huset med knus og snak og latter, sidste weekend sammen med sin kæreste Cecilie. En konfirmation og polterarbent er det også blevet til her i Maj. Den næste på konfirmations-listen er Danny, men heldigvis først om 2-3 år.

Her er lidt om hvordan der går med børnene.

Kevin bliver 17 år her 19. maj og er lige blevet færdig med de skriftlige eksamer på efterskolen og skal nu forberede sig til de mundlige. Har søgt ind på HHX, vil læse mikro- og makro økonomi, har fået en plads og får at vide i Juni om det bliver i Viby eller skejby. Så kryds fingre for Viby.
Han er en dejlig dreng, en ung mand faktisk. Mærkeligt at tænke på at da jeg var i hans alder var jeg flyttet hjemmefra. Om kun ét år er han voksen. Mærkeligt!
For et par dage siden kiggede Danny, Per og jeg i "Barnets Bog" om Kevin og jeg fællede en tåre eller to over hvordan min bette trold er blevet til sådan en selvstændig og dejlig ung mand.
Uha, tiden går hurtig!!

Mickey er meget ude sammen med sine venner, står på rulleskøjter inde på Sct Annagade, tager det høje spring i Tivoli og forstuver sin pegefinger i Hurlumhej huset, får skinne på og nyt tøj og måske også græs allergi, så mor her skal på apoteket efter noget der kan hjælpe Mickey med den løbende næse og de sviende øjne.

Danny nyder at det er lysere om morgenen. Han har aldrig haft svært ved at stå tidligt op, da han er udpræget A-menneske, men han siger bl.a at det føles mere som morgen når det er lyst. Og det har han jo ret i.
Ellers er han på ture med sin aflaster Theis.Mens jeg var til min kusines polterarbend i lørdags var Danny og Theis til by-fest i Mejlgade med kunst, kultur, musik og mad. Han havde en herlig dag.
Fredag skal Danny og jeg til kræmmermarked på Tangkrogen. og resten af Kr. Himmelfartsferien skal vi bare dase og nyde den sol vi har bestilt.

Lige nu er Møllevangskolen og jeg i gang med at finde en ny skole til Danny. Han skal igennem nogle test og skal sikkert også testes på PPR for en re-vudering af hvilken behov han har. Jeg håber på at få ham på Langagerskolen i Viby, da det er en rigtig god skole med specialister i ADHD børn. Jeg har hørt meget godt om den skole og deres undervisnings form, så nu må vi se om det bliver dér.

Så er der ikke mere herfra ligenu. Tiden går og går, klokken slår og slår, og jeg nyder solskinsvejret, glæder mig til juli som bliver den helt store begivenheds-måned med countryfestival, kusines bryllup og en uges ferie i Berlin. Ahhhh dejligt!

Drømme

2010-03-08T07:40:00.001+01:00

Kender I det at man har sovet så tungt, drømt så rasende meget og i et så højt tempo, at når man vågner føltes det som om man har været i gang hele natten?
Altså ikke med det frække, men simpelhen med at køre racerbil, skændtes med fremmede mennesker, boet underlige steder sammen med underlige mennesker, bla en langhåret hippie og Lene Espersen fra Folketinget, trillet ned af en bakke, været på flugt fra mennesker fra Rema 1000 og ledt fortvivlet efter mine børn, bla en datter som jeg overhovedet ikke har?
Ak ak ak..jeg er helt forslået inden i hovedet. Hvad foregår der her? Jeg må hellere holde op med at drikke Cola Zero lige inden sengetid.
Eller måske skulle jeg låne en bog om drømmetydning?

Snyde forår

2010-02-11T21:55:00.003+01:00

Jeg længes efter forår. Jeg er et rigtigt varme-menneske og vandt jeg i Lotto, så tilbragte jeg det halve år sydpå eller i de varme stater i USA.
Men lige nu må jeg nøjes med stearinlys, varme sokker og lidt snyde forår.
Har købt mig til til forår og den pynter da i mit køkken og pebber mit humør lidt op, og minder mig om at det, trods alt, nok skal blive forår. Engang.

Skøjte prinsen

2010-02-11T21:42:00.004+01:00

Lørdag 6 feb 10

Uha, ud på isen og øve sig

Man har vel stil!!

Pyha, det er godt at hvile sig lidt.

Aflaster Theis og Danny

Strik strik

2010-02-10T11:10:00.002+01:00

Nu er husflid moderen kommet over mig. Måske. Jeg har kastet mine øjne på skrikkepinde og garn og er så småt begyndt at strikke igen, efter 23 års frivilligt afholdenhed.

Dengang for 23 år siden skulle jeg lære at strikke ret og vrang og føj hvor jeg hadede det. Min mor havde ingen penge, så jeg måtte selv strikke mit halstørklæde til ski turen med efterskolen. Ak og ve! Jeg blev aldrig færdig og da tiden nærmede sig for Norge turen, kastede jeg håndklædet i ringen og fortalte mine bedsteforældre på weekend-besøget om problemet med strikketøjet, og at der heller ikke var penge til et par varme støvler. Farmor lovede at vi nok skulle finde på noget.
Næste morgen da jeg stod op lå der et dejligt varmt halstørklæde på spisebordet. Det var farmor der havde siddet oppe en halv nat og strikket det til mig. Det var hvidt som sne og blødt. Jeg blev bare så glad. Hun var verdens bedste farmor.
Efter morgenmaden bad farfar mig hjælpe ham med at købe noget i byggemarkedet i Års. Vi tog atsted for at hente træ. Da vi havde læsset traileren med træ så skulle vi lige et smut i skoforretningen for farfar ville købe mig et par varme støvler til ski turen. Det var en god dag, én ud af mange hundrede tusinde dage hos mine bedsteforældre. Jeg kunne altid regne med dem. Jeg savner dem stadig meget.
Nå men den weekend fik jeg et grundkursus i at strikke. Ret, vrang, ret vrang. Jeg kæmpede med min fumlefingre. Farmor var uendelig tålmodig: "Enhver husmor bør lære at strikke, sy, lave mad, gøre rent og passe børn. Det hedder at holde hus, min pige" Hun havde endeligt ret. Jeg lærte det hele, noget med mere held end andet. Så det er hende jeg tænker på, når jeg sidder her i sofaen og strikker. Min kollega Mette måtte lige hjælpe mig med at genopfriske vrangen, men nu sidder den. Måske! Jeg holder stadig lidt krampagtigt på pindende, men denne gang strikker jeg af lyst. Jeg hygger mig. Om det bliver pænt er mindre vigtigt. Strik strik.

Vis mig dit køleskab

2010-01-28T16:16:00.008+01:00

Nej, jeg er ikke kommet med i tv quizzen hvor kendte tv værter får kendte livsstilseksperter til at besøge en kendt personlighed og kigge i dennes køleskab for af indholdet at gætte sig til hvem ejeren af køleskabet kan være.
Nej, det er såmænd min søde kusine Elisa der har tagget mig i at vise hvordan min køleskabs døren ser ud, og vælge en ting på og fortælle historien bag.

Reglerne er:
1 stk. køleskabsbillede,
1 stk. udvalgt billede/motiv og historien bag
og tagge 3 andre.

Da dem der læser min blog allerede er tagget, så jeg tagger ikke nogen i denne omgang.

Så her er mit/vores køleskab:

Klik på billedet for at se det større

Som I nok kan se er det et meget langt køleskab og det kan derfor være svært at se hvad der er på, men det meste er såmænd bare prakiske papirer som skoleskemaer, taxa-aftaler for Danny, lokalområdets fastelavnsfest og en "fy-skam-dig" seddel fra skole-biblioteket om at en af drengene har glemt at aflevere en bog. Ups!
Per interesserer sig ikke meget for hvordan køleskabet ser ud, men mere hvad det indeholder..haha..så det er mig der har stået for "udsmykningen" og det kommer derfor mest til at bære præg af mig og børnene.

Der en også del magneter, bl.a med billeder af børnene, min veninde, nogle sangere jeg kan lide, og diverse andre magneter. Bl.a er der én jeg er særlig glad for og det er denne her:

Det var oprindeligt sådan en til at sætte på tøjet men nålen gik i stykker, så limede jeg en magnet bagpå og vupti..et minde om New York kom på køleskabet.

Den er fra da min far, min lillebror Jimmy og jeg var på ferie i New York i Februar 2008. Det var en fantastisk tur fordi jeg altid havde drømt om at komme til USA. De 6 dage i New York var meget så oplevelsesrig og dejligt. Der var en masse at se på og opleve og vi var selvfølgelig alle de steder man bare skal se: Frihedsgudinden, Empire State Building, Wall Street, Central Park, Time Square osv osv. Vi nåede sindsygt meget på 4 dage (vi brugte jo en hel dag hver gang til ud og hjemrejsen)og fik gået rigtig mange kilometer. Alt i alt en super tur som jeg stadig mindes med glæde. Og så var det første gang jeg var udenlansk med min far og lillebror, så vi hyggede os i hinandens selskab og jeg fik lov at være fars pige og blive forkælet lidt. :o)

Status

2010-01-05T00:21:00.004+01:00

2009 har været et HÅRDT år. Meget hårdt! Kun overgået af sidste halvdel af 2008. faktisk har både 2008 og 2009 været nogle hårde år.

Per blev syg i løbet af sommeren 08. Meget syg. Børnene og jeg og ikke mindst Per havde det svært.
Per kom på hospitalet, blev opereret, blev mere og mere syg med rystelser og kramper i hovede og nakke. Endelig fik han en diagnose men fik medicin der bare gjorde ham mere syg. Så syg at han måtte indlægges 2 gange, før lægerne gad tro på at medicinen gjorde ham mere syg.Skift til anden medicin og Per fik det bedre. Begyndte at tage på. Blev gladere. Men alt den sygdom var utroligt hårdt for os alle. Måske mest for børnene som måtte se deres far forvandle sig fra en frisk 36 årig til en meget træt og syg 38 årig og fra at kunne gå til at sidde i kørestol. Vi måtte rykke alt op med rode og flytte fra vores lejlighed til vores rækkehus i Tranbjerg. Vi mistede vores gode naboer gennem 15 år og vi savner dem stadig.Børnene er alle født og vokset op i vores lejlighed først nr 53 og siden nr 40 på Kaj Munks vej, de har venner der og føler sig trygge der. Alt det måtte de sige farvel til da vi flyttede. Børnene hadede mig og deres far. Men de kom over det. De kom videre. Hatten af for dem!

Jeg mistede min samarbejdspartner i Per og måtte klare ALT i huset og med børnene og hjælpe Per hele tiden. Mit liv blev vendt 180 grader rundt. det gjorde det for os alle. Det var ufatteligt hårdt. Mere end I tror eller kan forestille jer. Det er stadigt hårdt. Per er afhængig af hjælp til rigtig mange ting og han kan ikke selv lave ret meget. Jeg har grædt, været stresset og været vred på Per, på Gud og hvermand fordi det skulle ske for os
.Jeg har brokket mig til alle der gad høre det. Tak til mine kære nære veninder for at støtte op opkring os alle, for at lytte, trøste og sparke mig i røven når jeg havde brug for det.

Nu er vi kommet videre. Per er stadig meget træt og syg, men den medicin han tager nu gør at han kan sidde normalt med hovedet og ikke har smerter og migræne.
Han har up-days og down-days, men alt i alt er Per et positivt menneske der ikke på noget tidspunkt har mistet sit gode humør og viljen til at være en del af familien så meget han nu kan. Faktisk har Per vist sig at være ualmindelig sejlivet, for da vi andre november lå ned i 7-9 dage med svineinfluenza, så tog det kun Per små 2 dage at blive rask :o)

Vi trivedes her i Tranjerg. Vi kender ganske vist ingen af naboerne her, men vi elsker vores rækkehus, vores have og det gode lokalmiljø her i Tranbjerg. Per får hjemmepleje til at komme 3 gange om ugen og hjælpe ham med bad og hjælpe ham med barbering tøj osv, så jeg kan slippe for det når jeg kommer hjem fra arbejde.Det er trygt for mig at vide at de holder øje med Per, hvis han nu skulle falde mens jeg er på arbejde.
Danny har også haft et hårdt år, ikke bare pga sin fars sygdom men også pga skolen. Hans skole har ikke ville tage det alvorligt at Danny bliver mobbet hver dag. Den kamp kæmper vi stadig. Jeg giver ikke op. Danny skal højst sandsynligt skifte skole efter sommer, til en special skole for børn med ADHD. Så vi skal i gang med en masse møder osv. Danny har fortjent at komme glad i skole til kompetente lærere som desuden også har respekt for døve/hørehæmmede og tegnsprog. Den dag vi forlader Møllevangskolen bliver en festdag!!

Vi har også fået en ny aflaster efter 1 1/2 års søgen. Vi er meget glade for Theis som aflaster mig med Danny. Han snakker, spiller, leger og tager Danny med ud på ture, så han kommer væk hjemmefra. Så kan jeg slappe af en gang i mellem. At have et barn med ADHD kan til tider være meget krævende og opslidende, men også meget givende. Man får virkelig testet sig selv som mor og menneske med et barn med ADHD. Men en dejlig dreng er han, og hans smil og latter og varme omsorg og fantastiske fantasi får mig til at fortrænge de mange magtkampe og frustrationer der uundgåelig opstår.

Er der overhovedet noget positiv ved 2009? JA DA!!
Vi har lært at klare os igennem modgang. Jeg ved ikke om vi er blevet stærkere, for det var til tider hårdt for mig at skulle være stærk for os alle fem, men vi har lært at livet pludselig kan vende 180 grader, og at vi skal nyde hver dag som går godt.
Vi har et dejligt sted at bo, Per har det bedre, jeg har stadig mit gode arbejde, Mickey går stadig på sin gamle skole og er sammen med sine venner hver dag. Han har fået buskort så han selv kan komme rundt. Det fungerer fint.
Kevin er kommet på efterskole og han elsker det og trivedes der. Han savner ganske vist os derhjemme men så kan han jo heldigvis komme hjem så tit han må for skolen. Det er dejligt at se Kevin vokse til at blive en selvstændig ung mand.
Generelt er det mega spændende at være mor til 3 så forskellige drenge.

2010 må og skal blive bedre end de forgange år. Hver dag er jeg spændt på hvad dagen vil bringe af udfordringer og ikke mindst glæder. Vi lever, vi har et sted at bo, vi har tøj på kroppen, mad i maven og vi har hinanden. Det skal vi huske på.

Der er hvidt derude..

2009-12-16T07:38:00.011+01:00

Billeder fra en snehvid onsdag morgen.

Danny glad for den fine sne ......................................................Sne sky

Danny på vej til skole taxa .........................................................Snepudret træ

Sne i haven-lys i busken ................................................Sneet efter en lineal? (Taget rager lidt ud)

Så er svinet rejst

2009-11-23T13:44:00.003+01:00

Så er svinet rejst væk med sin dumme infkluenza. Det var en super drøj omgang. Jeg foretrækker nu at kalde det H1N1, eller som lægen sagde: Influenza A. Tag en almindelig influenza med dertilhørende ømhed i hele kroppen, skyhøj feber (42) migræne, kvalme, svimmelhed, opkast og tyndskid og gang det hele med 5, så har du H1N1. Føj!!
Mickey startede med at være syg i 7 dage, så kom Per og holdt Mickey med syge-selskab, og til sidst Danny og jeg på samme tid. Vi har sammenlagt været syge med H1N1 i 15 dage! Det er en ny rekord!! Men nu har vi vundet denne omgang. Ingen besvimede af væskemangel eller skulle indlægges, svinet er rejst og er ikke velkommen igen. Det fik os ikke knækket. Vi er for seje vi jyder. Med gummirøjserne solidt plantet i den Jyske muld og sydvesten sat på sned, med et halmstrå mellem tænderne og et skulende blik ud over markerne og fremad i horizonten. Aldrig mere. Aldrig mere!!

Host host host

2009-11-12T07:52:00.004+01:00

Så er efterår/vinterforkølelsen over os. Den Klejs Næss-Schmidtske familie køber stort ind af lommeletter, halspastiller og the. Vi skiftes til at lægge os med influenza. Først mig, så Kevin, så Mickey, så Danny, så mig igen og nu Mickey. (VI mangler bare Per..7-9-13)
Danny snotter, jeg hoster grimt og Mickey ligger brak med den måske værste influenza han nogensinde har haft. Jeg ringede til lægen fordi jeg blev bekymret for denne gang var det anderledes. Mere tungt og massivt. Det lyder måske mærkeligt, men Mickey lugtede mærkeligt og hans øjne så anderledes ud. Ens børn lugter på hver deres særlige måde når de er syge.
Men denne gang er Mickeys "Syge-lugt" anderledes.
Det er en slags forældreinstinkt måske, for Per kan også lugte forskel. Og Mickeys lugt er anderledes.
Men lægen, Frans, sagde jeg skulle se tiden an et par dage, og i går havde Mickey det væsenligt bedre, så måske nøjes vi med skrækken for H1N1 denne gang. Jeg har ellers ikke været med på vognen af svineinfluenza-hysterien, synes medierne har kørt det helt vildt op, men denne gang strittede mine nakkehår altså. Men lad os se. Mickey bad om slik igår, så mon ikke han er ved at være på vej?..hehe

Jeg har fri i dag og vil bruge tiden på at sove lidt, hoste meget, hente Danny tidligt ved SFO (man skal jo vise sig derover en gang i mellem) og så ellers stirre surt ud på den endeløse regn, regn regn.
Regn regn regn..er det bare mig, men har det ikke regnet stort set uafbrudt i 2 uger? Hmmpf!!

Nyt familiemedlem!!

2009-10-29T16:02:00.004+01:00

Sig velkommen til vores nye familiemedlem, Karma. Hun er flot, grøn og kan tage 40 km på fuld batteri, og lidt mindre når det er koldt!
Karma har sit navn i forvejen for det står foran på styret, så det hedder den bare!
Vi er alle SÅ GLADE for Karma!! Per er super glad og har prøvekørt Karma rundt om huset. Lige nu er han ude og køre..alene!! Han har ikke været ude alene i årevis, kun i haven. Og her sidder jeg ved min bærbar og er så glad, så glad.
Glad for at Per nu kan blive mere uafhængig af hjælp fra andre til at komme ud, og glad fordi Per er så glad og tilfreds :)
Her er et par billeder og en video.

Video af Per's første tur rundt om huset.

Smilende søndag

2009-10-19T20:35:00.005+02:00

Denne her lille mand har holdt mig på tæerne hele søndagen. Han ankom frisk og glad kl. 9 om morgenen og tog lige så frisk og glad afsted igen kl.18 om aftenen. Max, Danny og jeg har rigtig hygge os med at lege, spille musik, og været på legepladsen.
En rigtig dejlig og nem unge er han og ikke nærig med kys og kram, og så holder han af at spille musik og danse, og vil også gerne hjælpe mig med at tømme mine køkkenskabe.

Her er et par billeder af den lille gut Max som er min kusines og hendes kærestes søn.

Danny og Max leger

Så skal der tegnes og guffes æbler

Og en lille middagslur fik han også

Så skal der rockes. Max elskede vores guitarer
og "spillede" meget på dem

..og på vores keyboard..han er musikalsk, den dreng.

"Hey du der, ikke flere billeder, tak!"

Max og hans nye legekammerat, Danny.

Max og hans tante Malene.
For jeg er vel en slags tante, ikke? ;o)

Og her til aften (mandag) ankom denne her fra blomsterbutikken. Jeg blev meget rørt og glad over denne smukke buket fra Max's forældre. Nu står den og pynter i vores køkken-alrum, hvor vi alle kan se den. Dejligt med sådan en overraskelse på en ganske almindelig mandag.
Og det var da en fornøjelse at passe Max. Det gør vi gerne igen.

(U)hyggelig onsdag

2009-10-14T22:34:00.003+02:00

I dag har Danny og hans aflaster Theis haft travlt. De har tegnet,skåret, snittet og udhulet og resultatet er blevet et super flot og scary græskarhoved til at sidde i haven og kigge ondt ind til os her i stuen. Jeg kan næsten høre dens fæle latter. HÆHÆHÆHÆHÆHRRRR!!!

Updates

2009-10-10T00:18:00.004+02:00

Uha..jeg er gået en efterårstræthed i møde som ikke udelukkende skyldes at jeg sidder for meget ved Facebook, men simpelhen fordi mørke tider er over os, og jeg mangler sol og varme. Jeg er et udpræget sol og varme menneske og vil spinge jublende rundt og skrige af glæde, den dag vinteren bliver erklæret for død og borte for evigt her i Danmark. For hvis jeg er så energiforladt og træt nu hvor det kun er efterår, hvordan bliver det så ikke når mørket og vinteren for alvor er over os?

Jeg elsker dog efteråret med dets flotte farver. Jeg samler stadig kastajner og lægger dem i en skål på vores spisebord, så vi kan nyde at se på de blanke nødder hver dag. Da jeg var barn forsøte jeg altid at kravle op i kastajne træer og vippe grenene op og ned så kastajnekapslerne løsnede sig og faldt til jorden. Det var/er en fed fornemmelse at pakke en flot blank kastajne ud af dets stikkende skjold med blødt hvidt fór indeni, for at se om den var perfekt. Heldigvis har vi to flotte kastajnetræer her i Østerby Allé, så hver eftermiddag når jeg er på vej hjem fra arbejdet, sætter jeg altid farten ned for at kigge efter kastajner.

Ellers har jeg travl med at få gardiner og rullegardiner til at passe til vores underlige vinduer. De har nemlig en størrelse som ikke findes mere, eller der findes i hvertfald ikke "vindues-klæder" i den størrelse, nemlig 110 cm i breden. Der findes 100 cm og 120, men ikke 110. Efter en snak med en lokal farvehandler som også sælger persinner, har jeg forstået at jeg ikke er den eneste her i Østerby Allé og Torvevænget, der har det problem, men det er et generelt problem her, da alle vores vinduer jo har den samme størrelse. Langt de fleste selv syer gardinerne eller bestiller dem hos en gardinforhandler, hvilket jo koster en formue. Vi skal dog have nye vinduer i løbet at et års tid, derfor kan det ikke betale sig at investere i dyre gardiner vi har fået specielsyet, hvis nu de nye vinduer bliver en mere moderne og anden størrelse. Så jeg har klippet, syet og strøget hvide gardiner til soveværelset og skal her i weekenden i gang med at save rullegardinerne til børneværelserne kortere med et speciel metalsav. Jeg regner med at blive færdig her i weekenden, så vejarbejderne der er ved at lægge kabler ned lige uden for vores vinduer, ikke skal glo ind på os igen på mandag. Uf!!

Og så har Danny fået en ny aflaster som hente ham én gang om ugen fra SFO samt passer ham et par gange om måneden en hel lørdag, så jeg kan få slappet lidt af og måske lave noget andet end altid at være hjemme. I morgen skal de i biffen og se "Op", den skulle være rigtig sjov, så mon ikke de vil more sig! Og skal jeg slappe af imens? Næh, jeg skal jo save rullegardiner. Men det bliver også rart at få det færdig.

God weekend til alle.

Sådan en dag!

2009-09-28T15:24:00.001+02:00

Jeg er ikke helt på toppen i dag. Træt, uoplagt og en smule trist.
Og Danny er blevet sendt hjem fra skole med taxa, pga han har smidt stole efter lærerne, og jeg har skældt Per ud i telefonen her fra arbejdet, fordi skolen ikke kunne få fat på ham i telefonen, fordi han sad og snorksov i sin lænestol. Jeg blev forstyrret af skolen på mit arbejde hele formiddagen, men Per bare sad hjemme og sov, og ikke hørte telefonen.
ØV!!

Vi skal vist holde lav profil i her i aften. Allesammen!!

Skønheden i det enkelte

2009-09-18T07:45:00.003+02:00

Smuk morgenhimmel

Udrejselængsel. Bare det var mig!

Jasmin rose. Dufter pragtfuld!!

Hawaiblomst.

Fra min blog: maleneklejs.blogspot.com

Suppe, uden steg og is

2009-09-16T14:14:00.003+02:00

Har jeg en indre kattekilling som ligger i min hals og kradser? Sådan føles det i hvertfald. Det går fremad, men den står stadig på suppe, og lidt steg kan jeg godt få ned i små gennemtyggede mængder, og en is hjælper faktisk lidt.

Efter at Mickey har ligget hjemme og været syg er det nu blevet min tur.
Har lige sovet i 3 timer.
Er hjemme på 3. dag og keder mig. Jeg vil gerne på arbejde igen. Øv!! Måske på fredag??
I morgen skal jeg tage mig sammen og følge Danny til Hanne Frisør, så han kan få styr på manken, og så skal der lige byttes et par bukser til Kevin-drengen.

Og så skinner solen selvfølgelig når man er syg. Typisk! Det eneste lyspunkt om dagen er drengene er væk, er Facebook..og is.

Morgenmis

2009-09-08T07:39:00.005+02:00

(Fra "Blogs fra den For'KLEJS'ke hjerne": http://www.maleneklejs.blogspot.com)

Hver morgen bliver Danny og jeg fulgt den korte vej ned ad stien af vores helt egen morgenmis.

Nåh ja helt vores egen er den nok ikke, for den bor selvfølgelig hos nogen herude i rækkehuskvarteret.

Men hver morgen på slaget 7.20 sider den nok så nydeligt og venter et stykke uden for vores dør. Ligeså snart vi er ude af døren kommer den hen til os og giver os et par benstrøg hvorefter den begynder at gå ned ad stien, som ville den vise vej. Og da vi jo netop skal den vej, så går vi med.

Hvem der følger hvem, er ikke til at vide, men katten går altid den samme vej hver morgen, nemlig ned til Dannys skole-taxa der holder og venter på p-pladsen. Der venter den pænt til Danny er kommet af sted og så følger den mig tilbage til vores hus. Men den siger aldrig farvel, men spankulerer nonchalant med halen stolt i vejret tilbage ad den sidevej der sikkert fører hjem til dens familie.
Jeg ved ikke hvor den bor eller hvorfor den føler det som dens glæde/pligt at følge os til taxa hver morgen. Det er sjældent at katten ikke sidder ude foran døren og venter på os, og når den ikke gør det, snakker Danny og jeg om om den mon er syg? Eller på ferie? Eller dens ejere har glemt at lukke den ud på morgen-tisse-følge-børn til taxa-tur?

Men hyggeligt er det med vores morgenmis.

Jeg har ikke fotograferet den (endnu), men fandt det billede på Google der ligner den mest. Bare hvid i hovedet og så tilføj en orange penselklat lige over snuden, og viola, vores morgenmis.

Skatten for enden af regnbuen

2009-09-04T07:38:00.008+02:00

Smuk morgen i dag.

Ikke lige til at se når man kigger ud på den grå himmel. Og dog!
I morges var der en regnbue. En meget smuk og hel regnbue, som en halv cirkel. Det er efterhånden sjældent man ser en fuld regnbue.
I fare for at lyde som en der er født før 2. verdenskrig tør jeg godt sværge på at der var mange flere regnbuer da jeg var barn.

Min farfar fortalte mig, jeg må have været en 7-8 år, at der var en skat, en krukke med guld for enden af regnbuen, så hvis man bare blev ved med at gå og gå, så kom man til sidst hen til skatten. Men kun hvis man troede nok på det.
Så jeg besluttede at prøve lykken. Jeg gik og gik i den retning den ene ende af regnbuen pegede imod. Jeg endte helt oppe ved Vognsild kirke, før jeg besluttede at det nok var længere væk end jeg havde regnet med. Så gik jeg hjem igen. Bagefter tænkte jeg at jeg nok ikke havde troet nok på det. Den dag i dag ved jeg stadig ikke om farfar også mente det som en metafor..hmmm..måske.

I hvertfald skænker jeg ham sommetider en tanke når en regnbue viser sig.
Måske har jeg stadig "skatten" til gode hvis bare jeg tror nok på det?

Et par billeder:

Og en video, men den kan vist ikke ses på Facebook, så den prøver jeg at tilføje under "videoer"

En ode til Facebook..

2009-08-25T07:33:00.007+02:00

Jeg vil gerne fortælle en historie om mig og Facebook. Der er skrevet og talt meget om Facebook i medierne, både godt og skidt, og jeg kan erklære mig mere eller mindre enig i nogle af tingene. Men jeg vil også gerne have lov til at forsvare Facebook. For jeg møder stadig venner, bekendte og familie medlemmer der fnyser over at jeg gider at "spilde min tid" på Facebook.Hvorfor jeg har behov for det, ved I nok når jeg har fortalt hvad jeg endelig bruger Facebook til.

For 16 år siden begyndte jeg så småt at høre country musik. Ikke den der gammeldags slags med gamle mænd med fletninger og lang skæg der sidder på en bar og bøjer arm, mens der bliver spillet violin og danset linedans i baggrunden, men den mere moderne slags, det som old-style country fans nok ville (med en slet skjult spydighed i stemmen) kalde "country-pop". Siden hen er jeg dog kommet til at holde meget af det gamle country og har åbnet min horisont for forskellige genre inden for countrymusikken. Men tilbage til country-poppen. Jeg startede op med Bryan White, en flot ung mand fra Oklahoma, som sang sig ind i mit hjerte med sange som "Rebecca Lynn" og "Someone Elses Star". Han stjal totalt mit hjerte og banede også vejen for utroligt mange berigende oplevelser fremover som jeg ikke har villet være foruden. Uden ham ville jeg ikke havde oplevet alt det jeg har, med koncerter, venner og rejser

Jeg gik et par år og elskede hans musik uden at kunne dele min passion med nogen, indtil jeg fik computer og dermed blev indlemmet i en fasinerende verden af informationer. Jeg fandt ud af alt om den fremragende countrysanger og fandt et sted hvor alle var lige så passioneret som jeg. Det var en Yahoo gruppe for hans fans. Jeg var et af de allerførste medlemmer og siden er det gået hak i hak med at Bryan White fik sin egen officielle Internationale hjemmeside, hvor der var et "messageboard", som direkte oversat betyder: en besked-tavle. Der delte jeg i 14 år mit liv med piger og drenge fra primært USA men også ganske få fra UK. Disse fans blev mine online venner. Vi fulgte hinanden i tykt og tyndt, gennem graviditeter, fødsler, bryllupper, skilsmisser, sorger og glæder. Vi græd og grinte over hinanden skæbner og over dem vi mistede til trafikulykker eller sygdomme. Disse piger blev mine hjerteveninder. Allerede fra starten fortalte jeg at jeg var hørehæmmet og det havde de det helt fint med. Vi sendte hinanden billeder, gaver, videobånd, senere dvd'er, julekort, fødselsdagskort og små venindegaver som bare for at sige at "jeg tænker på dig" og "I love you, hun". Vi har kendt hinanden godt, de fleste af dem fra USA har mødt hinanden adskillige gange, nogen er endda flyttet hen på samme vej og vi har en god intens kontakt i alle de år.
Senere er det blevet til mere country og jeg har været på mange messageboards og snakket med ligesindede og også ad den vej fulgt nogle dejlige hjertevarme Amerikanere og Englændere og også en del fra Tyskland gennem deres liv. Nu kommer jeg til pointen med det hele: Facebook!!

Før tog det mig mange mange timer foran computeren at snakke med og holde styr på alle vennerne far de forskellige messageboards. Nogle mere tætte end andre, men de fleste nogle dejlige mennesker som jeg stadig holder meget af.
Efter at Facebook er kommet ind i mit liv, bruger jeg stadig mange mange timer foran computeren, men det er blevet væsenlig nemmere ot holde sig opdateret og i kontakt med vennerne. Heldigvis er mine gamle Bryan White venner også på Facebook, så vi kan holde kontakt den vej.
Facebook er et fantastisk redskab for kug til at holde alle venner og bekendte fra forskellige messageboard SAMLET PÅ ÈT STED!!
Det er DET der er det fede ved Facebook. Alle er her! (med undtagelse af et par stykker). Jeg slipper for at springe rundt på diverse hjemmesider hver aften. Her logger jeg bare ind og viola!!, her er de alle!! Excellent!! Ikke sandt? Her er Joey, Patty, Arena, Annette (cheesehead), her er Jimmy Wayne/´Billy Currinton fans/Joe Nichols fans/Billy Yates Fans/Kevin Montgomery fans/James Blunt fans, osv osv. Her er mennesker jeg har mødt rundt omkring på mine mange koncertrejser, her min gode ven gennem 21 år, Lennart, her er mine gamle klassekammerater, gamle efteskoleelever, her er min familie, her er mit liv!!

Så Facebook er ikke at kimse af. Facebook er godt! Ihvertfald for mig. Selv om det nogen gange kan virke overfladisk, så bestemmer man altså selv hvad man vil bruge FB til. Man skal tænke sig om inden man ligger billeder ud. Er det noget 120 mennesker skal se? Og her har jeg også lige en kommentar: man har altså ikke 3.000 venner!! Halli hallo!..hvad er den af?..måske burde det hedder "friends and acquaintance", Venner og bekendte? Det ville være mere dækkende. For jeg er bestemt ikke "venner" med 120 mennesker, ikke nikke nej. Som før beskrevet er der virkelig nogen venner på FB, nogen, hvor mit liv uden dem, ville så meget fattigere, men der er også nogle knap så tætte venner som jeg dog holder af og bekymrer mig for, primært døve og hærehæmmede.
Så er der de gamle folkeskole og efterskole elever. Dem har jeg en fortid med, og måske en fremtid? Det er alle mennesker som har sat sit fodspor i mit liv på en eller anden måde. Og det glæder mig når jeg har sat mit fodspor i deres. På den måde bliver vi alle udødeliggjorte og værd at huske. Jeg holder af at tænke på gode tider i folkeskolen og efterskolen, holder af at se ahvordan deres liv har formet sig og følger glad med i hvad der sker i deres liv nu.
Jeg holder af alle de mennesker på min venneliste. Jeg tilføjer aldrig nogen jeg ikke kender eller ikke har noget til fælles med, og takker tit nej til invitationer fordi jeg ikke kender dem. Det er mit princip: Kender jeg dig ikke et sted fra, eller har ikke noget til fælles med dig, feks musikken, så er det: "Det var meget venligt, men nej tak.". Så hvis du står på min venneliste, er det fordi du SKAL stå der. Jeg holder af dig og det betyder noget for mig at du er der!

Så fik jeg skrevet min enetale/forsvarstale/ode til Facebook.

P.S. Og skal der lige tilføjes at min allerbedste og mest nære veninde Esther, som bor her i Århus, ikke er på Facebook. Hun har slet ikke computer!!

Facebook længe leve, med sund fornuft.

Lokal weekend

2009-08-23T17:22:00.003+02:00

Her i weekenden har vi været lokalt aktive. Har været til Tranbjerg Torvedag og se an hvem der ellers bor der. Flinke flinke mennesker. Flinke nok til at hilse.Per mødte enddog nogle af hans gamle klassekammerater som stadig bor her i byen. Det var sjovt at se dem snakke gamle dage. Nu kommer der vist flere venner på hans facebook profil :)

Per fik dog for meget fart på køretstolen over kantstenen så han røg bagover med stol og det hele. Uha, der sætte han os en skræk i livet, men heldigvis var han ikke kommet til skade og tog det hele med højt humør, for han blev hjulpet op af ikke bare mig og også en håndfuld hjælpsomme Tranborgere. Så fik vi også lige hilst på hinanden der, hva?

Der var alt hvad der hører sig en provinstby til: spejdere der sælger 2 ristede og et brød og kolde fadøl. Der var lodtrækninger og hyggemusik og håbefulde børn der prøvede at sælge deres gamle legetøj. Spark bolden i hul og vind sponsor gaver, og som prikken over i'et, et lille mini lokomotiv der alstadigt futtede rundt og rundt om en busk. Ahhhh, det er Dansk og det er dejligt.

Se billeder:

Så skal der skydes i hul

Pølser skal der til.

Fut fut fut

Og til sidst et sjældent billede af fru mor.

Søndagstidsfordriv

2009-08-16T16:45:00.005+02:00

Hvad laver man på en kedelig blæsende søndag? Jo, man rydder da op i sine cd'er. Er godt i gang med at rydde op i alle de brændte cd'er med billeder fra de sidstt 7 år. (indtil 2002 havde vi ikke digitalkamera, så disse billeder har vi kun på tryk).
Fik en masse gode grin og så nååååårhhh, hvor sødt, et utal af gange, når jeg faldt over billeder af børnene fra mens de endnu var søde og nuttede.

Så ja det sidder jeg og laver nu. Prøver at få lagt cd'erne i kategorier så de ikke så svære at finde en anden gang. Efter vi er flyttet er der nemlig en del der er "blevet væk", og nu forsøger jeg at finde ud af om det kan passe. Nå, tilbage til arbejdet, men lige et billede som er et godt eksempel på hvor skøre vi er i vores familie.

Rørstrømsk

2009-08-11T23:39:00.003+02:00

Kevin er på efterskolen og han har det herligt og er glad!
Så er mor-her også glad, men endnu gladere bliver jeg når han, forhåbenligt kommer hjem i weekenden. Jeg savner ham, faktisk mere end jeg havde regnet med. Jeg er ellers vant til at han er hjemmefra flere dage i træk når han sover hos venner, men dette her er anderledes. Måske er jeg blevet mere rørstrømsk med årene?

Mosekonens slør

2009-08-05T08:04:00.009+02:00

En smukkere morgen kan man næppe vågne op til.

Mosekonens slør over det hele.
Selve tågen kaldes "Mosekonens bryg" men "edderkoppespindene" i buske og træer kaldte min farmor "Mosekones slør", og så fortalte hun mig et sagn om en mosekone,(en kone der boede ved en mose) fra Nordvestjylland, som skulle giftes med smeden i den nærliggende landsby.
Normalt var mosekoner en slags hekse og forbundet med uhygge og overtro, men netop denne mosekone var ung og attråværdig og folkene i landsbyen holdt af hendes blidhed og skønhed.
Dengang boede ´man ikke sammen før man var gift, så smedens kommende viv boede stadig ude i mosen.Smeden følte sig som en heldig mand og for at overraske sin elskede, gik han en sen aften ud for at sige hende sine kærlighedsord til hende endnu engang inden brylluppet skulle stå. Men ak, smeden var ikke bekendt med skoven og mosens farer og han faldt i mosen og druknede. Så nu siger man at når man kunne se slør i buske og træer var det mosekonen der sørgede over sin elskede og derfor hængte sine brudeslør ud over det hele.
Jeg har altid godt kunne godt lide navnet. Det ligger godt på tungen og emmer lidt af eventyr, romantik og også lidt uhygge.

Og så lige en smuk sommerfugl der nød morgensolen på et stenhegn.

Mom-on-the-run igen

2009-08-05T00:22:00.003+02:00

Nu smutte mor lidt ud og får luft under vingerne, som sommetider kan være for tunge af hjemlige pligter til at flyve.
Mor her skal fredag et smut til Silkeborg, alene, og mødes med et par gode country venner, sove i telt , prøve cowboyhatte, spise spareribs, og høre dejligt country musik en hél dag. Skal lige tjekke om teltet stadigt er tæt og liggeunderlaget til at holde ud at ligge på.
Ville gerne blive der længere end 1 døgn, men skal skynde mig hjem lørdag morgen for at hjælpe Kevin med at pakke til efterskolen. Så det bliver nogle lidt travle dage. Men inden da skal mor her lige have det lidt sjovt, uden at skulle passe andre. Dejligt!!

Hiiiihaw!!

Sig nærmer tiden

2009-07-30T12:00:00.002+02:00

9. August er en stor dag. Der følger vi Kevin til hans første dag som efterskole elev. Det bliver en glædelig og spændende dag, men også lidt vemodigt. Vi får ham nemlig ikke at se de første 3 uger for der skal man blive på skolen. Han må heller ikke bruge sin mobil til at sende sms, kun bruge skolens tlf til at ringe hjem. Så må vi håber at Per kan høre ham i tlf.
Kevin kan endelig komme hjem på weekend sidst i august.

Vi køber tøj, sko, sengelinned, håndklæder osv. Skal have skaffet en herre cykel til max 3000, da der ellers ikke vil være penge til det hele. Hjelm er købt.

Nu er jeg spændt og glad på hans vegne, og kommer tit til at tænke tilbage til min egen efteskoletid og første skoledag. Det var min moster og onkel der sammen med min mor kørte mig derhen, for de kunne have min cykel på traileren. Det var en mærkelig dag, meget forvirrende og spændende. Håber Kevin bliver ligeså glad for sin efterskole som jeg var for min.

Læs mere om efterskolen her:
http://www.elbaek-efterskole.dk

Ferie billeder Part II

2009-07-24T22:08:00.020+02:00

Og hvad har den Klejs Næss-Schmidske familie så fordrevet tide n med siden bloggen her ikke er blevet opdateret i et stykke tid. En lang fortælling kan gøres kort ved at skitse det lidt op her.

Uge 28 har vi bare været hjemme. det er mest blevet til solbadning i haven og hygge foran tv'et når vejret har været l...! Og et besøg i Den Gamle by ( se sidste blog indslag)

Uge 29 var vi så heldige at være på camping på Mols Camping ved Ebeltoft hvor vi lånte min far og hans kones flotte campingvogn. Den var pæn og stor så vi manglede ikke noget. Vejret viste sig fra den pæne side med kun en enkel regnskylle om onsdagen, så der blev både grillet, badet i campingpladsens pools and leget turister i den smukke Ebeltoft by. Torsdag havde Danny fødselsdag og blev 11, så det blev fejret med flag rundt om vores plads og en fræk kagemand bestilt fra en hvis bager ved havet. Fredag var vi hjemme igen og så gik weekenden med at glæde os over at vi nåede hjem inden det dårlige vejr for alvor satte ind.

Uge 30 var Per og Kevin ikke hjemme. De tog begge to afsted, Kevin til sommerhus i Hirthals med hans ven Ebbe og dennes forældre, og per hjem til sin mor i Løgstør. Så kunne jeg få lidt aflastning fra at hjælpe Per med forskellige ting. Det var dejligt. Per kom hjem i dag og Kevin kommer hjem i morgen.
I denne uge har Danny og jeg nået at købe lidt som kevin skal have med på efterskole når han starter d. 9 august, været i biffen med min veninde Esthers datter Maria og bespise en flok sultne teenagere som Mickey tog med hjem eller mødtes med mig i byen en gang imellem for at jeg skulle fodre dem af. (Han var hos sin ven Benjamin næsten alle dage. Vi fik set par dvd'er, luget lidt ukrudt og pottet mine potteplanter om. Idag var vi i en guitar butik som Danny havde set sig forelsket på, og der gik han og savlede og prøvede dem af. Nu har han fundet en til 7000 kr som han vil spare op til. Uha!!

Lidt billeder:

Uge 29, camping v Ebeltoft:(Der er selvfølgeligt mange flere billeder, men dem er der ikke plads til)

Morfar kom på besøg med sin bike!!

..og vores hovedløse barn

Vilde hindbær

Torsdag: Fødselsdag Danny 11 år

To brødre

Så er vi hjemme

2009-07-18T01:00:00.001+02:00

..efter en dejlig uge i campingvogn på Mols Camping. Godt nok har ungerne slåsset lidt og været rigtig trælse med at irritere hinanden, men jeg tror det kommer af at være så tæt sammen i så lang tid. Drengene er jo vant til at underholde sig med computere og tv, så det kræver lidt ekstra af dem at være så sociale i hele 5 dage. Billeder kommer op i løbet af weekenden.

Ferie billeder Part I

2009-07-12T00:56:00.009+02:00

Så har hele familien ferie. Børnenes ferie startede godt nok lidt før, men der er først rigtig ferie når mor her også har det og det havde jeg fra i lørdags i sidste uge. De to store drenge har ikke været så meget hjemme, men har besøgt kammerater og sovet der flere dage i træk, og kommer kun hjem for at hugge en bid mad i køleskabet, tage et hurtigt bad og hoppe i tent tøj, og så afsted igen. De nyder den frihed de har til at gøre hvad de har lyst, når de har lyst. Så det har kun været Danny og jeg der har været på ture ud af huset. Her er nogle billeder fra vores feriedage. ( I kan nok se at jeg godt kan lide at tage lidt anderledes motiver, for jeg fotograferer det der fanger min øjne og ikke det man kan købe på et postkort.

Danny hjælper med at lave grill-spyd til grillen.

Sculptures by the Sea

Vi besøger morfar og Joanna i deres campingvogn, som vi snart skal låne og bo i, i en uge.

Den Gamle by

Danny og jeg spiser på XL i byen, hvor man kan få kænguru. Vi vælger dog uskyldige Spareribs.

Og man har ikke haft sommerferie i Århus uden at have leget med skum ved Agnete og Havmanden (Til facebook læsere: video nedenunder..kan også ses på min Facebook side i mine billeder)

Campistbarn

2009-07-02T14:10:00.002+02:00

Dengang i 80'erne var det meget moderne at være campist. Man pakkede bil, børn, hunde og bagage ind bag i sin stationcar og koblede camplet eller campingvogn bagpå og tog ud i det blå. Jeg var en rigtig børnecampist. Jeg har ikke tal på hvor mange gang vi børn har siddet bag i volvoen og haft kvalme over vores hundes dårlige ånde og de mange bakker i det danske landskab. Når vi kom til campingpladsen, skulle campletten foldes ud og alting sættes på plads. Mor og far knoklede, mens jeg stod klar med pløkker og hammer, og min lillebror trak bukserne ned og tissede lige foran naboens fortelt. Ahh..det var livet!!

Hele den uge løb jeg rundt i bare tæer og legede med børnene fra de andre vogne. Nogle gange badede vi ved stranden, byggede sandslotte og drillede hinanden med at gemme hinandens sko og sandaler i buskene. Jeg blev knaldbrun, fik mange myggestik og brændte mig på brændenælderne og synes det var uhyggeligt at gå på fællestoilettet om natten (tænk nu hvis der kom en børnelokker?), så jeg vækkede altid min far så han kunne følge mig derhen. Han tog tålmodig sandaler på og den store lommelygte i hånden og ventede pænt udenfor mens jeg tissede. I det hele taget var camping ugen en kærkommen lejlighed til at bruge mere tid sammen med min far. Det var os der handlede ind og gjorde rent i teltet. Om aftenen gik mor og lillebror Jimmy altid tidligt i seng, så far og jeg sad oppe og spillede 500 i myggelysenes skær. Da jeg var blevet helt god til det, holdt han op med at lade mig vinde og så var det kamp på liv og død. Jeg åd slik og far fik en øl, og solen gik ned bag campingpladsen. Ahh...det var livet.

En camingsommer kedede jeg mig så grusomt at jeg besluttede at tage på tur alene. Jeg havde fået min cykel med så jeg kunne bare smutte derudad landevejen. Jeg husker stadig fornemmelse af frihed og fred. Som barn skulle jeg hele tiden en masse og havde en masse pligter derhjemme hver dag. Men på campingferien havde jeg FRI og kunne være barn igen, og det skulle udnyttes til fulde. Jeg kunne cykle mange kilometer og jeg fór aldrig vild. En god stedsans er en fordel når man, ligesom jeg, elsker at drage afsted alene. Min gode stedsans har jeg stadig gavn af som voksen, og gør at jeg kommer vidt omkring uden at være bange for ikke at kunne finde tilbage. At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen..det er så sandt, så sandt!! Ahh..det er livet.

Nu skal vi så campere igen i år, denne gang ikke i hytte men i min fars og hans kones campingvogn. Jeg glæder mig over at vores børn også elsker at campere og at de som campistbørn også får mange gode campingminder med sig ud i livet.

En camplet før den bliver foldet ud.

En almindelig død

2009-06-30T11:28:00.004+02:00

Midt i alt hurlumhejet med Michael Jackson The King Of Pop's død må jeg sidde og ryste opgivende på hovedet og rulle med øjenene.

Lad dog manden for en gangs skyld få lov til at være normal. Lad ham dø en almindelig død. MJ døede af hjertestop pga langvarig overdrevet medicinmisbrug og så er den potte ikke længere.

Men medier, familie og fans ønsker absolut at MJ ikke bare i livet skulle være herotisk men også dø en herotisk død. At blive slået ihjel emmer trods alt lidt mere af berømmelse end et ganske almindeligt kedeligt hjertestop. Lad dog manden være død i fred, og pris jer lykkelige over at han i det mindste døede hjemme og ikke faldt om foran pressen og brækkede næsen i fliserne.

MJ var og vil altid være et musik ikon, og det uanset om I (Jeg) er fan eller ej.

Kære verdensborgere, så fat det dog: MJ blev IKKE myrdet, men var offer for sit eget liv med medicinafhændighed, som mange andre verdensborgere desværre også dør af. MJ's krop kunne ikke mere og hans hjerte valgte at stoppe. Længere er den ikke. Ingen hjertemassage, ingen mirakelkur og igen medieomtale kan omstøde dette.

For mig døede MJ af hjertestop punktum finale og lad os begrave ham, fælde en tåre og lytte til Man In The Mirror og tænke at han, trods mange stejle bakker og giftige fælder, fik et rigt og indholdsrigt liv.

Amen

En MEGET stolt mor!!

2009-06-26T11:04:00.010+02:00

Mor her har to gode grunde til at være stolt og lykkelig på to af mine børns vegne.

Kevin dimmiterede fra 9 klasse i onsdags og fik super flotte karakterer. En masse 10 taller på række, hvilket svarer til ca. 11 på den gamle skala. SUPER flot klaret af ham, og han har sgu fortjent det, for det sidste års tid har han knoklet flittigt både i skolen og med lektier.
Det var en meget glad og stolt dreng der modtog sine eksamenspapirer i onsdags.

Her er et par billeder fra aftenen.

Først reception med sandwich og rosé vin. Klassen kigger på gamle billeder fra de 10 år de har gået i klasse sammen. Kevin i blå t-shirt.

Eksamen beviset overrækkes og Kevin giver knus til klasselæreren Pia

Hele 9.b fotograferet sammen

I går torsdag var der så endnu en grund til at være stolt af én af mine sønner. Danny spillede trommer til sommerafslutningen i hans SFO Spættevejen. Det var to numre, ét fra Whitesnake og et andet fra Jimi Hendrix. Han gjorde det SÅ FLOT!! Han havde bare helt check på det og slet ingen fejl. Selv ikke da en fodbold ved et uheld faldt ned i skødet på ham, blev han bragt ude af takt, og han bevarede fatningen hele tiden. Faktisk så han ud som om han aldrig havde lavet andet end at spille trommer. Han var bare SUPER dygtig. Og det er ikke bare en mors praleri, men en inderlig glæde over at Danny får lov at opleve denne sejr. Han er jo hørehæmmet og har ADHD, så han har om nogen brug for at opleve at vinde og føle at han kan gøre noget super godt. Jeg var rørt til tårer mens han spillede og jeg fik filmet begge sangene. Du kan se den ene (Whitesnake) nedenunder. Det var en meget stolt og glad Danny der tog hjem sammen med mig igår aftes. Og hans forældre kunne ikke have været mindre stolte.
Det tager noget tid for videoen at starte men den er værd at vente på. Bassisten hedder Andreas og har gået på Fuglebakken før, og guitarist og sanger er Kristian, en pædagog på Spættevej.
Han har bare en kanon god stemme og er desuden rutineret musiker.

Hvem er de børn?

2009-06-17T08:28:00.001+02:00

Ham her lå ude i haven en varm solskinsdag..under et tæppe!!
Han ville ikke lade mig tage et billede, men dette her smug-tog jeg alligevel.
Tosset..under et tæppe i 25 graders varme????

Ham her er da endnu mere underlig!! Han var også ude i haven, men havde nu ikke noget imod at blive fotograferet. Adr!!!

Og for at det ike skal være løgn, så stod ham der den lange weirdo disco-lømmel her inde i stuen.
Har man set mage??
De børn er sgu da underlige! Gad vide hvor de har det fra? Høøøøm høøøm ;0)

Travle tider

2009-06-11T14:40:00.004+02:00

Uha, det er travle tider i det Klejs Næss-Schmidtske hjem. Der bliver arbejdet fra morgen til aften. Både mit eget job på aktivitetscentret men også herhjemme hvor vi stadig er ved at indrette vores nye hjem. Foldegardiner, persinner og rullegardiner skal sættes op, ny opvaskemaskine monteres (vi ELSKER den!!) og møbler samles og flyttes rundt på. De fleste vægge er stadig tomme, for jeg har ikke kunne bruge boremaskine pga flytteskaden i min højre arm, ryv og skuldre, men det er blevet klart bedre nu.

Drengene har også travlt med deres eget liv.
Dannys nye aflaster har desværre valgt at sige op da han ike mener at han og Danny har nok til fælles til at han kan gøre sit arbejde godt nok. Det er vi naturligvis kede af for han var en god aflaster, men vi må respektere hans beslutning. Danny er naturligvis ked af det forstår det ikke helt, men vi har forklaret ham at det ikke er fordi aflasteren ikke kunne lide ham, tværtimod, men fordi de var for forskellige. Så nu skal vi til at lede efter en ny aflaster. Jeg er helt udmattet ved tanken om at skulle starte forefra igen med jobsamtaler (det er jo mig der ansætter den nye aflaster)..øv nej.

Mickey har travlt med alt muligt og er glad for at skolen snart er lukket for sommeren. det skal ikke være nogen hemmelighed at han ikke er så vild med at gå i skole. Han vil hellere være sammen med sine venner og snakke og hygge sig. Nu er der heldigvis ikke så langt tid til skolernes ferie starter.
Jeg har desuden lovet ham en mountain Bike her sidst i juni så det ser han frem til

Kevin er inde i en stresser periode med mundtlige eksamer, det skriftlige var overstået i Maj , og de mundt lige er her i Juni. Han har været afsted til fysik eksamen her i dag og klarede det flot selv om han trak det emne han vidste mindst om og som hans farfar der er efterlønnet fysiklærer, desværre heller ikke vidste så meget om. Kevin og hans klassekammerat var nemlig ude ved farfar et par dage for at blive rustet til fysik eksamen. SDet har sine fordele med en lærer-farfar.
Nu er der kun én eksamen mere, så kan Kevin ånde lettet op og glæde sig til dimensionsfesten d. 24 juni og herefter FERIE!!
Selv har jeg først ferie fra uge 28, men tiden går jo hurtig og inden vi får set os om har jeg ferie..HURRA!!
1. juli får vi vores eget Internet så der er det slut med at "låne" ustabilt trådløs fra naboen og så får jeg mere tid til at opdatere bloggen. :)

Nu skal jeg støvsuge hele huset for i morgen kommer Dannys klasse på besøg til morgenmad. Bagefter skal Danny hen til frisør-Hanne og klippes i en "firser-frisure". Aner ikke hvad han mener, men det bliver jo spændende at se..hehe (*indsæt nervøs latter*)
Nå jeg skal have gang i Hoover.
Ciao og på genlæs.

Intens smerte og nydelse på samme tid

2009-05-29T22:39:00.005+02:00

Har ligget på maven med hovedet ned i et hul, mens en fremmed mand med bløde hænder har ført mig gennem både intens smerte og nydelse på samme tid. Den fremmede mand som har lagt sine hænder på min halvnøgne overkrop hedder Simon og er såmænd min fysioterapeut. Simon er knagme dygtig. Jeg var helt væk i de 10 min jeg overlod min stakkels ryg til ham. Jeg er stadig ikke kommet mig over min flytte-skade som har forfulgt mig i næsten 3 uger nu. Jeg skiftes mellem at have så ondt at jeg får tårer i øjene og at være så dopet af de ultrastærke piller at jeg kan falde i søvn nårsomhelst hvorsomhelst. Fysioterapeuten har skældt mig ud for ikke at passe på mig selv og lade opvask være opvask og bedt mig spise rugbrød i flere dage så jeg ikke skal belaste min arm, skulder og ryg med tunge gryder og pander. Jeg SKAL lære at lytte til min krop og sige fra når jeg har meget at lave og især nu hvor jeg har den skade, som såmænd er et par ribben både i bryst og ryg der er trykket ind og sat mine nerver i klemme.Fysioterapeut igen i næste uge. Jeg glæder mig allerede, selv om det også gør naller!!
Så i dag fik vi bestilt pizza og opvasken bliver stående indtil imorgen, så kan Per tage den!

Forkælede mig selv med at købe nyt sommertøj idag og i morgen er det mit hovede der skal plejes hos Hanne, min faste frisør gennem 15 år. Hun giver en god hovedbundmassage under hårvasken og er min psykolog under klipningen, så jeg forlader salonen med et lettet sind og en forbedret selvværd!

Godnat og god pinse!

Stemningsbilleder,fødselsdag og av min arm

2009-05-22T00:43:00.010+02:00

Uha det er længe siden. Vi har kun sporadisk Internet her for vi "låner" trådløs fra naboen indtil vi har råd til at oprette vores eget om en uges tid.
Der er ellers sket en masse her i de sidste par uger.
Kevin-drengen har haft fødselsdag 19 maj og blev såmænd 16 år. Ikke til at fatte og det er ekstra underligt for mig for jeg var nemlig 16 da jeg flyttede hjemmefra. Ung ja, men moden nok. Men Kevin-drengen kan vist ikke klare sig helt uden mor-her. Heldigvis da, for at se sin førstefødte på vej til at blive voksen kan både fylde en med stolthed og smerte.

Apropos smerte, så har jeg været uheldigt. Jeg har smerter i højre hånd, skulder, skulderblad og i højre side af brystet, og ryggen. Det blev værre og værre siden i søndags og så måtte jeg gå til lægen som undersøgte mig fra top til tå, med hjertediagram og røgent fotografering. Det viste sig at jeg har overanstrengt mig alt for meget i forb. med flytningen og har fået trykket to ribben under kravebenet ind, med nerver i klemme til følge. Derfor de store smerter og følelsesløshed i højre kind samt migræne. Så nu har jeg armen i slynge og må spise nogle stærke piller som gør jeg hel groggy og sender mig i dørken på nul komma fem. Håber jeg kommer op til overfladen før jeg skal til den fysioterapeut som lægen har lavet en henvisning til. Æv æv..kryds fingre for at jeg snart får det bedre.
Her er nogle billeder, først stemningsbilleder fra hus og have. dernæst lidt fra Kevin-drengens stille og rolige men hyggelige fødselsdag.
God fornøjelse!

Vi spiller "Build-a-Burger" spil!!

Havebord

Skuret alias mors værksted

En buket fra Esther og Allan

En Smiley på fliserne? (aftryk fra spand)

Mors syren træ. En livsdrøm

Titanic sokker (strikket af Esther mens hun så Titanic)

En glad 16 årig.

Farmor kom til middag

Have nusseri

2009-05-10T23:58:00.003+02:00

Har nusset i haven. Nusset hårdt, for der skulle luges mellem fliser med hård hånd. Jeg er helt øm i højre skulder af at dræbe ukrudt, men ej hvor ser det pænt ud uden. Fik gode venner på besøg, Esther og Allan og deres datter Maria. Hyggede os og snakkede og blev enig med Allan om at den der underlige plante der ligner en død ananas, altså bare skal væk!! Skal have klippet busk, igen!! Jeg har fået indrettet skuret som et lille værksted. (Billeder kommer senere)Sådan går tiden her i Tranbjerg med at vågne op om morgenen og blive glad over sit nye hus, sit superflotte køkken og sin dejlige have. Jeg elsker at bo her, og det gør resten af banden også. Der er lovet sol og varme i morgen, så jeg skal..ja gæt! Jeg skal i haven.

Hilsen fra Tranbjerg

2009-05-06T09:59:00.004+02:00

Hej alle.
Stjæler lige lidt privattid på arbejdet til at sende en kort hilsen. Stadig intet Internet, stadig ingen telefon og kun sparsomt med belysning ude i vores hus i Tranbjerg. Men vi elsker at bo der. Selv børnene er faldet godt til og har inviteret kammerater hjem. De to store er ved at lære bus og tog systemet at kende og jeg må sige at de er blevet super dygtige til at finde ud af det. Der har været lidt begyndervanskeligheder (wow, langt ord) med morgen- og hjem taxa til Danny, så jeg har været nødt til at følge ham i skole både mandag og tirsdag, ca 1 time med 2 busser, øv, men idag lykkedes det at få ham rigtig afsted med taxa. Hurra!!
Ellers har jeg travlt derhjemme. Der er stadig en del flyttekasser hist og pist men det begynder at ligne et hjem. Og et hyggeligt hjem. Der skal dog lige købes nogle få kommoder. badeværelse ting, tørrestativ (Tranbjerg er en tørrestativ tom by)og nogle dimser til at sætte ind i reolen så vi kan få hylder ind. De er simpelhen forsvundet under flytningen. Utroligt som sådan et par dimser kan have så stor betydning. Og så skal der sættes lamper op, købes fjernsynskabler til drengenes værelser (40 meter lange, yup, du læste rigtig!) samt ordne diverse ledninger og stikkontakter. Først Internet og telefon og siden skulle der gerne komme opvaskemaskine til også.
Pyha, det er et værre rod at flytte og det tager sikkert lidt tid inden vi er færdige.
Nå men: back to Work og håber jeg får mulighed for at komme online igen i starten af næste uge. Ellers må I hygge jer og sende et par kærlige tanker til os her i Tranbjerg.

Ugens vise ord

2009-04-27T07:00:00.004+02:00

"Man kan ikke lave alting med kun én hånd"

Danny Klejs Næss-Schmidt

Non-stop & hvad komfuret gemte.

2009-04-26T00:57:00.006+02:00

Mor her har travlt. Jeg knokler fra 9 morgen til 9 aften hver dag, for at nå det hele inden torsdag, hvor det er store flyttedag. Eftersom Per er syg er jeg helt alene om det hele. Så det er på med vanten. I dag har jeg gennemtrævlet køkkenet med klud og svamp. Hvad der dog kan gemme sig under og bag et komfur. Vi har et der er skruet fast på gulvet med en vippesikring, komfuret kan derfor ikke flyttes før det er skruet fri og den var megasvært at få skruet af ene mand, men af kom den og adr!! Det så ikke for godt ud der bagved. 11 års skidt og møg! FY FØJ!! Men nu er det heldigvis væk. Pyha!
I morgen arbejder jeg videre. Har et par møbler der skal skrues af og sættes til skrald, en kummefryser der skal tømmes og afrimes, et par vinduer der skal vaskes, lofte der skal skures og gulvlister der skal gåes efter med en klud. Toilettet skal lige tip top afkalkes og cleanes. Køkkenskabe må vente til onsdag aften.
En skam jeg er nødt til at gå på arbejde, når der er en masse at lave herhjemme. Timerne vil ikke rigtig slå til, når jeg både skal på arbejde, købe ind, lave mad, vaske op, bruge tid til Danny, hjælpe Per, pakke og gøre rent, dag ud og dag ind. Men nu nærmer tiden sig heldigvis til flytningen.Indskudslån underskrives mandag og nøglen fåes torsdag.
HURRA!!

Mickeys konfirmation

2009-04-23T22:43:00.022+02:00

Så fik jeg endeligt lidt tid her i flytterodet til at få billeder fra kameraet over på computeren.
Mickey havde jo konfirmation i søndags. Han blev konfirmeret i Fredens kirke her tæt på hvor vi bor, med efterfølgende buffet i kantinen på mit arbejde. Esther kom lørdag og hjalp mig med at handle, sætte borde op og pynte. (Hun er en skat!)Vi havde skaffet en køkkenhjælp, så jeg også kunne slappe lidt af og det har jeg ikke fortrudt. Det hele kørte bare perfekt. Altså lige bortset fra at vi kom for tidligt til kirke og tolken ikke rigtig var klar over at han faktisk skulle blive efter kirken, men der faldt dog hurtig på plads. Mickey havde en dejlig dag og han var tydeligt glad for at familien var samlet sammen med et par gode venner.
Men jeg tror billederne vil sige det hele, så her er de:
(Der er selvfølgelig mange flere, men de kan jo ikke alle være her)

Døverækken venter pænt i kirken.

Mickey i flot blå skjorte og sort vest.

Morfar og Joanna uden for kirken.

Den flotte konfirmand

De to store brødre.

Tre flotte fyre!!! Danny, Mickey & Kevin

Så pakkes der gaver op

Nææh en bærbar!

Værsgo og spis

Min søde veninde Esther

Charmetrolden Max var lige ved at´stjæle al opmærksomheden fra konfirmanden

Så holdes forældrenes tale til konfirmanden. Det er mig i sort.

Fætter Casper. kusinerne Dea og Camilla og Onkel Steffen

Farmors tale

Så skal der synges

Lidt sjovt skal der til

Påske? Hvad er det?

2009-04-10T20:40:00.003+02:00

Påske? Hva' er det?..Jeg laver ikke andet end at rydde op, sortere, smide ud, forære væk og pakke ned.

Blev lige kastet 20 år tilbage i tiden da jeg gik i kælderrummet.Fældede tårer over gamle dagbøger og smilte af søde kærestebreve.Sank ned på en gammel sækkepude og læste gamle Daffy tegneserier fra 60'erne, som jeg har fået fra min biologiske far. Daffy er sgu' for sej!! De blade skal IKKE ud!!

Esthers mand Allan var her i dag for at hjælpe os af med nogle gode gamle vinyl plader. Han smilte over hele femøren af de gamle ABBA plader og singlen fra Sinead O'connor, "Nothing compares to you"...åh ja hvem husker ikke den smukke sang sunget af den smukke skaldede kvinde med tårer på kinderne. Suk! Man blev helt nostalgisk.

Nu mangler vi bare at den enorme kasse med Duplo lego som Max har bestilt hos os, bliver hentet af hans forældre!

Østerby Allé 220, Tranbjerg J

2009-04-05T23:09:00.008+02:00

Haves: Hyggelig men slidt 4 vær.lejlighed fra 60'erne, renoveret i 80'erne.
Lejligheden er beliggende på 2. sal med smuk udsigt til legeplads og fællesarealer.
Stue med adgang til overdækket altan, køkkent af ældre dato med meget lidt skabsplads og ingen mulighed for montering af emhætte eller opvaskemaskine.
Lillebitte badeværelse med trin-badekar og løbende toilet. Skimmelsvamp følger gratis med.
Desuden er de gamle døre fra 60'erne så gennemrådne at der ikke kan påmonteres dørhåndtag.
Der er et lille børneværelse, samt to andre værelser af pænt store størrelser med flotte nye plastikvindueskarme.
Der bliver indlagt nyt elvarmesystem i oktober 2009, hvilket vil medføre massiv håndværkergennemgang fra 7.30 til 15.00 med dertil hørende rod og gennemtræk fra huller i mure og gulv i op til 2 måneder.

Værs'go og spis.

Fåes: Rækkehus beliggende i sydlige del af Århus, forbavsende tæt på stort indkøbscenter med bank, apotek, dagligevarebutikker, busstopsted og alt hvad hjertet kan begære.
Huset, som ligger i enden af rækken, er på 110 cm2 og indeholder: Køkken/ alrum med god plads til spiseplads og med nye køkkenelementer af hvidt og sort træ samt "marmor" bordplader,masser af skabsplads, stort køleskab og skabsfryser, emhætte og komfur med kogeplader. Opvaskemaskine kan installeres.Fra køkkenvinduet er der udsigt til stor dejlig fodboldbane samt legeplads med nyere legeredskaber.
Direkte adgang til stue på 29cm2 med vinduer hele langs den ene side. Fra stuen er der adgang til dejlig gårdhave med sol fra middagstid til hen ad aftenen.Lidt ukrudt kan forefindes. Udeskur med god plads til haveredskaber og cykler.
Badeværelset er af lille størrelse med badekar og brus, toilet, håndvask samt mulighed for montering af vaskemaskine.
Der er en entre på 13 cm2 med skabe, og indgang til 3 pæne værelser. To små værelser på 10 cm2 samt et større på 18 cm2, der har indbygget skabe. Overalt er der nymalet og gulvene er blanke og pæne.

Fællesvaskeriet ligger blot 50 meter derfra.

BONUS INFORMATION!!!Der er dørhåndtag i alle døre!!

Indflytningsklar 1 maj!!

For satan da...gæt hvem der har sindsygt travlt??? MIG!!! Konfirmation og flytning på blot fire uger. Og jeg står for det hele selv, da Per ikke har kræfter til noget.

Jeg kan altid slappe af til sommer. Men er der nogen der skulle kede sig og få lyst til at give et nap med at pakke ned, så tøv ikke, kom straks, løb!!

Klar parat start!!!

Her er nogle billeder af næsten alle rum. Badeværelset kunne man ikke se ind i og stuen glemte jeg at fotografere. Mht til køkkenet var det kærlighed ved første blik. Det bliver jo mit rum, så jeg glæder mig til at komme igang i størrer omgivelser.

Billed 1: fordøren. 2,3,4: køkken/alrum, 5: skur i haven, 6: sødt træ i haven, 7: det største værelse som Mickey og Danny skal dele, 8: Kevins værelse, 9: Det bette værelse som vi på en eller anden måde skal have proppet en dobbeltseng ind i.

Øko jeans..a hva ba?

2009-04-03T22:17:00.003+02:00

Var med mellem sønnen Mickey inde og shoppe i går. Tøj til konfirmation og blå mandag. Fandt et par "herre-fede" bukser, som sønnike straks forelskede sig i. Dyre var de, 1000 kr..uuuha, svimlende..men okay han kan også bruge dem blå mandag og derefter. De sad som var de designet til ham, så dem købte vi. Og så var der lige en bonus ved købet: det er organic econology cotton..altså organisk økologisk bomuld..hvad sejt er det lige? Vores første øko tøj..men måske ikke det sidste?

Lys og mørke

2009-03-29T21:45:00.003+02:00

Så gik den weekend. Med en travlt indkøbs-fredag, en mørk lørdags aftenstime, en time tidligere op pga sommertid og en hyggelig søndag i selskab med gode venner.

I dag kom vores gode venner gennem 16 år, Esther og Allan, på besøg.
Hver gang jeg ser dem, bliver jeg simpelhen så glad. Vi kender hinanden ind og ud, og der er intet jeg ikke kan fortælle dem, mine to gode venner.
Jeg kan være 100% mig selv sammen med dem, og de kan lide mig præcis som jeg er, med gode og mindre gode sider.
De er de eneste jeg vil lukke ind selv om jeg var træt, syg, svedigt og hele huset sejlede. Ringer de på, bliver de altid lukket ind. Ringer de midt om natten og har brug for hjælp, kommer jeg straks, om jeg så skal løbe hele vejen.
Jeg kan mærke hvordan vores venskab gennem årerne vokser sig stærkere og større og hvordan det udvikler sig. Vi er der altid for hinanden, også når vi har det svært eller har brug for at blive muntret op. Mit liv ville være så meget fattigere uden mine to gode venner.
Esther havde fødselsdag igår, så selvfølgeligt skulle hun have en blomst og en lille gave. Også for at hun skal vide hvor meget jeg sætter pris på hendes venskab.
Håber jeg fortæller og viser det tydeligt nok og at vores venskab må vare livet ud.
Jeg kan sagtens forestille os to gamle damer sidde og mimre over en kop the, mens vi kigger på billeder af børnebørnene.

Her en en lille video fra vores mørke lørdagstime i "Sluk Lyset" kampagnen.
Vi valgte at flotte os og slukke lyset allerede kl. 20, så vi var mørklagt i halvanden time indtil kl. 21.30. Det var mørkt, men hyggeligt med alle de stearinlys tændt. Så skider jeg på at stearinlys ikke er sundt for indeklimaet.

Spiseseddel-Trøstespisning

2009-03-25T09:09:00.000+01:00

Kom forbi en såkaldt spiseseddel, der står uden for kiosken og butikker med forsider fra aviser. Der stod: "Linda fra X-Faktor: Jeg trøstespiser"
Jeg tør vædde på at mindst halvdelen af dem der læser spisesedler tænker: "Arv..det gør jeg altså også, men at hun tør indrømme det!".

For det kan da ske jeg bliver depri og skal trøste mig oralt med lidt til at berolige mit indre uro. Det kan være at jeg har været særligt stresset, eller at jeg har "det røde", så står mit indre mentale flag kun på halv og trænger til et sukkerchok for at komme på hel stang igen.
Men det kunne jo også være at man bare slåsser med en sød tand, der gør at man kortvarigt tror at alt det der smager godt desværre er usundt, og at man derfor får dårlig samvittighed over at have spist en hel pose skumbananer på én gang.
Det ved jeg jo godt ikke passer. Der er masser af sundt lækkert snacks der kan få mine tænder til at løbe i vand, men netop denne ene "røde" uge om måneden syntes min sunde fornuft at være forduftet mere eller mindre. Jeg drømmer ikke om søde saftige røde æbler, men om en stor pose blødt Matordormix frisk fra fabrikken..og chokolade..ak og ve!!
Sikket et held jeg kun har én "rød" uge om måneden, ikk?

Måske man skulle lave en forening? Foreningen for Trøstespisere? Jeg kunne være formand og Linda fra X-Faktor kunne være æresmedlem? Ide?

I sol og blæst

2009-03-22T16:47:00.007+01:00

Danny og jeg var i dag ude på en 2 timers lang travetur ude i det solskinsrige men blæsende forårsvejr.
Hestene på ridebanen fik også lige et besøg og det kom der disse billeder ud af.

Naturens gang

2009-03-20T15:19:00.004+01:00

Måge tager solbad ved broen i Århus Midtby.
Måge styrtdykker ned i Århus å.
Måge kommer op med fisk i næbbet.
Fisk???? I Århus Å, i midtbyen??
Måge spiser fisk levende..adr!! Men det er jo naturens gang.
Vi var blot heldige at være øjenvidner til denne særlige oplevelse, i dag da vi var på en lille bytur, Danny og jeg, og jeg havde heldigvis kameraet med i tasken, og det kom der denne lille film ud af:

Vi var desværre nødt til at uploade filmen på youtube, for af en eller anden grund vil videofremviseren her på bloggen ikke virke.

Tegnefestival i Horsens

2009-03-15T18:14:00.005+01:00

Lige nu for tiden er der gang i DM i tegning.
Bl.a starter tegnefestival i Horsens 18 april. Så det er der I kan finde Danny og jeg nogle dage. Det skal nok blive spændende for ham, og måske give ham inspiration til nye tegnemetoder.Men vi deltager først fredag d. 24 april og lørdag d 25 april for d. 18 april er vi ved at gøre klar til Mickeys konfirmation som er d. 19 (Indbydelser er på vej)

Læs mere her: Tegnefestival

Svumlende hjerte

2009-03-13T19:11:00.004+01:00

Hvad gør man når ens store teenagersøn kommer ind og krammer én varmt og siger at han elsker én og at man er er hans store forbillede?
Man står der med svulmende hjerte og mærker tårerne vaske kinderne.
Mine børn er det dyrebareste i verden for mig og jeg elsker dem mere end selve livet!

Blockbuster..Chokbuster

2009-03-11T00:09:00.004+01:00

Mærkelig oplevelse jeg havde her før weekenden, da Danny og jeg ville låne 3 dvd'er for 120 kr i 5 dage. Da vi stod og skulle til at låne dem, var ekspidenten så venligt at råbe: "Du har valgt Saw fem, Boog & Elliot 2 og Burn After Reading. Er det korrekt?".. Folk smilte venligt til mig on en jævnaldrede dame kommenterede at Burn After Reading var god, og en yngre herre nikkede bekræftende.
Ja for pokker, men behøver alle i Blockbuster vide hvad jeg har lånt.

Jeg forestiller mig Lars Løkke Rasmussen i Blockbuster for at låne dvd'er.
Ekspidenten råber " Lak og Læder, Pigespejderne på Nudistlejr og Lystige Lola 2, er det korrekt?"

Måske skulle man leje nogle frækkere titler næste gang...bare for at chokere!

Update Per: en ommer

2009-03-10T17:26:00.002+01:00

Nogle af jer ved hvor utilfreds jeg har været med Pers medicin, da jeg har kunnet se hvordan det bare gjorde ham mere og mere syg for hver dag. Jeg har raset og bandet og svovlet over at Per skulle blive ved med at tage det gift der ikke hjalp men tværtimod gjorde det værre dag for dag. Igår var han til kontrol på hospitalet, og endelig, ENDELIG kunne lægen også se at de skide piller ikke hjalp en disse. Så nu er han stoppet med dem og får nu nogle andre. Jeg tuede da jeg hørte det...endelig! Det er pinefuldt at gå og se sin mand blive alngsom forgiftet uden at kunne gøte noget og uden at nogen tror på én. Så både Per og jeg græd af lettelse. Nu er han på noget andet medicin, og den er jeg frisk på at han prøver. Så håber vi at det hjælper mod hans hovedryk og ansigtsskæring and den mærkelige måde han er begyndt at trække vejret på. Jeg har sovet ad h...til om natten pga jeg kan mærke at han fra tid til anden hiver efter vejret. Jeg har sovet langt bedre de sidste par nætter end de sidste 2 mdr. Nu må vi se om ikke det går fremad. Kryds fingre.

Og så er jeg igang med at tænke indbydelser til konfirmationen. Så mon ikke I snart har et brev/kort med posten. Husk at reservere datoen allerede nu: 19 april.

Hug'n pop

2009-03-07T19:22:00.005+01:00

Hug'n

pop..i en lidt alternativ udgave af James Blunts "1973"
(Husk lyd på)

Audistiske bjørnetjenester???

2009-03-03T07:06:00.000+01:00

Vi er en meget livlig familie. Når vi spiser sammen går det ikke stille for sig. Der bliver snakket, pjattet og diskuteret ved bordet. Emner kommer op at vende. Med to teenagere i huset kan bølgerne godt gå højt, men aftensmad foregår dog mest i fred og fordragelighed, men kedeligt er det ikke. Ved morgenbordet er vi dog trætte og derfor noget mere stille.

Dog fik jeg et chok her ved morgenbordet i morges, hvor jeg lige skulle læse noget op fra avisen:
"Kulørte støvler strengt forbudt i Kents debut" stod der i en kreativ reklame for de kommende Superliga kampe. Jeg tænkte at det jo rimer ganske flot med forbudt og debut.
Meget kreativt af reklamefolkene, roste jeg højt.
Men så måtte Kevin-drengen lige rette på mig og så var det at jeg fik et chok!!

Det var ikke så meget det at kulørte støvler var forbudt, men mere det at jeg er blevet snydt.

I 37 år, ej ihvertfald så længe jeg har kunne tale lange sætninger, har lærere, pædagoger og hørende omgangskreds snydt og bedraget mig og gjort mig en bjørnetjeneste:
De har undladt at fortælle mig at "debut" faktisk udtales " debý "!!!!! Jeg er i chok!!!
Hvorfor Fanden har ingen fortalt mig det før?
Hvorfor har de hørende ikke sagt at det udtales deby og ikke debut?
Jeg ved med 100% garanti at jeg har sagt ordet hundrede, hvis ikke tusinder, af gange gennem mit liv. Jeg er aldrig blevet rette i udtalelsen af dette ord før.
Hvorfor skal jeg skånes for at lære at udtale ordene rigtig?
Hvorfor skal jeg røvrendes hele mit liv, bare fordi jeg er hørehæmmet?
Hvad forsøger de at undgå? At jeg bliver såret over at blive rettet?
Er der i virkeligheden ikke i tale om en slags audisme mod mig som hørehæmmet?

Jeg var 11 før min farfar fik lejlighed til at fortælle mig at ordet gelé udtales sjelé, og at flütes udtales flytes og at ketchup udtales ketsjup!!! Min farfar lagde ikke noget imellem og det er sikkert kun takket være ham og farmor at jeg overhovedet taler forståeligt.
Dette er kun nogle få eksempler ud af mange. Jeg har fået chok mange gange som voksen, når én har været så flot at korrektere mig for min udtalelse. For som barn af døve havde jeg mere end nogen anden brug for at blive rettet i min udtalelse. Mine forældre udtalte konstant ordene forkert, og jeg måtte tit rette på de mest almindelige ord. F.eks vidste min mor ikke at burger udtaler bøh ger, og ikke burger som i ur. Det var heldigvis et af de ord jeg ikke rendte rundt og udtalte forkert. Hurra for McDonalds!!
Noget slår mig!!Jeg bliver sikkert stadig røvrendt af hørende der vil gøre mig bjørnetjenester.
Jeg er forarget!! Jamen tænker de: "Nå pyt, hun er jo hørehæmmet, så det kan hun ikke gøre for, så skidt med at hun udtaler ordet forkert, vi ved jo hvad hun mener alligevel"??
Tænker de at jeg ikke er klog nok til at lære at udtale ordet korrekt?
At udtalefejl er lig med en skade som er umuligt at rette op på?
Jeg føler mig altså snydt...igen!! Hvor mange ord har de snydt mig for? Hvordan kan jeg vide om min næste talte sætning er fuld af udtalelsesfejl, når ingen gider at hjælpe mig?

Så kære ven, hører du mig udtale et ord forkert, så gør mig den megastore tjeneste at lad mig det vide, og hjælp mig med at udtale ordet korrekt, please? Man kan sagtens hjælpe med respekt, men det er respektløs ikke at hjælpe.

Dannys indlæg

2009-03-02T13:12:00.006+01:00

AC/DC (der mangler lige et bandmedlem, men pyt!)

Tjek!!

2009-02-28T00:37:00.001+01:00

Penge til konfirmation: ingen gæld=god betaler=rar bank=nul renter=lån fixet=hurra!!
Weekend? Ingenting ud over rengøring. Har lejet 3 film hos Blockbuster, så nu skal der dovnes!

Krydser af

2009-02-26T13:28:00.004+01:00

Det går fremad her. Med Per er det ikke blevet bedre. Han bliver mere og mere syg for hver dag det går. Han hovedrysten bliver værre, især om aftenen når han er træt. Han er igen begyndt at skære ansigt igen og have tics. Det er rent ud sagt noget l...!! Dog har Per ikke mistet sit gode humør, og vi griner sammen hver eneste dag. Jeg tror det er derfor vi stadig er sammen efter 20 år, fordi vi er gode til at grine lidt af det hele. Vi kan se det humoristiske i næsten alt. Jeg har aldrig påstået at vi er normale, her i vores lille familie...øh bøh!!
hov...Mht til læge/hospital er der udsigt til en scanning og en kontrolundersøgelse på hospitalet i uge 10 og 11. Så sker der nok noget mere. Jeg skulle hilse fra ham

Jeg hader at skulle rende det offentlige på dørene og bede/søge/tigge om hjælp og foretrækker at klare mig selv, men jeg har været nødt til at bede andre meget om hjælp i den sidste tid.
Som I ved har jeg en del ting at tænke på. Bla. min jobsituation og en masse om økonomi.
Jeg er SÅ glad for at kunne krydse følgende punkter af:

Tabt arbejsfortjeneste. Efter lidt tovtrækkeri, og kamp med en vrangvillig og meget fraværende sagsbehandler, som trak sagen i langdrag i 2 mdr, fik jeg endelig min sag bevilliget og får 12 timers tabt arbejdsfortjenste om ugen. Det betyder at jeg ikke behøver at sige op fra mit 20 timers arbejde, da jeg nu får løn for 12 timer ekstra, altså jeg arbejder 20 timer, men får løn for 32 timer. Nu kan jeg fortsætte med at have en ugenlig fri dag til at være sammen med Danny (som har ADHD) i, til møder, til det huslige og til at hjælpe Per. Jeg slipper for at være tvungen til at sige op og søge 37 timers job, mens det hele falder sammen herhjemme. Jeg er godt klar over at jeg er ankeret herhjemme og uden mig, drukner det hele. Det forpligter og giver et stort ansvar ikke bare over for mine børn men også over for Per. Skal jeg arbejde 37 timer om ugen for at kunne klare det økonomisk, ville det gå ud over børnene.
Men nu kan jeg ånde lettet ud og glæde mig over at kun arbejde 20 timer om ugen, uden at måtte gå fra hus og hjem.
Resten er rent formalitet, papirer der skal stemples og underskrives osv. Pyha!!!

Boligsøgning.
Vi søger jo om en ny bolig ved jorden, altså uden trapper, pga Per. Per har fået en effektiv sagsbehandler som har lavet en masse for at sætte gang i tingene og lægge pres på boligselskaberne, så vi kan flytte og Per komme ud og få et noget socialt liv, efter 3 måneders isolation her i vores lejlighed på 2 sal. Nu er det bare et spørgsmål om tid. Forhåbenlig flytter vi til sommer (drømme drømme) men ellers bare inden oktober med alle håndværkerne der kommer. Men det lysner, ikke?

Social tolkning.
Kevin skal på efterskole i Elbæk efter sommer og der er derfor brug for tolk til møder arrangementer osv. Men efterskolen nægter at betale og mener det er kommunen. Kommunen mener det er efterskolen og sådan bliver der kastet mudder frem og tilbage. Tolkeservice Danmark kan ikke hjælpe mig uden en bevilling fra Det sociale Tolkeprojekt, og de ville ikke give mig en bevilling. Jeg var SÅ vred!! Jeg var så vred og ked af det at jeg måtte sidde ned og fælde tårer af frustration over at jeg ikke fremover vil kunne følge med til efterskolens møder, forældremøder, arrangementer osv.

MEN heldigvis satte døvekonsulenten skub i tingene, og i dag indløb der en mail om at jeg har fået en bevilling til tolk til mødet på efterskolen i næste uge og fremover!! YES YES YES!!!! Det er fantastisk nyt! Jeg er stjernelykkelig og lettet! Nu kan jeg være 100% mor for Kevin-drengen når han kommer på efterskole. Jeg er SÅ lettet!!!
----------------------------------------------------

Næste skridt er så at skaffe penge til Mickeys konfirmation. Sagen er at vi først får børnepenge d. 20 april, ligesom alle familier gør, men Mickey skal konfirmeres d. 19!! Hvad nu? Vi står lige og mangler nogle penge til festmad, tøj, blå mandag osv. Så det ser ud til at banken får et lille besøg af mig snart. Og der bliver nok mange besøg fremover, for der skal også søges om 30.000 til Kevins efterskole, samt penge til indskud til en ny bolig. Jeg bliver vist fast gæst i banken fremover!! De kan godt begynde at glæde sig.

Nå men lidt godt nyt var der da! Jeg har fået et par af de mentale møllesten jeg har hængende om halsen løftet af, og kan nu koncentrere mig om at løfte resten af også, indtil mine skuldre er mere eller mindre fri. Det kommer!

Fastelavn er mit navn

2009-02-22T17:18:00.012+01:00

I vores familie er Fastelavn en solid tilbagevendende tradition. Der sker stort set det samme hvert år. Det er 14.gang jeg og børnene holder fastelavn med beboerne i området. De sidste 2 år er det dog kun Danny der har været med mig. Det plejer at være rigtig hyggeligt at gå rundt og småsludre lidt med naboerne. Det bliver helt mærkeligt at skulle undvære det når vi flytter.
Hjemme hos os bages der boller, pyntes fastelavnsris og dækkes bord. Udklædningen er planlagt et par måneder i forvejen, så mor her kan nå at skaffe tøj osv til Danny, som aldrig vil være almindelig kedelige ting som Batman, klovn, fuld mand eller Ninja. Sidste år var Danny Heavyfan med rygmærker. Iron Maiden t-shirt og for 3 år siden Professor Tournesol fra Tintin og for 2 år siden igen var han Benny fra Olsen banden med hat, ternet jakke, lyserød skjorte, bukser, sko og gule strømper samt et Dannebrogsflag til at vifte med hvis han nu skulle møde Egon. Hvad han aldrig gjorde, for Danny er altid unikt og anderledes klædt ud. I år var ingen undtagelse. Her er billeder fra en rigtig hyggelig dag:

Der bages fastelavnsboller

Så skal de lige hæve og i ovnen.

Skyndte mig at tage et billede inden de blev spist.

Danny klædt ud som Paul Stanley fra heavyrock bandet Kiss!

"Paul Stanley" i positur. Lige til et cover billede.

Der bages snobrød med børnene fra nabolaget.

Vores noget alternative fastelavnsris.

Og til sidst en kort video:

Nyt isenkram!

2009-02-21T00:43:00.005+01:00

Vi har købt sådan en tingest idag. En vandkoger. Den bruger 65% mindre strøm end en almindelig elkoger. Jeg er OVERLYKKELIG for den!! Den kan koge en lille kop, stor kop eller en kande kogende vand på ca 3 sekunder!! Og det passer for der har været gang i the-brevene, instant kaffe og kakaopulveret...og der kan også blive til en potion nudler. Og så kan vandet bruges til madlaving i sovse og supper.
Mor her er superglad!! Og det bliver dejligt nemt at smelte chokolade over vandbad til desserter.
Tænk at sådan et stykke isenkram til små 699 kr kan bringe så meget lykke i en families liv?!! ;o)
Eneste minus er at man ikke kan snige sig ind og snubbe sig en kop kakao mens andre sover, for den larmer lidt. Ikke så meget og faktisk ikke værre end en elkoger i kog.
Og da larmen kun varer i 3-5 sekunder så overlever man jo nok.

Next step bliver en lækker blender, så vi kan lave vores egne smoothies eller suppe eller hvad det nu skal være.

Absolut ingenting

2009-02-19T15:21:00.002+01:00

Idag har jeg fri fra arbejde. Jeg har lavet absolut ingenting. Altså bortset fra at tage bad, spise og tage mig en lille morfar på sofaen. Skønt!! Om lidt kommer Danny hjem fra skole og jeg burde have lagt vasketøj på plads, handlet ind, skrællet kartofler til i aften og vasket op.Jeg er bagud i dags-planen og burde have udnyttet tiden hrehjemme til det praktiske. Men det skider jeg på!! Jeg har BRUG for en dag som i dag. Til at slappe af i og lave hvad jeg har lyst til Vasketøjet og opvasken løber igen vegne. Jeg når jo nok det hele alligevel.

Tyvstart!

2009-02-15T22:05:00.003+01:00

Lørdag viser vejret sig fra sin bedste side. Koldt, klar blå himmel og solrigt.
Mor her og Danny tager på tur i skoven og tyvstarter lidt på foråret.
(at det sneede meget idag søndag, gider vi ikke at tale om)

Jeg er blevet udfordret!

2009-02-12T09:49:00.006+01:00

Den søde og smukke Tine fra Sjælland har udfordret mig!!

1. Gå ind på mine billeder/mapper.
2. Vælg den 6. mappe.
3. Find det 6. billede.
4. Sæt billedet ind på bloggen og skriv lidt om det
5.Send udfordringen videre til 5 venner.

Her er mit billede:

Jeg har en meget systematisk orden i mine mapper på min stationære computerm pga at jeg tager rigtig mange billeder og faktisk i perioder tager et billede næsten dagligt.
Danny er så opfindsom og tosset at der er en masse at forevige ;o)
Det betyder at jeg er nødt til at have et system og derfor ligger alle billedemapperne først i overmapper i tidsmæssigt og dernæst i alfabetisk orden.
Dette billede er fra mappen: Ferie Berlin Sommer 07.

Det er taget på Potsdamer Platz i Berlin på vores dejlige ferie i juli 07. Vi var alle 5 afsted og vi havde en SUPER tur med mange gode oplevelser.
Vejret viste sig fra den gode side, på den dag billedet er taget var det dog overskyet.
Jeg har Mickey under højre arm og Danny under venstre. Vi pjatter lidt til fotografen, som er Per. Kevin var i en fotograferings-sky periode og holdt sig langt væk fra kameraet når han kunne. Dette betyder at der er store huller i bevisførelsen for hans eksistens!..
Han er heldigvis kommet over det forlængst så nu har vi igen billeder af den høje flotte fyr.

Jeg kender ikke så mange bloggere og denm jeg kender er allerede blevet udfordret. Jeg giver derfor udfordringen videre til blogger Anne fra Undreland http://undreland.dk/wordpress/ samt 4 Facebook venner:
Jessica Rohde, Louise Rosa, SallyAnn og min søde halvsøster Anette Jepsen

UPDATE Per!

2009-02-11T13:43:00.003+01:00

Sidste nyt!!

Per blev sendt hjem mandag, selv om han ikke fik taget blodprøver eller skannet. Han har ikke fået nogen endelig diagnose, men lægerne formoder der kan være i tale om:
Akut dystoni. Læs mere her: Dansk Dystoniforening
Men han har faktisk ikke fået bekræftet at det er hvad han fejler, for de f%¤#%&&%¤ læger gider jo ikke undersøge ham mere grundig. Hospitalet har sendt Per hjem med de samme piller som han tog inden han blev indlagt. DVS dem der ikke hjælper en skid.
Nu er vi lige vidt!
Kontrol hos egen læge om en måned og skanning om TRE måneder! Forargeligt!

Lidt positivt er der da sket.
Vi får bevilliget rengøringshjælp en gang om ugen.
Der kommer en hjemmehjælper og hjælper Per med bad og andet.
Per skal begynde til genoptræning med sine ben hos en fysioterapeut 2 gange om ugen. Dejligt!!
(Dette vil også hjælpe på hans humør!)
I følge kommunen får vi om 3 mdr svar om der kan skaffes en ny 4-5 vær bolig til os i stueplan uden trapper. Det betyder ikke at vi flytter om 3 mdr men ihvertfald inden håndværkerne kommer i oktober og laver det nye varmenanlæg som alle i boligkvarteret skal have lavet.
Det betyder at møbler dagligt skal flyttes væk fra vægge, så Per ikke kan sove i vores dobbeltseng som jeg heller ikke ene mand kan slæbe væk fra væggen hver morgen. Og Per skal sove i en rigtig seng og ikke på en skummadras på gulvet.

Så lad os nu se! Der har været et rend af mennesker hjemme hos os, siden i mandags. Bla en fra kommunekontoret som skulle høre hvad vi havde brug for af hjælp til rengøring osv, (hun kom uanmeldt kl 7.50 om morgene!! Men hun er rigtig flink, så hun er tilgivet) Og også en hjemmehjælper og svigerfar, som iøvrigt er en rigtig god støtte for os med de praktiske ting (Tak, Jens!).
Og imorgen fortsætter mylderet med nogle fra hjælpemiddel centralen ang. evt. hjælpemidler. Snart kommer også en fysioterapeut..puha! Sikket et rend! Men da heldigvis på den gode måde!

Det var alt herfra. Jeg ville selvfølgelig have foretrukket at Per blev på hospitalet til han var blevet undersøgt og behandlet og fået det væsentlig bedre (grr..), men nu hvor situationen er som den er, må vi få det bedste ud af det. Per har heldigvis bevaret sit gode humør og vi er alle glade for at være sammen med ham igen.

Kryds fingre for at tingene bliver bedre for Per og os i familien fremover.
Jeg skal nok holde jer opdateret.

Per indlagt igen!!

2009-02-05T15:13:00.006+01:00

Så blev det endelig dagen hvor Per kunne komme på hospitalet. Min svigerfar og jeg kørte ham derop.
Per har det rigtig dårlig og hans hovedet er helt ude af kontrol og rokker og vipper som aldrig før. Det er faktisk værre end før operationen (Før jul). Hans mærkelige bevægelser i ansigtet er også blevet værre. Han er også svimmel, sover dårligt, har ondt hele højre side pga overanstrengelse i musklerne fordi han rokker sådan med hovedet osv. Så det er med stor lettelse at han nu er blevet indlagt. Vi vil jo gerne have a han skal blive rask eller i hvertfald få det betydeligt bedre. Nu skal han igennem nogle forskellige undersøgelser, scanning, blodprøver osv. Så han bliver ihvertfald weekenden over.
Andet kan sundhedsvæsenet da ikke byde ham. Han har brug for hjælp. Det er heller ikke nemt for mig og drengene og gå og se at han får det værre dag for dag. Vi føler os så magtesløse. Nu sker der forhåbenligt noget.

Da Per var blevet indlagt smuttede jeg lige forbi Høreinstituttet for at hente en bærbar til arbejdsbrug. Det er den jeg sidder og skriver på nu. Man skal jo lære den at kende. Hehe.
Jeg fik en hyggelig snak med et par venner der arbejder derover, samt nogle der lige kom forbi, og endelig min far og Joanna som skulle til undervisning deroppe. Dejligt at se min søde farmand igen.
Nu er jeg hjemme og vente på at Danny kommer hjem. Vi skal snakke sammen om Per. Vi besøger ham nok først på lørdag, pga jeg skal på arbejde imorgen og skal være hjemme når Danny kommer hjem kl 15.30. Det kommer an på hvordan Per har det og hvad vi hører af nyt derfra og endelig også om Danny ikke er for træt til at tage med og besøge ham. Svigermor kommer og besøger ham imorgen.

Skulle hilse fra Per og sige at han har et tv helt for sig selv, med alle kanalerne på, så han skal se tv 6 i morgen med wrestling, karatefilm og Gladiatorne. He he..

Nyt godt, men gammelt bedst

2009-02-03T08:00:00.002+01:00

Mandag var jeg alligevel i midtbyen, så jeg smuttede ind hos Solo for at shoppe lidt kluns til mig selv. Fik fat i en stabel bukser til vanvittige tilbudspriser og gik så ellers i gang med at hive af og tage på, Nix for stram, nope for stor, nej, sidder dårligt, får min røv til at se større ud osv. Men vupti der lå der er et par jeans der så gode ud. På med dem. Wauw..hvor sad de bare godt. De havde det der lidt slidte look, men det er jo så moderne.
Stod der og beundrede mig og min bagdel i spejlet selv da noget gik op for mig! Hvad pokker!!...det var sgu mine egne gamle bukser. Dem jeg kom i.
Så tror det da pokker de sad så godt.

Jeg gik derfra uden nye bukser!

En hår-blå mandag

2009-02-02T08:19:00.003+01:00

Når man bliver lidt træt af at se normal ud, jamen, så farver man da bare håret i en hidsig-blå farve. Det er noget der rykker!!

Hvad jeg laver hver søndag fra 10.30-12.00

2009-01-28T10:08:00.001+01:00

Dannys fridag

2009-01-26T09:29:00.000+01:00

Nemme mini-pizzaer af pitabrød og toastbrød

Brug evt grovflutes, grovtoast, lav selv tomatsovs og brug fedtfattigt ost. Vi brugte tomatsovs på glas og Cheasy revet ost, kalkun spegepølse, kalkun, peberfrugt, løg, majs og bacon i tern.

Værsgo og spis!!

Obama-dag

2009-01-21T19:13:00.000+01:00

Igår kunne det ikke gå stærkt nok med at komme hjem med indkøbene. Af med sko og jakke, ind i køleskabet med mælk og pålæg og så ellers hen foran tv ned familie og indtage bestilt familie pizza med cola. Gad ikke lav en skid, kun se tv. Stirrede betagende på den nye præsident og tænke at det godt nok ikke er en nem tid han og hans familie går i møde. Forventningerne er store, måske for store. Stakkels mand. Held og lykke siger jeg bare.

Og så vil jeg lige bemærke at manden altså ikke er sort. Han er halv sort og halv hvid. Det ser jeg som et tegn. Et tegn på nye tider og nyt fællesskab. Og skål i cola, Obama, for at være en rigtig mand der danser med sin kone og viser sin kærlighed og ømhed for både kone og børn, offentligt i tv. Den mand har begge ben på jorden. Flere af din slags, tak. Cheers!!!

Det store sorte skrummel

2009-01-15T22:32:00.005+01:00

Vores hjem er blevet indvaderet af et stort sort skrummel. Stor, sort og grim. Men jeg har ikke noget at skulle have sagt. Pers far har købt den grimme sag til Per, så han kan sidde bedre og hans hovede rokke mindre. Og den ser både stor, grim og forkert ud i vores stue, stolen, ikke hovedet. Som en brugt ble i et blomsterbed.Per elsker den. Stolen, ikke bleen.
Jeg får et chok hver gang jeg går ind i vores lille stue, og så står den store sorte skrummel der og får mine øjne til at svide. Jeg havde forsværget at jeg nogensinde skulle have sorte lædermøbler i min/vores stue. Og så er det ikke engang ægte læder men plastik. Gyyyys! Få selv syn for sagen her. Et rigtigt mandehørme møbel, right?
Hvad mener du?

Lidt at kigge på

2009-01-13T22:39:00.012+01:00

Et par billeder fra London og Bristol koncerten.
Vil du se flere gå ind på min photobucket:

London:
http://smg.photobucket.com/albums/v97/bwfandk/Kevin%20Montgomery%20London%20Jan%208th%2009/

Bristol:
http://smg.photobucket.com/albums/v97/bwfandk/Kevin%20Montgomery%20Bristol%20Jan%209th%2009/

I Half Moon Putney i Sydvest London Tordag 8 Jan.

Plakaten udenfor Half Moon i London ~Et lækkert billede..kevin i baggrunden

Jill Jackson support ~ Johnny Keyboard-player og en god ven

Kevin Montgomery, Jill Jackson & Johnny MacKinnon

I The Polish Club i Bristol fredag 9 Jan

Kevin og et "låne band" fra London ~ Jill og Kevin viser den nye tour t-shirt

Og sidst men ikke mindst Kevin og Miiig!! Vores 5 billede taget sammen.Er vi ikke bare søde?

London-Bristol-koncert- venskab-.pornoseng-haha

2009-01-12T00:17:00.012+01:00

Tilbage igen efter 3 dage over seas. Oh man, siger jeg bare. Jeg havde slet ikke lyst til at tage afsted, hvad der i hvertfald ikke ligner mig, jeg er ellers altid frisk på en tur for mig selv, men fordi Per stadig er syg krævede det overvindelse for mig at forlade hjemmet, men jeg har ikke fortrudt det. Vil forsøge at gøre det kort, men I ved det er umuligt når det er mig, så I er selv ude om det. Jeg lover ikke noget.

Torsdag:

¤ Tog, fly, tog, tog, bus endelig i Wandsworth, SouthWesth London, utroligt som byen var svært at finde. Havde booket single room, men fik en dobble ved en fejl dog til samme pris, dejligt med god plads. Pænt hotel i den lidt dyre ende. Uak! Koncert stedet Half Moon Putney var endnu sværrere at finde, skønt det kun lå 5 km derfra, tog forkert tog et par gange, jeg plejer ellers at være skrap til den slags, det er jo derfor jeg tør rejse alene. Nå men fandt det endeligt, fik en bid mad (McDonald, må jeg med skam sige, men der ligger jo en på hvert hjørne, såååh)

¤ Koncerten var fantastisk!!! Kom lidt før ind i den hyggelige engelske bar, med billeder af alle de kendte og mindre kendte der har spillet der før. Fandt Donny Osmond..wauw! Fandt en plads foran ved et rundt bord, sad med en kraftig ung mand som var meget snaksaglig, men flink, så kom hans mor, hende fik jeg også lige hils på. "Music connects people across all kinds of borders" som man siger.

Kevin Montgomerys support var Jill Jackson, hende havde jeg set før, bare som blondine, og varme op for Keith Urban (gift med Nicole Kidman) i Berlin og Hamburg i 05. Hun var nu sortnette...eller hvad man nu kalder en med sort hår..hehe. Jeg sad uheldig så på næsten alle billederne var Kevins ansigt væk i et kraftigt lys, indtil jeg fandt på at flytte mig ned på gulvet ind til siden.Bedre.Johnny MacKinnon, Keyboard spilleren fi øje på mig og vinkede. Kevin fik øje på mig og pegede, blinkede med det ene øje og fortalte publikum at side jeg var kommet helt fra Danmark for at se ham, skulle jeg have noget klap, og så klappede de ellers alle. Æv, jeg blev flov, men smigret. hehe..

¤Efter Koncerten der varede 3 hurtige timer med dejligt musik, sjove historier og drillen mellem Kevin og Jill, var det desværre slut. Jeg måtte styrte afsted til det sidste tog, men fik lige fat på Kevin for at sige farvel. Kevin bad mig blive og lovede at køre mig tilbage til hotellet. Jeg ventede til Kevin havde snakket med alle sin fans, så kom han hen og gav knus og kys og vi fik snakket om hans liv og mit liv og om Pers sygdom, børnene og livet i almindelighed. Kevin er en rigtig god og omsorgsfuld ven, så selvfølgelig ville han køre mig hjem, hvis jeg gad hjælpe med at rydde instrumenterne ind i camperen. Bagefter fik vi, dvs Kevin en drink i baren, vi snakkede og jokede lidt igen, vi gik ind i camperen for at være i fred og Kevin for at skifte fra sit "arbejdstøj" til en sweatshirt og en trøje med lynlås, meget almindeligt, ikke noget glamour her, og der var rodet i camperen, og ikke som mange fans tror, med guldvandhaner og flatscreen tv.Rodet bliver der når 3 mennesker skal bo der i 1 1/2 mnd.Så kørte mig til hotellet i camperen. Kevin blev holdende til jeg var helt inde. En rigtig gentleman! En god ven, som jeg sætter stor pris på. Især kl. 2 om natten.

Fredag

¤Sov som en baby i den store seng, kedelig men ok morgenmad og så afsted til London City for at købeog kigge lidt. Købte gaver til min kollega og hendes familie som passer Danny mens jeg er væk.

Så det hele om igen, Oxford, Picadilly, fandt en hyggelig sidevej og et hyggeligt lille marked, Picadilly marked med smukke ting. I samme område lå også en kirke, St James. der vovede jeg mig ind. WAUW!! Der så fantastisk ud med hvidt og snørklede guldornamenter på den kuplede loft. Og der var en lille mandsling inde og spille Chopin på flygel..det lød fantastik i denne smukke kirke. Sad det betaget i 30 min og lod mig sluge af den klassiske vellyd. Og jeg som ellers keder mig voldsom med klassisk musk. Men dette her var noget andet. Og manden var et musikalsk geni, han sad nærmest fast på flygelet og var ét med det. En henrivende fredfyldt stund. Mærkeligt at komme ud på det larmende Picadilly igen. det var nærmest et kulturchok.

¤Fandt tog mod Bristol, nemt, har været der før på samme hotel og samme koncertsted i 07.
Fik et hyggeligt lille loftværelse som jeg holdt af med det samme. Til en billig pris af £20. det har sin fordel at være gammel kunde.Men sengen knirkede så meget at jeg måtte ned og beklage mig, fik et andet værelse med følgende kommentar fra receptionisterne: "It's a VERY lovely room, we are sure you will like it" og så blinkede de indforstået til hinanden. Og øøh...ja det var skam et dejligt værelse, bestemt, rent og pænt, men øøh..sengen var noget for sig selv, men fjedre mellen seng og sengegavl, således at sengen kunne vippe frem og tilbage, og så var der et nydeligt hul i senge gavlen til at stikke sin hånd ind og holde fast, så man ligesom kunne...øh..følge med rytmen..hehe..og en boks med lommetørklæder så man kunne tørre sig bagefter..øhh.akten...arrg..en porno-seng!!! Jeg skreg af grin da det gik op for mig. Og gøs en smule ved tanken og de "begivenheder" der har foregået her..øhh..klamt! Men sjovt! Og nej, jeg prøvede ikke sengen af på den snavsede måde, men må indrømme jeg lige skulle tjekke om den nu også gled lydløs frem og tilbage. Og det gjorde den. Smart! Næste morgen da jeg checkede ud spurgte de hvad jeg syntes om værelset og jeg sagde med et stort grin at det var "Very comfortable, thanks". Hehe.

¤ Koncerten var som ventet rigtig god.Polish Club er et meget specielt sted med specielle mennesker, og jeg kender værstparret fra de andre gange jeg har været der. Stedet lå lige over på den anden side af gaden fra mit hotel, så Kevin behøvede ikke at følge mig hjem. Æv!
Kom lidt før, fandt en plads foran, lyset var heldigvis bedre og der var stadig julepynt og et juletræ. Det er der altid. Typisk The Polish Club. De tager alting med alsradig ro. Hver ting til sin tid. Hø hø. Dejlige 3 timer, og lidt til, med god musik, Kevin , Jill og Johnny havde "lånt" nogle ektra musikere til sidste halvdel af koncerten, så der kom noget elektronik på, og ikke bare akustisk. De rockede for vildt! Desværre sad jeg mellem de stive polakker/ englændere, som var som skulpturer der allerhøjst kunne driste sig til at vippe lidt med foden eller klappe diskret på låret. Dem der stod bagved fik ellers danset godt igennem. På det tidspunkt ønskede jeg at jeg havde valgt at stå op. Igen gjorde Kevin opmærksom på at der var "en god ven fra Danmark" og så skulle der klappes igen.*suk*..

¤Efter koncerten minglede Kevin rundt og snakkede med fans, så jeg ventede tålmodigt, fik snakket med nogle polak-englændere, værstparret og et par generte unge piger som synes Kevin var god og sød, ikke turde spørge Kevin om autograf eller billede. Så jeg vinkede lige Kevin over til os, og så gik han ellers igang med at charmere pigerne. Sådan er det hver gang. Jeg ser hurtig hvem der har brug for hjælp og giver så Kevin et tegn og han ved hvad det handler om. Og han er så sød ved dem og de er ved at dø af glæde og benovenhed over at være så tæt på sådan en stor stjerne. Bagefter er der ingen ende på hvor meget de takker mig...hehe..men jeg hjælper gerne, husker selv hvor genert jeg var i 03 da jeg mødte Kevin første gang. Købte en ny t-shirt med Kevin. Og fik en ekstra som gave fra Kevin. Er han ikke bare sød. Folk gik hjem, jeg blev og snakkede med Kevin og Johnny, ledte efter min plakat fra igår som jeg mente jeg havde glemt i camperen, fandt den ikke, fik snakket, kysset, krammet og sagt gode ønsker og vi ses engang til næste år, hvis Kevin ikke kommer til Danmark senere i år. Han kommer her næsten hvert år, men det svipsede i 08, så som jeg plejer at sige: Hvis Kevin ikke vil komme til Danmark, må Danmark komme til Kevin. Jeg kommer til at savne ham, men vi har god kontakt over emails og internettet, så så langt væk er han heller ikke når han rejser hjem til Nashville igen

Lørdag

¤Bestod kun af en ting: hjemrejsen. Det har været en dejlig tur, men jeg savnede ungerne og hverdagen og ville bare hjem, så jeg endte i lufthaven 3 timer før afgang og brugte tiden til at handle lidt dutyfree og ellers slappe af og kigge på de billeder og videos jeg havde taget under opholdet.
Dem poster jeg imorgen for det har været min sengetid længe. Arbejdet kalder imorgen.

Så god nat for denne gang

London Calling (mom-on-the-run igen)

2009-01-07T15:17:00.002+01:00

Så smutter Mor-her en tur til London. Nærmere bestemt Wandsworth syd for London torsdag. Fredag Bristol, og begge dage med hotel og koncerter med kevin Montgomery http://www.myspace.com/Kevinmontgomery2
mødes med mine engelske veninder lørdag i London city med lidt shopping og sight seeing og næsen hjem lørdag aften, via Heathrow - Kastrup, spilde 3 timer i tog og hjem til Århus-by-night ca 24 nul dut.
Danny bliver passet hos en kollega (en super sød skat!), de store passer sig selv og Per passer på.

Ses, og savn mig nu ikke for meget.

Lidt fra det gamle og lidt fra det nye

2009-01-01T17:41:00.023+01:00

Per: Et par dage før jul fik Per det skidt igen og hans hovedet begyndte at rokke igen. Øv, nu er han tilbage hvor han startede og lægen mener det kan være et resultat af den nye medicin, altså bivirkinger. Så Per er blevet sat op i dosis??..Giver det mening for dig: medicinen gør dig syg, Ergo tag mere af det? Nope, heller ikke her! Og der er ikke sket en skid mindre hovedrysten efter at dosis blev sat op. Men han skal tl læge igen d. 6 jan så må vi ser hvad pokker der så skal ske. Æv

Julen:
Ja så gik julen med dejlig mad og få, men gode gaver. Maden var god, sovsen mere end vellykket og børnene var bare de sødeste. Min lillebror blev desværre syg med influenza og måte blive hjemme. Vi havde det skam hyggeligt alligevel, det var da værre for ham der skulle ligge der en juleaften og have det dårligt. Vi havde vores sædvanlige pakkeleg istedet for mandelgave, for ingen af os kan fordrage risalamanda, men pakkelegen er en sikke succes og vi har det mega sjovt mens vi spiller. Legen resulterer i en pakke til vinderen, som iår blev Kevin, og vi får is til dessert. Så blev der dandet om juletræ og pakket gaver op.Jeg fik en bog, som jeg desværre allerede havde, og da svigermor ikke har gemt bonen, må jeg prøve at sælge den på Nettet. "Puls" med Stephen King. Interesseret? Ellers fik jeg James Blunts Deluxe Edition, fra Per. Næh faktisk var det mig der bestilte den og pakkede den ind for Per lå jo på hospitalet tæt op ad jul. Så jeg vidste så godt hvad jeg fik, men jeg blev sgu stjerneglad alligvel for det var jo den jeg havde ønsket mig..haha.

Så fik jeg en ståltråds lysestage af Danny og et armbånd og halskæde, alt sammen noget han selv havde lavet. Det var smukt og pænt så det er jeg super glad for. Resten af julen gik med overbespisning, nogle få skridt ud i kulden, primært for at hente nye forsyninger, og så ellers med at dovne. Anstrengende, right?

Juletræet med sit pynt - mor skal også ha' mad - Pakkeleg med kniv og gaffel

En meget koncentreret Per - Kevin vandt!! - Gaver pakkes op

Kevins største ønske - de store drenge - mine gaver fra Dany

Nytår:

Kom Esther, min bedste veninde her, og det var stille og roligt med hamburgerryg, brune kartofler og grønlangkål og så is til dessert. De blev snakket, pjattet, hygget og grint godt igennem og ind i det nye år med ikke bare et men to knald. Alkoholfrit, selvfølgeligt. Så forsvandt de store drenge hen til venner, og Esther blev og sov hos os. Vi snorkede til midt på dagen og har spist rester og skulet surt til julepyntet. Nu skal det væk! Dejlig at Esther kunne komme, og vi ses jo snart igen på tirsdag på aktivitetscentret hvor der er banko!! Med mindre den ondt i halsen og snotnæse jeg har lige nu, udvikler sig til noget mere. 7-9-13

Mickey i nytårs humør - Mickey serverer - Kevin ville ikke fotograferes
med "hagesmæk" på. Han skulle til fest senere og ville ikke spilde på sin pæne skjorte.

Sådan ser vi ud når vi venter på at det gamle år skal ringe ud og det nye ind.

Skål og godt nytår!!

UPDATE Per...Hjemme igen!!

2008-12-20T16:16:00.011+01:00

Per igår eftermiddag, stadig træt og bleg,
Danny sidder hos ham,
svigermor/farmor og Carsten,
Kevin og Mickey (der prøver kørestolen)

Igår aftes ved 19 tiden kom Per hjem med taxa. det var efter eget ønske. Han savnede at være hjemme hos sin familie og da han ikke havde hovedpine sagde lægerne at han godt kunne komme hjem. Som sagt så gjort.
Han var træt og var selvfølgelig øm oven i knolden. Hvem ville ikke være med 24 string i henholdsvis hovedet og på maven (hvor en slange som leder væske i rundt i kroppen er blevet udskiftet). Lægerne valgte at sætte en ny pumpe ind i den modsatte side af hovedet og lade den gamle blive siddende, for at undgå blødninger i hovedet. Så nu er det næsten ikke noget ar-frit sted på hans hovede.
Ren Frankensteins monster her!!

Men alt i alt er han ved godt mod og i glad humør over at være hjemme. Og vi er glade for at det hele gik godt og at vi har ham hjemme til jul. Vi tager den jo så med ro og hjælper hvor vi kan, mig og drengene, så skal han nok blive rask. Det var dog ikke nok at udskifte ventil og dræn i hovedet, han skal også tage medicin som skal modvirke mod den medicin han tog før. For det var også den "gamle" medicin der fik ham ti at ryste på hovedet, altså det var bi-virkninger af medicinen.
Han ryster stadig men langt mindre end før, og forhåbenlig hjælper den nye medicin, (som iøvrigt er medicin mod Parkinsons syge)

Nå, men ellers har vi hygget os med æbleskiver og sjove film på tv, og i aften står den på wok med kylling, persillerod, forårsløg, gulerødder og squash og imorgen skal jeg ind til Viby og julehandle, I ved, flæskesteg, kartofler, ribsgele osv..

God weekend!!

UPDATE Per..Endelig!!

2008-12-18T18:48:00.005+01:00

Klokken 18.01 kom en sms fra svigermor. Per er vågnet og har det efter omstændighederne godt. Operationen gik som den skulle, ventil og dræn i hovedet er skiftet, og han var klar nok i hovedet til at bede sygeplejersken om at ringe til sin mor. HURRA!!

Vores glæde og lettelse er usigeligt!! Vi er lettede og lykkelige og små lumske tårer af nervøsitet der før sneg sig nu, løber nu frit af glæde!! HURRA!! Det er den bedste nyhed i årevis!!

Vi er stadig hjemme, og besøger først Per imorgen når børnene kommer hjem ved 12 tiden fra skoleafslutningen og kirke. Per er alligevel så groggy at han skal have ro til at hvile sig. Så er han mere klar til at se os alle og svigermor imorgen.

Tak for alle varme tanker og krydsede fingre og bønner. Vi kan stadig bruge dem, for at undgå der støder noget til senere som feks infektion, feber eller andet. Uha nej!!

Og så er det jeg får lyst til at råbe: Halleluja!!

UPDATE Per..Venter

2008-12-18T13:00:00.006+01:00

Per ligger og venter på at det bliver hans tur til at blive rullet ind på operationstuen. Jeg er hjemme og vride hænder og trave cirkler i gulvet i stuen.

Jeg havde ellers lovet mig selv at få noget praktisk fra hånden herhjemme (det vasketøj SKAL altså lægges på plads..du ved hvor det skal hen..kom så i gang), men jeg sidder sgu stadig i "nattøj" og rodet hår, eller rettere sagt jeg traver. Rundt og rundt og rundt. Nårh ja altså ikke lige nu, det ville være svært at trave rundt mens jeg skrev på bærbar..hehe..lidt humor har jeg stadig..en slags "panik-humør"..nervøs latter..

Nå nå, men nu har jeg gjort hvad jeg skal på den bærbare.
Det er utroligt som det er strømmet ind med varme hilsner, lykønskninger og "prayers" fra hele verden. Både fra mine, Pers og vores fælles venner og bekendte. Mange af vores online venner har vi kendt i over 12 år og vi har fuldt hinanden gennem gode og dårlige tider. Dette her kan vist kaldes en dårlig tid, og så varmer det med de mange hilsner og tanker fra fjern og nær, også fra familien.
Per er meget vellidt for sin venlighed og gode humør, og det kan mærkes rigtigt meget.

Nå, slut med takketalen, på med bukserne og en kam gennem håret, ud og købe pakker til børnenes pakkelege i skolerne i morgen. Kom i gang...!!

UPDATE Per Onsdag d. 17 dec

2008-12-17T21:20:00.002+01:00

Besøgte Per igen idag, denne gang var både Danny og Mickey med. Kevin var syg om blev hjemme. Vi hyggede os og der var en god atmosfære på hospitalet. Det er utroligt at de stressede og pressede sygeplejersker altid har tid til et sødt smil og en venlig snak.Hatten af for dem.
Per skal opereres imorgen. Der skal sættes en ny ventil ind i hans hovede. Det er ikke nogen dybdegående operation, men det er stadig ikke risikofrit. Det er det vel aldrig når man skal åbne kranie på et andet menneske og rode rundt dernede. Uha nej!
Så vi er både lettede over at lægerne menes at have fundet årsagen til Pers dårlige tilstand og at den kan afhjælpes, men også skræmt fra vid og sans over at Pers liv nu ligger i lægernes hænder. Jeg får ikke sovet meget i nat. Først efter kl 20 imorgen aften, vil vi vide hvordan det hele gik.
Det er i nøden man kender sine venner, og det er en rart at se at de venner vi altid har kunnet regne med, stadig er der for os i denne svære stund. ((Knus)) til jer alle. Jeg skriver igen imorgen når jeg ved mere om hvordan operationen gik.

Per

2008-12-16T21:16:00.005+01:00

Som nogle af jer nok ved er Per, min mand, blevet indlagt. Han blev indlagt i går aftes efter at have haft problemer i lang tid med rysten af hovedet og overkrop, samt manglende appetit og konstant træthed. Han har i 6 år taget medicin mod depression, og vi troede først det var medicinen der gjorde ham syg. Vores egen læge bad Per stoppe med medicinen med det samme og lavede en henvisning til neurolog, men det kunne først blive i Januar. For lang tid at vente for Per, som fik sværre og sværre ved at styre sit hovedet. Det blev ved med at rokke i små hårde ryk og det gjorde ham forståeligt nok svimmel og gav ham hovedpine. I går aftes var han så afkræftet at han fik nok og gik med til at lade sig undersøge af vagtlægen som så ringede efter Falck. Så nu ligger han der på neurologisk afd og venter på resultatet af scanningen. Måske er det noget med hans pumpe i hovedet, som han fik opereret ind som spæd og senere blev han opereret mange gange gennem sin barndom og i puberteren. Pumpen i hovedet púmper vand rundt i hans krop og virker den ikke optimalt, så får han det skidt.
Jeg besøger ham alene igen imorgen og så må vi vi se hvad der så sker. Jeg skulle hilse fra ham og sige tak for de søde hilsener.

Danny besøger sin far på hospitalet
og har en gave med til ham

((knus))

Den dag da Mickey fik korset for pande og bryst

2008-12-10T09:22:00.010+01:00

Søndag var en ganske særlig dag. Det var den dag vores mellemste Mickey (Musen) faldt på knæ foran døbefonten og fik korsets tegn for pande og bryst samt forkyndte at han tror på Gud, den almægtige som én sand Gud fra evighed og til evighed. DET var stort!! Ja'erne kom ud af Mickey egen mund. Det var smukt, det var rørende. Mor her kneb et par tårer og måtte bide sig selv i tungen for ikke at lade floden strømme over.

Da emnet konfirmation blev bragt på banen i Mickeys skole, måtte jeg tage en snak med ham. Festen skulle han nok få. vi kunne holde en KÆMPE fest med et hav af dyre gaver til hans 13 eller 14 års fødselsdag, hvsi det var fest og gaver han ville have. Men han skulle ikke stå og lyve i Guds hus og sige at han troede på ham hvis ikke det var sandt. Selv er jeg kristen/baptist. Kristen i den forstand at jeg ikke kun mumler en bøn når jeg er i knibe, eller har det svært. En bøn kommer også over mine læber eller i mine tanker når jeg beder om et råd, takker for den styrke Gud giver mig og for hvordan han har velsignet mig med min familie og mine venner.
Gud er min allierede. Gud er kærlighed. Gud beder mig træffe mine egne valgt, men giver mig styrke til at bære konsekvenserne. Had, krig og vold står mennesket for, det klarer de jo fint selv, men Gud er KUN kærlighed, ikke andet. Når jeg forsager Djævlen og alle hans gerninger, er det i virkeligheden det onde og selviske, det dyriske i mennesker jeg forsager. Djævlen skal ikke forståes bogstaveligt men er et metafor for hvordan menneskene kan tænke og handle.
Det har jeg forsøgt at indprente mine børn. Siger du ja til Gud, siger du ikke ja til alt i biblen, men ja til at bruge din sunde fornuft men at lytte til Gud og Jesus budskaber om kærlighed og opofrelse for andre mennesker. Så siger du ja til at forsøge at blive et bedre menneske og at leve efter kærlighedens budskab (Det siger jeg med risiko for at lyde frelst, men det er jeg ligeglad med om nogen synes)
Generelt mener jeg at Biblen bliver overfortolket/fejlfortolket, og det er også derfor jeg nyder mere at være en baptist kirke end i en kristen. But that's another loooooooong story (som en af mine ynglingssangere synger).

Mickey valgte altså selv at stå i Guds hus og bekynde sin tro og lade sig døbe i Jesu Kristus navn. Han blev ikke ateist (ligesom Per),ikke muslim, ikke baptist, ikke buddist men kristen. Måske skifter han mening senere, men ligenu er det der hvor han helst vil være lige nu. Det samme sted som hans ældste bror, i Kristendommen og troen på Gud. Sådan er det!

Lidt billeder fra den uformelle men rigtig hyggelige spisning hjemme hos os (senere kommer et billede op fra selve dåben i kirken. Man måtte ikke fotografere i kirken, men Carsten snuppede lige et uden blitz. Håber de husker at sende det til mig).

Bror sej og bror sej

Bror sød

Per er i godt humør

Smukke Maria

Smukke Marias far Smukke Allan..haha..
han stod og fadder til Mickey

Esther, min gode veninde som også stod fadder.

Carsten laver sjov..aner ikke hvad han
taler om. Marion/Farmor stod også
fadder ved dåben

Dåbsbarnet nyder sin tortilla/taco

Fire chok, ellet hvordan vi ændrede familietradtionerne

2008-12-10T07:06:00.001+01:00

I 1993 chokerede vi Pers familie hele fire gange. (min egen familie er ikke så nemt at chokere, der er både "horeunger", halvsøskende og børn med flere koner..Pers familie er mere "konservative" eller det var de ihvertfald dengang)
Først besluttede vi at få et barn sammen i en "ung" alder...nogle synes vi var for unge, men vi var altså næsten 22 og havde været sammen siden vi var 16, så det var ikke en forhastet uovervejet beslutning. Chok nr 2 var at vi havde tænkt os at få barnet udenfor ægteskab. At leve "på Polsk" som min svigerfar kaldte det. Chok nr., 3 var at vi besluttede at vores dejlige søn ikke skulle opkaldes efter sin farfar eller sin farfars brødre, som feks Sigurd eller Einar. Næh, han skulle hedde Kevin, og min svigerfar fik et underligt såret forvirret irriteret udtryk i ansigtet og prøvede adskillige gange at få os til at skifte mening. Per er selv opkaldt efter sin onkel, svigerfars bror. Men vi holdt fast i Kevin, og svigerfar vænnede sig da også til navnet og nøjes med at rynke mildt på næsen da vi bekyndgjorde at den næste søn kom til at hedde Mickey. Chok nr. 4 var at vi valgte ikke at lade vores børn døbe som spæd. Det havde især min svigermor det svært med, og min farmor som dengang var i fuld vilgør, sagde: "Jamen, det er jo en familietradition...sådan har vi altid gjort".
Ja, det er meget muligt, men jeg har ikke i sinde at underordne mig andres meninger, ej heller familietradtioner, bare fordi de nu engang er sådan. De valgt jeg træffer i livet har betydning for mig og mine børn og har ikke en skid at gøre med afdøde oldeforældre og deres 1800 tals traditioner. Og hverken Per eller jeg har nogensinde fortrudt nogle af vores beslutninger. Hverken at få barn som 22 årig, leve på polsk, kalde vores børn andet end Mathias og Emil, samt at ikke få vores børn døbt. I næste indlæg vil jeg fortælle om en ganske særlig dag, da vores 13 årige blev døbt-...efter eget valg!!

Julehygge med gamle minder

2008-12-03T09:19:00.003+01:00

Efter at have set jeres julehygge billeder får jeg lyst til at dele nogle få med jer.
For første gang pynter jeg op med julepynt som jeg har arvet efter mine afdøde bedsteforældre. De vidste virkelig hvordan man skabte julehygge i et hjem. Jeg har aldrig siden mødt den samme julehygge andre steder.Noget af julepynten er ret gammelt. Bl.a et englekor som ganske vist ligner noget man kan købe i Søstrene Grene i dag, men farmors engle har altid hængt der på sin faste plads hele min barndom fra jeg var 6 år. Jeg husker tydeligt hvordan jeg hver jul beundrede dem og syntes de var smukke og hellige. Jeg kunne næsten høre englene synge.
Nu i dag kan du jo nemt og billgt købe noget ligende, men disse engle er alligevel noget særligt. Også et par messingsfyrfadsstager bringer minder om mange dejlige juleferier hos mine bedsteforældre.
Se bare på billederne nedenunder hvor smukke de er og kaster flotte mønstre på væggen.

sådan ser det ud i vores entré..bagerst ser du
en væg med guldsnor hvor vi altid hænger
vores julekort op med små guldklemmer..
I loftet hænger en glaskogle som også
stammer fra mine bedsteforældre

De smukke messingsstager fra farmor.
Se de flotte hjertemønstre på væggen.

Farmors englekor..med en
nissemus på et skævt billede..hø hø

I hans tidligere liv

2008-12-01T23:22:00.003+01:00

Danny og jeg hygger os med en film med familien Gyldenkål (Dansk flm fra 70'erne), og vi snakker om hvem der er død nu og hvem der stadig lever af de gamle skuespillere, bla Grethe Sønck, Axel Strøby, Paul Hagen, Margurita Viby, Bodil Udsen osv...så ser Danny, Jens Okking i filmen og genkender ham fra en nyere film og udbryder: "Nøøj hvor så Jens okking ung ud i hans tidligere liv"
(Han mente nok: unge dage...ha ha)

En mixet måned

2008-12-01T09:58:00.007+01:00

Opskriften på en en mixet november.

3 stk personalemøder
2 stk møder af forskellige slags
1 stk fødselsdag for Mickey
2 stk lysstofrør udskiftet
1 stk toiletbræt påmonteret
1 stk bruseslange -og hoved påmonteret (altså til bruser, ikke hoved)
7 stk lortevejr (læs regnvejr)
1 stk nedbrudt mobil (hulk!)
1 stk stjålen cykel (grrrr)
1 stk depressionsdag med dertilhørende selvmedlidenhed gråd, snot og efterveer
18 stk gode arbejdsdage (ud af 20 arbejdsdage..ikke så ringe endda)
1 stk spændende foredrag af Leon R Larsen
16 latterlige, men tvungne jobansøgninger
10 tvungne svar med afslag (heldigvis)
31 stk dage med musik på mp3
3 stk mere eller mindre gode bøger læst
29 billige grin
13 store latterbrøl
2 svedne grin over
2 stk lækre mandfolk (www)
1 stk nysgerrig glanen på Obama
1 stk hysterisk fnisen over Birthe Rønn Hornbæks "tavse interview"
2 stk raserianfald over sindsyge spritbilister
1 stk svigerfar på besøg med nogle ting
1 stk vunden præmie fra Blockbuster (Horton dvd + t-shirt)
1 stk cykel lånt af kollega (er hun ikke bare sød?)
1 stk mobil FÅET af kollega og hendes mand (er de ikke bare søde?)
1 stk hovedrengøring
1 stk julepyntning med dertilhørende julehumør
90 stk knus fra søde børn

Bland det hele sammen og du har opskriften på en særlig november måned for Malene Klejs

"Down" dag

2008-11-25T13:08:00.005+01:00

Jeg kan mærke jeg er hårdt spændt for nu for tiden. Det er som om konflikter opsøger mig nu for tiden. Der dukker små problemer op overalt og de bliver til sammen til en stor fyldt gryde der truer med at koge over. I morges græd jeg..rigtig meget og rigtig længe. Jeg skulle bare have det ud....det store pres med en kronisk syg og træt mand og en søn med ADHD blev for meget....jeg skal altid være stærk og klare alt derhjemme og sommetider knækker filmen. Det sker sjældent og heldigvis kan film altid repareres igen, og i løbet af dagen her på arbejdet er jeg ved at komme ovenpå igen.Jeg ved jeg har en af mine "down" dage i dag, hvor kun forpligtelserne overfor mine børn får mig ud af dynen om morgenen. Var jeg barnløs havde jeg sikkert valgt at melde mig syg i flere og bare ligge i sengen med fedtet hår og spise fyldte chokolader, se kærlighedsfilm, tude og have ondt af mig selv. Det har jeg brug for ind imellem. For som jeg sagde før har jeg altid skulle være den stærke. Hende der klarer alt og oven i købet med et godt humør og et overskud af energi til at være noget for alle jeg møder på min vej.
En dag som i dag beundrer jeg mig selv for at jeg kan magte alle de ting. Jeg har den dybeste respekt og beundring for min styrke og ukuelighed. Og det påråber jeg mig min ret til at sige i en tid hvor Janteloven desværre hersker. Andre der har været igennem det som jeg har, med min barndom, ungdom og mit nuværenende liv, ville måske have bukket under. Men ikke jeg!! Jeg er gjort af et særligt stof der ikke bare holder mig i live men også oven over vandet og helt op i himlen der er fri udsigt til både sol og stjerner. Derfor er det okay at jeg ind imellem har en "down" dag, hvor jeg tuder og har ondt af mig selv. Så gider jeg ikke høre at jeg skal tage mig sammen og ikke have ondt af mig selv. Jeg har LOV til at have ondt af mig selv...ihvertfald idag!!

Den bedste mor

2008-11-24T14:27:00.002+01:00

Søndag aften mens jeg siger godnat til Danny, og giver knus, udbryder Danny højt: "Åh mor, jeg æææælsker dig." Hvorefter han tilføjer: "Du er den bedste mor jeg nogensinde har haft"